Prøv avisen

Kristendomsfag er blevet beskåret for de lærerstuderende

Det er umuligt at nå kristendomsfagets mange mål sådan som det ser ud nu, mener underviser. - Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix

Et folketingsflertal pålagde i 2012 regeringen, at dannelsesfaget KLM ikke måtte svækkes i den nye læreruddannelseslov. Alligevel går mange studerende nu til eksamen på baggrund af næsten halvt så meget undervisning som efter den gamle lov

I juni 2012 pålagde et flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten SR-regeringen at bevare undervisningen i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) usvækket i den nye læreruddannelseslov, som trådte i kraft sidste år.

Regeringen havde ellers lagt op til at nedlægge faget, det nu blev bevaret som en del af faget ”lærerens grundfaglighed”. Men løfterne om en usvækket undervisning blev ikke holdt, skriver en bred kreds af lærere og censorer inden for faget i en kronik i dagens avis.

”Jeg har haft 70 studerende i Nørre Nissum og 50 studerende i Aarhus, som gik til eksamen på baggrund af kun 10 ECTS-point,” fortæller Dorete Kallesøe, som underviser i KLM ved professionshøjskolen VIA University College.

ECTS-point er den internationale måleenhed for undervisningsmængde. Efter den gamle lov skulle KLM-undervisningen udgøre 17 ECTS-point. Ifølge en censorrapport for professionshøjskolerne kan fagets omfang nu variere mellem 10 og 20 ECTS-point. Ifølge censorernes formand, Lakshmi Sigurdsson, er 10 point normen på de sjællandske professionshøjskoler UCC og UC Sjælland samt de jyske VIA og UC Syd, mens 20 er normen på UC Nordjylland i Aalborg.

”Læreruddannelsen er blevet moduliseret, så det hele helst skal gå op i 10, men censorerne synes flere steder, at der er bekymrende stor forskel på det grundlag, man går til eksamen på,” siger Lakshmi Sigurdsson, der er lektor ved professionshøjskolen UCC i København.

Ifølge Dorete Kallesøe er det i realiteten nu umuligt at nå fagets mange mål, og i praksis må vidensmålene ofte vige for de mere hverdagsnære færdighedsmål:

”Det kan for eksempel indebære, at der fokuseres på, hvordan man som lærer håndterer konkrete særønsker i forhold til halalslagtet kød, men at der ikke bliver tid til at give eleverne basal viden om, hvad islam er, eller fortage en perspektivering til kristendommen.”

Forelagt kritikken siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), at der ikke er indgået nogen aftale om, hvor mange ECTS-point området skal fylde, idet det netop er en pointe i den nye lov, at disse point ikke skal fastsættes centralt, men ude på den enkelte professionshøjskole. Hun mener derfor ikke, at der er brudt nogen politiske løfter.

”Det er korrekt, at der har været kritiske røster fra nogle censorer, men jeg hæfter mig ved, at 81,5 procent af censorerne giver udtryk for, at de finder KLM-eksamenens niveau tilfredsstillende,” siger ministeren, som udtrykker tillid til, at de professionshøjskoler, der kun har undervisning svarende til 10 ECTS-point, alligevel lever op til fagets krav.

Denne vurdering er Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, imidlertid lodret uenig i.

”Vi mener, at det er kritisabelt, at ministeren ikke vil foretage sig mere, når der nu på andet år er undervisere, der påpeger, at løfterne i forhold til faget flere steder ikke bliver overholdt. Vi mener, det er en del af et ideologisk felttog imod at lade kristendom og livsoplysning fylde på læreruddannelsen. Men vi kan ikke foretage os mere med den minister for bordenden. Vi kan kun love, at hvis der kommer en borgerlig regering, bliver det lavet om,” siger han.

På den modsatte fløj erklærer Enhedslistens Rosa Lund, at hun anser det for et ”kæmpe problem”, at KLM mange steder fylder for lidt i forhold til de afgivne løfter. Hun betegner det som en ”kæmpe fejl”, at folketingsflertallet i 2012 ikke stillede krav om et konkret antal ECTS-point, men blot affandt sig med løftet om, at faget ikke skulle svækkes. Dette var en af årsagerne til, at Enhedslisten endte med at stå uden for forliget om læreruddannelsesloven.

Tove Hvid, dekan ved professionshøjskolen UCC i København, har i efteråret været med til at udarbejde Danske Professionshøjskolers høringssvar til ministeren om KLM-undervisning på læreruddannelsen. Hun betoner, at der ikke er tale om ”en vendetta mod KLM eller kristendom”, men at professionshøjskolerne forsøger at anlægge et ”helhedssyn” ud fra politikernes krav:

”Spørgsmålet er, hvad det betyder at styrke et fag. Alt skal styrkes i den nye læreruddannelse, og de 17 point, der var normen i den gamle, kan vi ikke få plads til i den nye,” siger hun.