Børn i sorg mangler hjælp

I en ny rapport fortæller børn og unge om den larmende tavshed, de har oplevet, når de har mistet pårørende eller selv er syge

Da Alberte Ølgaard Jensens fader døde af kræft, kom støtten fra veninderne, men det var en voksenven, der for alvor tog sig af hende. -
Da Alberte Ølgaard Jensens fader døde af kræft, kom støtten fra veninderne, men det var en voksenven, der for alvor tog sig af hende. - .

Alberte Ølgaard Jensen er krøbet sammen i et hjørne af klasselokalet. Hun græder, men ingen tør sætte sig hen til hende - selv ikke de bedste veninder. For hendes far er syg af kræft, og de jævnaldrende i 4. klasse ved ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe. Selv ønsker hun inderligt, at de kommer hen og holder om hende og fortæller, at det er i orden, at hun græder - men det er der ingen, der gør.

”Mine veninder kunne ikke rigtig forstå det. De vidste jo ikke, hvordan det er at have en syg forælder. Mine bedste veninder, jeg har kendt altid, kunne ikke hjælpe mig, og det var rigtig, rigtig hårdt. De behøvede ikke sige noget, men de skulle bare fortælle mig, at de var der for mig. Det gjorde de desværre ikke, og jeg bakkede derfor mere og mere ud af det sociale liv i klassen,” fortæller Alberte Ølgaard Jensen, hvis far blev syg i maj 2010 og døde i 2012.

Hun er ikke den eneste, der står alene med sin sorg. En ny rapport udarbejdet af Egmont Fonden påpeger, at vi i Danmark ikke er gode nok til at træde til, når børn og unge har sygdom eller sorg inde på livet. 19 procent af børn og unge, der har mistet eller selv er syge, oplever, at de kun har få eller ingen at tale med, når de er kede af det.

Med rapporten vil Egmont Fonden hjælpe børn og unge med at blive hørt, da sårbarheden ellers kan udvikle sig til at blive et stort problem, siger direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillings-administration Henriette Christiansen.

”Mange børn og unge føler, at mennesker i deres omgivelser ikke forstår dem, og derfor trækker de sig ind i sig selv. Det kan betyde, at de klarer sig dårligt fagligt og måske aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse. Nogle kan udvikle psykisk sygdom, der får dem til at overveje selvmord. Som fond vil vi gerne bidrage til, at de får den nødvendige støtte og et frirum, så de kan være børn og unge som alle andre,” siger hun.

Inden for sorgforskningen kan man påvise, at i 3 ud af 10 tilfælde, hvor børn og unge mister et nært familiemedlem, vil de opleve en ”kompliceret sorg”. Det er en sorgproces, hvor sorgen bliver ved eller slet ikke går i gang, fordi man skal passe på den forælder, man har tilbage, forklarer Preben Engelbrekt, direktør for netværket Børn, Unge & Sorg.

”Det er meget almindeligt for en del børn og unge, at de beskytter deres forældre, og derfor udskyder deres egen sorg. Da de også isolerer sig meget fra kammeraterne kommer de til at gå med tingene selv, og det kan betyde, at de udvikler depression og andre psykiske lidelser. De har derfor brug for psykologisk behandling for at få et almindeligt voksenliv,” siger Preben Engelbrekt.

Ifølge rapporten reagerer omgivelserne typisk først ved selve dødsfaldet, mens de fleste har mindst lige så meget brug for hjælp allerede under forældrenes sygdom - og ikke mindst længe efter, når man for længst forventes at være kommet sig over sin sorg.

Alberte Ølgaard Jensens veninder ringede og skrev flere gange, da de hørte om faderens død. De var rystede og græd, men for den ulykkelige datter kom støtten meget sent. Heldigvis havde hun en voksenven, der tog sig af hende, fortæller hun:

”Det var rart at have en ven uden for hjemmet, som man kunne åbne sig op overfor. Hun skulle hjælpe - og det gjorde hun heldigvis også.”