Nu er der 31 ghettoområder i Danmark

Boligområder i Fredensborg, Holbæk, Odense, Sønderborg, Vejle, Randers og København forlader omstridt liste

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) afviser kritik af listen over særligt udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste, der blev offentliggjort i går. Her ses et billede fra Gellerup i Brabrand.
Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) afviser kritik af listen over særligt udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste, der blev offentliggjort i går. Her ses et billede fra Gellerup i Brabrand. Foto: Kristine Kiilerich.

Der er to færre boligområder på den såkaldte ghettoliste, så der nu er i alt 31 områder i Danmark, der kan betegnes som en ghetto. Det viser den årlige opgørelse fra regeringen.

Fem nye boligområder er kommet til på listen. Det drejer sig om Lundtoftegade, Degnegården og Sjælør Boulevard i København, Karlemoseparken i Køge og Præstebakken/Syrenparken i Esbjerg.

Syv områder er derimod forsvundet fra listen. Her er der tale om Aldersrogade i København, Nivåhøj i Fredensborg, Ladegårdsparken i Holbæk, Solbakken i Odense, Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, Løget By i Vejle og området omkring Glarbjergvej i Randers.

Ifølge minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) skyldes faldet antallet af dømte personer, men der kan også spores en positiv udvikling helt generelt i de udsatte boligområder i forhold til beskæftigelse og indkomst, lyder det fra ministeren.

”Det er det første reelle fald, siden listen blev indført. Det er en god nyhed, der viser, at den brede indsats, regeringen har gjort, har knækket kurven. Det handler om en bedre boligsocial indsats, en bedre økonomi og flere i arbejde, en bedre politimæssig indsats og en større indsats ude i boligområderne,” siger Carsten Hansen.

Kritikere, senest professor Per Mouritsen fra Aarhus Universitet i DR Ligetil, har skældt listen ud, fordi de ikke mener, at den gør noget godt for hverken beboere eller de pågældende kommuner.

Men det afviser Carsten Hansen.

”Når der kommer en liste, ser man, at kommuner og andre gør sig store anstrengelser for at fokusere indsatsen og gøre en større indsats. Det er mærkepunkter, som kommunerne kan reagere på, og derfor er jeg uenig med kritikerne. Det er et brugbart værktøj,” siger han.

Ghettolisten opgøres på baggrund af fem kriterier, hvoraf mindst tre skal være opfyldt. Sidste år blev kriterierne ændret, og det betyder, at sammenligninger længere tilbage i tid er umulige.

Kriterierne drejer sig om områdets tilknytning til arbejdsmarkedet, antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer, uddannelsesniveau og indkomst.