”Vi har vænnet os til, at verden ligger åben, nu er grænserne lukket. Foråret er på vej, Danmark sprudlede af liv. Nu er dagligdagen sat i stå. Det føles både skræmmende og uvirkeligt, men det er vores nye virkelighed.”
Ordene blev udtalt af dronning Margrethe i noget så usædvanligt som en direkte tale fra regenten til nationen, der ikke blev holdt nytårsaften, men den 17. marts 2020.
Corona var kommet til Danmark, og Dronningen talte til trøst, men kritiserede også dem, der bare blev ved med at holde fødselsdage og fester som vanligt. Det kan man ikke være bekendt, sagde hun.
Mere end 3,3 millioner danskere så med, hvilket gør talen til den mest sete danske tv-udsendelse, siden seertal-målinger blev indført i 1992.
Det fremgår af rapporten ”Medieudviklingen 2020”, som DR Medieforskning offentliggør i dag. Rapporten viser, at også hvad angår medievaner, fik Dronningen ret. Vi stod i en ny virkelighed.
”Der er mange forskellige strømninger, som støder sammen i medieudviklingen, men når man ser på 2020, er det tydeligt, at vi for en tid trådte ud af normaliteten og langt mere end sædvanligt higede efter en fælles, samlende stemme,” siger Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning og hovedforfatter på rapporten.
Han tilføjer, at det med det mest sete tv-program i hvert fald gælder, når man fokuserer på aktualitetsprogrammer, sportsbegivenheder og lignende, der sendes i nuet. De allermest populære tv-serier som ”Krøniken” og ”Matador” samler sig nemlig sammen til at være set af endnu flere. Faktisk er ”Matador”, som i sommeren 2020 blev genudsendt for syvende gang, tæt på et seertal på 16 millioner siden 1978. Ikke dårligt klaret i en nation, hvis indbyggertal i den 42-årige periode steg fra 5,1 til 5,8 millioner. Og medieforskeren tilføjer, at det tilmed anslås, at hver dansk husstand i gennemsnit ejer en udgave af serien på VHS eller DVD, og at alle afspilninger af disse kommer oveni.
”Hvis der er noget, som i nutiden fortjener betegnelsen fælles kulturarv, er det ’Matador’,” siger han.
Eftersom ”Matador” er en 42 år gammel succes, kommer det ikke bag på medieforskerne, at succesen fortsætter. Men Dennis Christensen betoner, at hvis nogen i 2019 havde forudsagt, at i 2020 ville i gennemsnit en million danskere sidde hver fredag aften og synge med på den danske sangskat fremført af DR Pigekorets dirigent Phillip Faber, og at programmet dermed ville agterudsejle ”X-Factor”, ville han have anset dem for vanvittige. Men under pandemien søgte mange det nationale fællesskab. For en tid.
”Nogle af de fænomener, som slog igennem i 2020, ser ud til at være blivende, andre lader til at være forbigående. Det sidste kan meget vel være tilfældet med fællessangen og også den ekstraordinært store interesse for nyhedsudsendelser, der var i især foråret. Selvfølgelig vil folk også se nyheder i 2021 og 2022, men når vi er oppe på, at der blandt de 50 mest sete programmer ligger adskillige pressemøder, er det tydeligt, at noget helt særligt var på færde,” siger han.
Dennis Christensen tilføjer, at forskere vurderer, at omkring fem procent af den voksne befolkning har koblet sig selv totalt af nyheder.
”Men når det handler om ens egen overlevelse, og om man overhovedet skal møde på arbejde, kommer selv den sidste del med.”
Medieforskerne vurderer, at Danmarks nyhedsmedier og myndigheder i 2020 agerede, så danskerne følte, de var til at stole på.
”Det burde være indlysende, at man i en alvorlig epidemi etablerer en fælles offentlighed om, hvad der skal gøres. Det ville være absurd, hvis DR opfordrede folk til at tage maske på, og TV 2 til at lade være. Men det kan vi jo se i USA, at man ikke kan regne med. Derfor tillader vi os at konkludere, at danske medier har reddet liv,” siger Dennis Christensen.
