Prøv avisen

Udsatte børn afskæres ofte fra fritidsinteresser

Sidste år viste en undersøgelse fra Røde Kors, at 14.000 familier ikke havde råd til at betale deres børns fritidsinteresser. Modelfoto.

Sport, musik og spejder kan hjælpe socialt udsatte børn. Men ifølge ny opgørelse giver en tredjedel af kommunerne ikke direkte hjælp til udsatte børn, der gerne vil dyrke en interesse

Mens socialt udsatte børn i Fredericia kan få hjælp til at betale kontingent til fodboldklubben eller musikskolen, så må udsatte familier i kommuner som Svendborg, Halsnæs og Randers selv til lommerne.

En rundspørge foretaget af Røde Kors blandt halvdelen af landets kommuner viser, at 15 ud af 49 kommuner ikke hjælper socialt udsatte børn med kontingentbetaling til en fritidsinteresse.

Sidste år viste en undersøgelse fra Røde Kors, at 14.000 familier ikke havde råd til at betale deres børns fritidsinteresser.

Røde Kors mener, at børn burde stilles ens, uanset, hvor i landet de bor. Organisationen peger på, at fritidsinteresser ifølge undersøgelser kan give socialt sårbare børn nye netværk og venskaber og gøre dem mere fysisk aktive.

”Vi mener, at alle børn bør få mulighed for at gå til noget i fritiden, og sådan er det ikke i dag. Fritidsaktiviteter kan være meget afgørende i forhold til at skabe en mere positiv spiral omkring skolelivet og tilværelsen generelt,” siger præsident i Røde Kors, Hanna Line Jakobsen.

Udviklingskonsulent i Røde Kors, Ziga Friberg, fortæller, at Røde Kors hver eneste uge får henvendelser fra familier, der ikke har råd til at betale for husleje og medicin - og typisk heller ikke for børnenes fritidsinteresser.

”Det bør være lige så naturligt for kommuner at bevilge penge til børns fritidsliv som at give friplads til SFO og daginstitution,” siger Ziga Friberg.

Ph.d. Karen Margrethe Dahl fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har forsket i udsatte børns fritidsliv. Hun fortæller, at succesoplevelser i fritidslivet kan give børn med vanskelige opvækstforhold øget trivsel og højere selvtillid og dermed en ballast, de kan bruge i skolen.

”Når man spiller fodbold handler det ikke om, at jeg er barn af en alkoholiker, men om at jeg er god til at drible. I en undersøgelse blandt voksne, der var anbragt som børn, siger de tidligere anbragte, at fritidsinteresserne er noget af det eneste, de husker tilbage på som entydigt positivt,” fortæller Karen Margrethe Dahl.

Minister for børn, integration og sociale forhold, Manu Sareen (R), opfordrer kommunerne til at støtte børns fritidsinteresser. Ministeren henviser til, at en ændring af serviceloven, der trådte i kraft den 1. oktober, vil gøre det langt lettere for kommunerne at give direkte hjælp til udsatte børn og unges fritidsliv.

”Udsatte børn har i den grad brug for at blive en del af et fællesskab på eksempelvis fodboldbanen eller i håndboldhallen. Det giver et afbræk i en ellers hård hverdag. Derfor er jeg også glad for, at der rent faktisk er så mange kommuner, som allerede gør brug af muligheden for at hjælpe. Det er kun to måneder siden, at en lovændring gjorde det lettere for kommunerne at give direkte støtte til barnet. Derfor tror jeg også, at flere kommuner vil følge trop, så alle børn får lige muligheder,” skriver socialminister Manu Sareen i en mail.

Formanden for socialudvalget i kommunernes landsforening KL, borgmester Thomas Adelskov (S) fra Odsherred Kommune, mener, at det må være op til den enkelte kommune at prioritere indsatsen. Nogle kommuner opretter for eksempel særlige idrætsprojekter og andre fritidstilbud i socialt belastede områder i stedet for at støtte det enkelte barn.

”Lovgivningen giver mulighed for at støtte børn og unges fritidsliv. Men det er ikke en skal-opgave. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vægte, hvad der er de bedste redskaber lokalt,” mener Thomas Adelskov.