Set udefra er der ikke den store forskel på de politiske partier i Danmark, men de næste tre uger bliver den politiske retorik skærpet. Men hvor skiller vandene egentlig?
Efter at alle partier i går lancerede deres valgkampagner, gennemgår Kristeligt Dagblad her de seks store politiske temaer, som med garanti kommer til at præge de næste 23 dage. Inden vælgerne får det afgørende ord i det, som alle politikere kalder ”den eneste meningsmåling, som tæller”: valget.
ØKONOMI:
Danmark er ude af krisen. Sådan lød det glade budskab i tirsdags fra både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).
Helt så rosenrødt ser det dog ikke ud, hvis man skal tro overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, slår også de forsigtige toner an, selv om det tegner lysere for dansk økonomi.
Den store diskussion bliver imidlertid centreret om, hvor mange penge der bliver til rådighed for den offentlige service. Både regeringen og Dansk Folkeparti mener, at der skal bruges 0,6 procent mere på offentlig service, mens Venstre vil have et ”udgiftsstop”.
Partiet mener alligevel at kunne skaffe flere penge, særligt til sundhedsvæsenet, ved at skære i udviklingsbistanden og udgifterne til flygtninge.
En lang række økonomer vurderer, at det samfundsøkonomisk ikke kommer til at betyde det store, om væksten i de offentlige udgifter bliver 0 eller 0,6 procent. Men vil borgerne opleve en forskel?
Muligvis, mener professor Bent Greve fra institut for samfund og globalisering ved Roskilde Universitet.
”Hvis ikke borgerne skal opleve en nedgang i den offentlige service, skal de offentlige udgifter vokse med mellem 0,5 og 0,75 procent om året,” siger han.
”Det skyldes, at vi har forventninger om et demografisk pres med flere ældre i fremtiden.
På den anden side behøver nulvækst i udgifterne ikke at gå ud over den bløde velfærd. De borgerlige partier vil jo spare på u-landsbistanden og udgifterne til flygtninge, og derfor kan det muligvis godt lade sig gøre at øge velfærden på nogle områder,” forklarer han.
TERROR OG RADIKALISERING:
Folketinget havde i går morges justitsminister Mette Frederiksen (S) i samråd om regeringens håndtering af terrorangrebet i København i februar. I samrådet skød Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen løs på regeringen for ikke at passe godt nok på de jødiske institutioner. Terror har om noget sat den politiske dagsorden, og det kan også blive et varmt emne i valgkampen.
Regeringens terrorpakke nåede ikke at blive vedtaget, men som seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. påpeger, er det ikke indholdet af terrorpakken, der giver anledning til stor splid mellem de borgerlige og regeringen.
Det er langt snarere, hvordan man skal skaffe de mange penge, som pakken koster, når der skal flere midler til både politiet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste.
Kun Enhedslisten og Alternativet kunne tænkes at være kritiske over for det.
”Det underlige er, at man fokuserer meget på truslen fra hjemvendte Syrien-krigere,” siger Lars Erslev Andersen.
”Angrebene i Paris og København viste jo, at volden kommer fra terrorsympatisører i landene selv. Alligevel handler langt størstedelen af de initiativer, der er taget, om truslen fra hjemvendte Syrien-krigere,” siger han.
UDLÆNDINGE:
Allerede med sin nytårstale lagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) op til, at flygtninge og indvandrere skulle gøres til et valgemne. Integration var en akilleshæl for Socialdemokraterne ved valgene i 2001, 2004 og 2007, så denne gang forsøger partiet sig med en hårdere retorik, blandt andet reklamekampagner om, at flygtninge forventes at bidrage til det danske samfund.
Regeringspartierne har understreget, at der ikke er sket lempelser af udlændingepolitikken i denne regerings tid, men at der tværtimod med de strammere regler for familiesammenføring for flygtninge er sket ”den første stramning i 12 år”. Fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti mener de borgerlige partier, at de højere kontantydelser til flygtninge har fået menneskesmuglere til at sende flere flygtninge i retning af Danmark.
Især sidste efterår steg strømmen af flygtede, men det gjorde den i hele Europa, ikke mindst på grund af krigen i Syrien.
Humanitære organisationer har stået i kø for at råbe politikerne op om de forfærdelige forhold, som flygtninge lider under ved deres flugt over Middelhavet, hvor mange tusinde er druknet.
Den problemstilling bliver dog nok primært rejst i valgkampen af partier som Enhedslisten, Alternativet, Kristendemokraterne og måske af De Radikale.
