Danske pædagogstuderende har fået et nyt fagmodul om ”køn, seksualitet og mangfoldighed”, som skal sikre, at de kommende pædagoger er forberedt på de situationer, som kan opstå i børnehaven, fritidsordningen eller på handicapinstitutionen, som har med køn eller ligestilling at gøre.
Nu afsætter uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) en pulje på tre millioner kroner til at udvikle viden og undervisningsmaterialer inden for fagmodulet, men fra dele af den pædagogiske verden er der en bekymring for, at faget skal forsøge at udviske de forskelle, der rent biologisk er på drenge og piger.
”Jeg mener, at det er vigtigt at klæde de kommende pædagoger på med viden om, at det ikke er nogen naturlov, at drenge skal blive på én måde og piger på en anden,” siger Sofie Carsten Nielsen.
Allerede, da regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik forlig om den nye pædagoguddannelse sidste år, opstod der imidlertid efterfølgende uenighed om, hvad formålet egentlig var med det nye element i pædagogernes uddannelse. Radikale og Enhedslisten ser faget som en vej til at lære de studerende om mangfoldighed og om, at der er mange måder at være familie på. Efterfølgende var Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti tøvende over for dette.
Det faste ”spøgelse” i debatten om køn i børnehaver er, at vi skal få ”svenske tilstande” i danske børneinstitutioner - i den forstand, at pædagogerne forsøger at gøre de to køn ens og ikke vil sige ”han” og ”hun”, men ”hen” om begge køn, som en enkelt svensk institution har forsøgt sig med.
Blandt kritikerne er Niels Egelund, professor ved DPU Aarhus Universitet, tidligere formand for VK-regeringens task force om fremtidens dagtilbud.
”Det lyder meget smukt, når man siger, at man skal se på det enkelte barn frem for at se på kønnet, men jeg er bekymret for, at det udvikler sig til kønsneutralitet ligesom i Sverige,” siger Niels Egelund, som mener, at drengene generelt er klemt i danske børnehaver på grund af de få mandlige pædagoger. Derfor har han været med til at anbefale en særlig drengepædagogik.
”Vi skal sørge for, at der stadig er mulighed for at kravle i træer, lege krig og slå sig i børnehaven,” siger Niels Egelund, som betoner, at han ikke er ude på at holde de piger, som måtte have lyst, ude af de lege.
Det nye fag blev oprindeligt til efter forslag fra Enhedslistens Rosa Lund. Hun lægger vægt på, at hun ikke vil tvinge drenge til at gå i kjole eller piger til at spille fodbold, men at der efter hendes opfattelse mest er brug for at lære pædagogerne om, at der findes børn, som ikke er, som de traditionelle kønsforestillinger foreskriver.
”At tale om en særlig drengepædagogik er efter min mening skævt. Jeg synes, der er brug for, at vi ser mere mangfoldigt på de to køn og forholder os til det problem, Poul Kjøller rejser i sangen om, at 'Det er svært at være dreng, hvis man ikke spiller fodbold',” siger Rosa Lund og tilføjer:
”Det handler ikke om, hvorvidt man siger 'han' og 'hun' eller 'høn' eller 'hen' i børnehaven. Det må man selv finde ud af lokalt, om man vil.”
Forsknings- og uddannelsesministeren afviser at gå ind i debatten om, hvorvidt pædagogers brug af personlige stedord skal fastsættes centralt eller lokalt.
”Det er for fjollet en diskussion, og det er slet ikke dét, det handler om. Jeg har ingen intention om, at faget skal forsøge at udviske de forskelle mellem kønnene, og på pigers og drenges måde at lære på, som forskningen kan påvise. Men jeg støtter, at undervisningen på læreruddannelsen kan understøtte mangfoldighed og lige muligheder mellem kønnene,” siger Sofie Carsten Nielsen.