Som en anden Egon Olsen fra Olsen-banden har regeringen en plan. Også denne gang skal det lykkes. Ikke at sikre det store kup, men at få flere indvandrere i uddannelse og arbejde.
Det har været målet for dansk integrationspolitik i årtier, og i 1999 fik vi ligefrem en integrationslov, som sagde det samme:
”At flygtninge og indvandrere skal blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med danske statsborgere.”
Desuden var det et formål med loven at sikre en mere jævn geografisk fordeling af nyankomne udlændinge.
Regeringens plan er allerede besluttet og præsenteres i nærmeste fremtid. Hovedpunkterne er på forhånd blevet luftet, for planen bygger i vid udstrækning på de anbefalinger, der er kommet fra det såkaldte Carsten Koch-udvalgs arbejde, og som tidligere er offentliggjort.
Det handler især om, at man skal satse på at få udlændinge i arbejde så hurtigt som muligt, helst i private virksomheder. De meget lange, treårige integrationsforløb skal kortes ned, for de har ikke vist sig særlig effektive til at få udlændinge til at blive ”ydende samfundsmedlemmer”.
Endelig skal de dårligste kommuner bliver meget bedre til at lære af de bedste med hensyn til at integrere udlændinge.
En af dem, der har fulgt udviklingen tæt gennem mange år, er forskningschef, professor Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han fortæller om udviklingen frem til i dag:
”Midt i 1990'erne blev man for alvor opmærksom på, at der var et problem med indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dengang var kun en tredjedel af de ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, mens tre fjerdedele af danskerne var det,” siger han.
”Det kom som et kæmpe chok, og det satte gang i en masse ting. Indtil da havde der været en tendens til, at kommunerne holdt flygtninge væk fra aktiveringsordninger, men man blev klar over, at det var et misforstået hensyn.
Derfor blev flygtninge og indvandrere inddraget i den almindelige arbejdsmarkedspolitik i anden halvdel af 1990'erne.
I 1999 vedtog man den første integrationslov og den første starthjælp, i 2000 kom tilknytningskravet, i 2002 24-årsreglen og videre op gennem 2000'erne kom der nye tiltag tæt på både indvandrings- og integrationsområdet,” siger han.
Men har de mange tiltag virket? Det er eksperterne i tvivl om. Der er nemlig meget andet end politisk vedtagne planer, som kan forbedre eller forværre integrationen, og det kan gøre billedet uklart.
”Vi ved med sikkerhed, at konjunkturerne betyder meget for integrationen. Vi ved også, at den gennemsnitlige opholdstid betyder noget. Den første dag, en flygtning kommer hertil, vil vedkommende være uden job, men med tiden kommer flere og flere i beskæftigelse. Normalt skal indvandrere være her i 5-10 år, før man når den beskæftigelsesgrad, der er deres potentiale.
Så når den gennemsnitlige opholdstid for indvandrere stiger, bliver integrationen bedre,” fortæller Torben Tranæs.
Og integrationen er blevet bedre, i hvert fald hvis man tager udgangspunkt i 1999, da den første integrationslov blev vedtaget.
Siden er mange flere integrationsplaner blevet gennemført, og det har ifølge Torben Møller-Hansen, direktør i foreningen Nydansker, der arbejder med at få nydanskere i beskæftigelse, givet god mening.
”Hver plan har haft forskellige temaer. Essensen i integration er at tjene sine egne penge, overholde lovgivningen og bidrage til demokratiet. Fra 1998 til 2008 var Danmark et af de lande, der havde den største fremgang i OECD i forhold til at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet. Frem til krisen omkring 2008 lykkedes det at nedbringe ledigheden blandt nydanskere til den halve af, hvad den er i dag,” fremhæver Torben Møller-Hansen.
”Men det er rigtigt, at det de senere år er gået den forkerte vej blandt andet på grund af krisen. Lige nu kommer der mange syriske flygtninge, og hvis vi er heldige og handler rigtigt, håber jeg, vi kan få dem hægtet på det opsving, der kommer nu,” siger han.
Og afviser, at de mange planer er spildt arbejde.
”Da den nuværende regering trådte til i 2011, forsøgte man at normalisere ved at satse mindre på særskilte integrationsinitiativer. Men på det seneste har regeringen ændret kurs og forsøger nu igen at prioritere diskussionen af integration højt, og det, synes jeg, er positivt,” siger han.
