Derfor må du gerne bruge Facebook på arbejdet

Din chef bør tillade, at du bruger sociale medier på arbejdspladsen, mener engelsk antropolog.

»Med internettet og de sociale medier kan folk bryde ud af deres isolering, som normale institutioner og deres arbejdspladser pådutter dem. Vi bruger de sociale medier, mens vi er på vores arbejdspladser, så vi kan kommunikere med vores nærmeste omgangskreds,« siger antropolog
»Med internettet og de sociale medier kan folk bryde ud af deres isolering, som normale institutioner og deres arbejdspladser pådutter dem. Vi bruger de sociale medier, mens vi er på vores arbejdspladser, så vi kan kommunikere med vores nærmeste omgangskreds,« siger antropolog. Foto: Mads Jensen/.

Listen over sociale medier er vokset i løbet af de seneste årtier. Det samme er brugen af dem. Det har fået alarmklokkerne til at ringe flere steder. Ofte lyder det, at vi isolerer os fra vores venner og bekendte, når vi storforbruger de sociale medier.

Men den påstand er antropolog Stefana Broadbent fra UCL Digital Anthropology i London ikke enig i, skriver Videnskab.dk. 

Tværtimod mener hun, at internettets mange muligheder er med til at skabe en større intimitet mellem mennesker.

»Med internettet og de sociale medier kan folk bryde ud af deres isolering, som normale institutioner og deres arbejdspladser pådutter dem. Vi bruger de sociale medier, mens vi er på vores arbejdspladser, så vi kan kommunikere med vores nærmeste omgangskreds,« siger hun.

Se Stefana Broadbent holde foredrag om emnet i en video på Videnskab.dk

Flere sociologer mener, at forskellige faktorer indikerer, at det store forbrug af sociale medier har medført, at vi isolerer os fra offentligheden og vores bekendte.
Den gennemsnitlige Facebook-bruger har eksempelvis omkring 120 venner, men taler kun med 4-6 af dem. Derudover viser tidligere undersøgelser, at 80 procent af alle opkald, vi laver, kun når ud til 4 mennesker.

Alligevel mener Stefana Broadbent ikke, at det nødvendigvis betyder, vi er blevet mere isoleret fra hinanden.

»Kigger vi på, hvem der bruger de sociale medier, og hvorfra de gør det, finder vi en fantastisk udvikling af socialitet,« siger hun.

LÆS OGSÅÅnde-medier: Vi kan tale med de døde via Facebook 

I sin TED-talk nævner antropologen selv flere hverdagshistorier, hvor de sociale medier har haft en positiv indvirkning på menneskers sociale relationer.

Blandt andet en bager, der hver morgen klokken 8 ringer til sin kone for at ønske hende en god dag, eller et par der er flyttet til Brasilien, men som stadig holder middage med deres familie via Skype.

»Med internettet har vi fået en enestående mulighed for at kontakte vores familie og venner, selvom vi ikke er fysisk hos dem, eller hvis vi er på arbejde,« siger hun.

Op til flere virksomheder har af forskellige årsager valgt at blokerer deres medarbejders adgang til de sociale medier. Spørger man Stefana Broadbent er denne udvikling negativ for vores sociale liv.

»Mange institutioner blokerer adgang for at undgå, at deres medarbejder spilder deres tid på de sociale medier. De forsøger at bestemme, hvem der skal have retten til at bestemme over medarbejdernes opmærksomhed, og om de skal være isoleret eller ej. Men med forbuddet blokerer arbejdspladserne muligheden for en større intimitet mellem mennesker,« siger hun.

LÆS OGSÅFacebook-chat i undervisningen: Godt eller skidt? 

Stefana Broadbent forklarer i sin tale, at for cirka 15 år siden havde vi ingen kontakt med vores bekendte, når først vi havde sat os ved skrivebordet på arbejdspladsen.

Det mener hun har medført en social norm og forventning til vores professionelle liv, som vi er blevet skolet til fra barnsben af.

»Vi placerer vores børn i institutioner, der vænner dem til at være mange timer væk fra deres familie. Skolen efterligner livet i en virksomhed med mødetider, skemaer og teambuilding-øvelser, der gør os i stand til at samarbejde med fremmede, dét sted hvor vi er. Vi er derfor vant til at rette vores opmærksomhed mod det sted, vi er,« siger hun.

Ifølge forskeren begyndte normen allerede for 150 år siden med den industrielle revolution, hvor de fleste måtte rejse ud for at komme i arbejde.

LÆS OGSÅDine Facebook-billeder kan ende som porno i Ekstra Bladet 

Før da arbejdede man i hjemmet, og der kunne man være social med sin familie, mens man arbejdede. Men fordi folk rejste ud, stoppede kontakten til familien i det daglige arbejdsliv.

Det har siden da ændret sig med internettets muligheder, mener Stefana Broadbent.

Hendes tidligere studier viser, at cirka 50 procent af folk, der har adgang til et mailsystem, mailer til private i arbejdstiden, og det peaker med de private mails omkring klokken 11.

Derudover indrømmer 75 procent af hendes adspurgte testpersoner i et studie, at de har private telefonsamtaler, mens de er på arbejde, og 100 procent af dem SMS'er til deres bekendte i løbet af arbejdsdagen.