Vintermørket har i den grad fat i en lang række mindre byer fordelt over det meste af landet. For den gadebelysning, som Danmarks større byer nyder godt af, bliver stadig mere pletvis i tyndtbefolkede områder.
Kristeligt Dagblads research viser, at minimum 22 kommuner nu slukker eller reducerer gadebelysningen i nattetimerne for at spare, og det er særligt de mindre byer, som får trukket stikket.
Det drejer sig om byer og landsbyer i kommunerne Hjørring, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding, Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Faaborg-Midtfyn, Nordfyn, Svendborg, Odsherred, Næstved, Faxe, Lolland og Bornholm.
Endnu flere kommuner kan meget vel have slukket nattelyset, for i januar 2011 viste en rundspørge fra FDM og Dansk Vejforening blandt 30 kommuner, at fire ud af fem kommuner reducerer eller slukker gadelyset.
Men det er en rigtig dårlig idé, mener Jørgen Møller, lektor og landsbyforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBi.
Det er smadderfarligt for gangbesværede om vinteren, når fortovene heller ikke er ryddet. Det skaber utryghed hos især ældre mennesker, fordi man hører så mange skrækkelige historier om overfald, selvom den statistiske sandsynlighed er forsvindende lille. Det sender et signal om, at kommunen har droppet landsbyen. Og det er dårligt for trafiksikkerheden, siger han.
I FDM-undersøgelsen svarede to ud af tre kommuner, at den manglende gadebelysning ikke påvirker trafiksikkerheden.
LÆS OGSÅ:Det fantastiske lys, der fascinerer mange
Men ifølge Norges Transportøkonomiske Instituts Trafikksikkerhetshåndboken, som revideres løbende og bygger på 2000 norske og internationale forskningsrapporter, kan bare en halvering af gadebelysningen føre til en stigning i mørkeulykker på 15-25 procent. Omvendt kan gadebelysning reducere antallet af dødsulykker med 60 procent, og data fra Dansk Vejforening viser, at hver tredje danske trafikulykke sker i mørke.
Jørgen Møller anerkender, at kommunernes økonomi er presset, men så må der tones rent flag, mener han.
En nødvendig økonomisk prioritering i kommunerne kan jeg til fulde sætte mig ind i, men meld dog klart ud i stedet for at komme og tage lyset som en tyv om natten. Der må være klare spilleregler.
Norddjurs er blandt de kommuner, som skruer kraftigt ned for lyset i nattetimerne. Det begyndte i 2010, og så sent som i julen sidste år var der lokale protester over mørkelægningen. Derfor blev en del af gadelyset tændt igen, særligt i weekenderne, og står det til lokalpolitiker Niels Basballe (S), medlem af miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, skal lyset tilbage.
Jeg tror, der kommer en beslutning om at tænde alt lyset igen på grund af utilfredsheden. Det er jo småører, vi sparer på at slukke lyset, i et budget på to milliarder kroner, og når vi slukker al gadebelysning ude på landet fire dage om ugen, bliver der altså bælgravende mørkt, siger Niels Basballe.
Da der i efteråret 2010 var røre om de mørkelagte områder, sagde daværende indenrigsminister Bertel Haarder (V), at kommunerne selv måtte administrere deres budgetter. Den holdning til mørkelægningen protesterede både Socialdemokraterne og SF over, men nu vil Socialdemokraterne intet foretage sig.
Som kommunalpolitiker var jeg selv med til at slukke lyset i Holstebro, og som jeg ser det, er det en sag, som ligger bedst i de kommunale selvstyrer. I Holstebro opdagede vi ret hurtigt, at det ikke var nogen god sag at slukke lyset, men jeg synes, at vi på Christiansborg skal passe på med at være alt for regelsættende over for kommunerne, siger Annette Lind, Socialdemokraternes ordfører for landdistrikter.