Det meste af tiden nøjes medier dog med at levere underholdning. Og lige så meget som medierne informerer om alt det slemme i verden, lige så meget tilbyder de en flugt til et dejligt ukompliceret univers, hvor for eksempel ”en håndfuld sympatiske, smilende mennesker er samlet en dejlig sommerdag for at konkurrere om at lave det bedste bagværk,” som Dennis Christensen sammenfatter konceptet i ”Den store bagedyst”, som har været populær længe, men i 2020 fik flere seere end sædvanligt.
Andre foretrækker at dyrke det trygge og velkendte ved at se de samme serier om og om igen, selvom alskens kanaler og streamingtjenester leverer et overflødighedshorn af nye tilbud. Ikke kun hjemmeproduceret kulturarv som ”Matador”, mens også veloplagt, småfjollet situationskomik fra New York i 1990’er-tv-serien ”Venner” topper listerne over, hvad danskerne ser igen og igen og igen.
Hvis den nationale samling og optagethed af nyheder falder tilbage i et mere gennemsnitligt leje, efterhånden som vacciner og normalitet vender tilbage, så er der også medieudviklinger, som blev tydeligere i 2020, der ser ud til at være kommet for at blive. Herunder det, der på godt dansk hedder tv-streaming og podcast, altså henholdsvis billeder og lyd, man kan afspille, når man vil.
”Nye mediefænomener slår altid først igennem i den unge befolkning, men hvad angår Netflix tv-streaming-tjenester er vi for længst nået dertil, hvor det bruges af alle aldersgrupper. Den første barriere i forhold til især ældre brugere er at få dem til at forstå fordelene, hvis de egentlig er glade for at se tv på den traditionelle måde. Den anden barriere er rent teknisk at finde ud af, hvordan man gør. Begge dele er lykkedes med tv-streaming, mens podcast er gået kraftigt frem, men endnu mangler at slå endeligt igennem,” siger Dennis Christensen.
Den danske mediegigant, han selv er ansat hos, Danmarks Radio, er i øvrigt kraftigt ved at omstille sig fra at være traditionel ”flow-tv-station” til også at være og tænke som en streamingtjeneste. Samtidig må DR erkende at være blevet klart agterudsejlet som Danmarks største tv-station for traditionelt tv. Denne position sidder TV 2 i dag solidt på, hvilket blandt andet skyldes, at TV 2 News har fået plads i langt flere danskeres tv-pakker og derfor har fået mange flere seere.
Hvad angår nye medier i medielandskabet, samler størst interesse sig om to tilbud til især børn og unge: Det sociale medie Tik Tok og streamingtjenesten Disney+.
Interessen for at filme sig selv i en kort dansevideo og dele den med resten af verden blev firdoblet i 2020, og den amerikanske underholdningsgigant Disney kom stærkt ind på tv-markedet i september med et imponerende bagkatalog af storsælgende tegne-, animations- og actionfilm fra de seneste otte årtier. Men selvom de to medier er værd at lægge mærke til, betoner Dennis Christensen, at ingen af dem markerer en revolution.
”Det revolutionerende ved, at enhver kan offentliggøre sit eget produkt, i ord, billeder eller på video, stod Facebook for for over 10 år siden, og streaming af film var en revolution, da Netflix slog gennem i 2013. I forhold til det er Tik Tok og Disney+ bare nye tilbud inden for kendte rammer,” påpeger medieforskeren, som forudser, at mange fænomener, som drager unge, mister attraktion, når de voksne kommer på:
”Vi kan tydeligt se, at unges interesse for Facebook aftog, da deres mor og deres arbejdsgiver også kom på Facebook. Det samme vil gøre sig gældende med Tik Tok, når først forældre og bedsteforældre også lægger små dansevideoer ud med sig selv.”