Uddannelse
Budskabet var klart, da den amerikanske stjerneøkonom Jeffrey Sachs talte ved verdens første FN-topmøde om uddannelse i New York i september 2022:
"Uddannelse er uden tvivl det vigtigste af alle FN's 17 verdensmål. Vi kan ikke opnå noget som helst af det, vi gerne vil, hvis vi ikke finder en løsning, hvad angår uddannelse," sagde han.
Dét budskab og topmødet i sig selv er en næsten historisk god nyhed, hvad angår uddannelse til verdens børn.
Det mener Kira Boe, uddannelsespolitisk rådgiver i organisationen Oxfam Ibis:
"Det gør mig glad, at lande og politikere endelig er begyndt at se værdien i at investere i uddannelse, at man for første gang holdte sådan et topmøde, og at en økonom som Sachs med sin brandtale satte en tyk streg under, hvor vigtigt uddannelse er."
Elsebeth Qvortrup, program- og rapporteringsmanager hos Unicef, deltog også i topmødet.
"Verdens ledere, blandt andet 40 afrikanske præsidenter og uddannelsesministre, var der og talte om det her. Der er grøde," siger hun.
Inden covid-19-pandemien kunne 258 millioner børn på 10 år ikke læse og forstå en simpel sætning, refererer hun fra Unicefs tal, der er baserede på børn i 3. klasse. Efter pandemien er tallet steget. Det er den dårlige nyhed.
"Men den gode er, at det har givet momentum nu," siger Elsebeth Qvortrup og peger på, at endnu en milepæl, hvad angår politisk fokus, kan komme, når 53 medlemsstater i Den Afrikanske Union mødes i begyndelsen af det nye år og sandsynligvis beslutter, at 2023 skal udnævnes til året for uddannelse på det afrikanske kontinent.
Og nok var pandemien "et mareridt" for læring globalt, siger Kira Boe:
"Men helt nye tal viser, at man alligevel vurderer, at andelen af børn, som kan læse og forstå en simpel sætning, vil være steget fra 51 procent i 2015 til 67 procent i 2030."
Og så er især pigerne kommet godt med: mens omkring 86 piger gennemførte 0.-6. klasse for hver 100 drenge i 1990, er det tal i dag oppe på 99 piger for hver 100 drenge, siger hun.
Vand
Hver eneste dag siden år 2000 har 274.000 mennesker fået adgang til rent drikkevand. Det er i alt 2 milliarder flere mennesker end for 20 år siden ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
"I mellemtiden er der også kommet næsten 2 milliarder mennesker mere på kloden, så derfor siger vi, at 342 millioner færre mennesker mangler rent vand. Men pointen består: Der sker virkelig noget, og det går hurtigst i Afrika, hvor behovet er størst," siger Henrik Bregnhøj, konsulent i rådgivningsvirksomheden Good Deed Consulting og tidligere adjunkt ved Danmarks Tekniske Universitet med speciale i vand og sanitet i udviklingslande.
Selv arbejder han med projekter i Indien, hvor fremskridt og målsætning nogle gange modarbejder hinanden: i takt med at den fattige landbefolkning får flere penge, køber flere vandpumper til markvanding og udvider så med en ekstra rishøst om året – og sænker på den måde grundvandsspejlet med en meter om året i den tørre tid, så der mangler drikkevand. I byer i blandt andet Asien bliver op mod halvdelen af det rene vand spildt på grund af utætte vandledninger.
"Men også bæredygtigheden bliver bedre. Disse lande har manglet økonomisk og mentalt overskud til at bruge vandet klogere, men det kommer efterhånden, så også der har jeg håb," siger Henrik Bregnhøj.
Jakarta i Indonesien og Manila i Filippinerne er bare to eksempler på megabyer, der inden for de seneste tre-fem år er begyndt at arbejde med det enorme vandspild fra vandledninger, siger Bjørn Kaare Jensen, formand for EU-partnerskabet Water4all.
Danmark har allerede reduceret vandspild fra vandledninger til omkring 7 procent. Siden 1987 har den almindelige dansker sparet, så ét menneske i dag bruger 105 liter rent vand om dagen mod 172 liter dengang.
I dag er ét delmål under FN's udviklingsmål for vand, at alle mennesker i verden skal have adgang til rent drikkevand i 2030.
"Det når vi ikke. Men det vigtigste er, at vi forsøger. Der er få mennesker i verden i dag, som ikke ved, at der er mangel på vand, og det fokus er en forudsætning for at skabe de ændringer, som i høj grad er i gang," siger Bjørn Kaare Jensen.
Sundhed
I 1990 døde næsten hver femte barn, som blev født i et lavindkomstland, inden det fyldte fem år. I 2020 var det ét barn ud af 15.
"Det er da en god nyhed!", siger Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet med ekspertise i global sundhed.
På verdensplan er børnedødeligheden faldet fra 9 procent i 1990 til 4 procent i 2020.
"Tallet er for mig en indikator for, at det går den vej i resten af verden, som det gjorde i Europa og Nordamerika siden slutningen af 1800-tallet: fra en tilværelse, hvor alt for mange døde i barndommen, til længere og bedre liv."
Andre tal understøtter pointen: I 1934 døde 31 procent af levendefødte børn i Indien, inden de fyldte fem år. I Sverige skal man helt tilbage til 1827 for at finde en tilsvarende børnedødelighed.
Bedre ernæring, boligforhold, hygiejne, adgang til rent drikkevand, medicinsk behandling og vacciner er ifølge Lone Simonsen de vigtigste årsager til nedgangen:
"Så nu dør vi i højere grad af kroniske livsstilssygdomme og sygdomme i alderdommen i stedet for af infektioner og virussygdomme i barndommen," siger hun.
Dækningsgraden inden for sundhedsydelser stiger, så flere børn i lavindkomstlande får børnevacciner, og flere gravide kvinder modtager svangreomsorg, siger også Ane Bærent Fisker, professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, som blandt andet laver feltarbejde i Guinea-Bissau:
"Det kan bidrage til, at børnedødelighed også fremadrettet falder, hvis vi bruger sundhedsydelserne optimalt, og det er den mest positive historie, hvad angår sundhed i verden."
Børnedødeligheden er desuden faldet mere end spædbarnsdødeligheden, det vil sige død inden for barnets første leveuger, siger Ane Bærent Fisker.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen var sygdomme hos nyfødte verdens femtehyppigste dødsårsag i 2019, men er nedbragt med 1,2 millioner dødsfald i 2019 i forhold til år 2000.