SUNDHED:
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) i tirsdags præsenterede et velfærdsudspil, der opsummerer, hvordan regeringen vil investere i velfærd, var 15 milliarder kroner øremærket til bedre sundhed for kræftpatienter, ældre og kronikere. På den anden side af den politiske midte går også Venstre til valg på et bedre sundhedsvæsen, hvilket partiet ønsker at skabe med en ny kræftplan med én patientansvarlig læge og en indførelse af behandlingsgaranti. Begge partier vil altså opprioritere sundheden. Så hvad er forskellen?
”Praktisk talt er der ikke stor forskel på det, de to regeringsbærende partier vil på området: De vil begge give flere penge til sundhed. Det, der adskiller dem, er organiseringen,” vurderer Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Han peger på, at Socialdemokraterne står for det sundhedsvæsen, vi har nu, hvor regionerne varetager blandt andet driften af sygehuse. Venstre er derimod mere vævende omkring sin holdning til de fem regioner - de andre blå partier, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker nemlig at nedlægge dem.
Og det vil politisk ordfører Inger Støjberg (V) da heller ikke afvise:
”Jeg tror, det er noget af det, der vil komme til debat, hvis vi bliver betroet regeringsansvaret. Jeg synes, regionerne er bedre end deres ry, men dermed ikke sagt, at ordningen er støbt i beton, og at det ikke kan gøres bedre. Men det er vigtigt at vide, hvad man i så fald skal sætte i stedet for.”
BØRN OG FAMILIE:
”En god start på livet for alle børn.” Sådan lyder titlen på det børneudspil, som regeringen præsenterede i sidste uge, som over de næste fire år vil tilføre 2,5 milliarder kroner til blandt andet flere og bedre pædagoger i vuggestuer og børnehaver.
Med sit udspil har regeringen sat børne- og familiepolitik på valgdagsordenen, og det er klogt, mener professor i familiepolitik ved Syddansk Universitet, Klaus Petersen:
”Regeringen ser, at oppositionen er svag på det her område, og derfor er det et godt område at sætte ind, da man kan vise, at der er forskel,” siger han.
Klaus Petersen mener, at blå bloks familiepolitik er svag, da Venstres udgiftsstop i den offentlige sektor i manges ører rimer på færre pædagoger, De Konservatives familiepolitik primært går ud på, at staten skal spille en mindre rolle, og at Dansk Folkepartis velfærdsdagsorden mest kerer sig om de ældre.
SF har længe slået på tromme for en mere familievenlig politik i Danmark. Partiet leger stadig med tanken om en tidsbank, hvor man kan arbejde mindre, mens man har små børn, og formand Pia Olsen Dyhr betegner det som et af de vigtigste mål for SF, at der kommer flere pædagoger i daginstitutionerne. Konkret foreslår partiet, at der skal være én pædagog per tre børn i en vuggestue, mens der mindst skal være en pædagog for hvert sjette barn i børnehaver.
Også Kristendemokraterne vil i den kommende valgkamp sætte familiepolitikken i højsædet - blandt andet ved at sikre flere deltidsstillinger i det offentlige:
”Det vigtigste mål for os er at styrke familien som samfundets grundlæggende byggesten,” siger partiformand Stig Grenov.
DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP:
Siden den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti i 2010 vedtog dagpengereformen, har dagpenge været et ømtåleligt emne for regeringen. SR-regeringen tøvede i flere år med at gøre noget ved problemet, inden den sidste sommer besluttede sig for at oprette den såkaldte dagpengekommission, som skal undersøge, hvordan systemet kan fremtidssikres. Kommission fremlægger sine anbefalinger til september, og inden da vil Socialdemokraterne ikke komme med et konkret bud på, hvad en ny dagpengeløsning skal indeholde - de vil blot sige, at dagpengesystemet ikke bliver tilført flere penge.
Alligevel kan vi forvente, at dagpenge bliver et stort tema i valgkampen, vurderer professor i arbejdsmarkedspolitik på Syddansk Universitet, Asbjørn Sonne Nørgaard:
”Venstrefløjen, altså Enhedslisten og SF, har stor interesse i at tale om det, fordi de her kan skabe kant til regeringen,” siger han.
Netop SF er da også gået forrest i kampen for en bedre dagpengeløsning, som partiet mener bør bestå af en dagpengeperiode på tre år og en genoptjeningsperiode på et halvt år. Senest har SF fået selskab af Dansk Folkeparti -partiet, der i sin tid var med til at vedtage dagpengereformen - som nu også er klar til at kæmpe for en bedre løsning.
Venstre mener som Socialdemokraterne, at en ny dagpengeløsning er mulig, så længe den ikke koster flere penge. Partiet, der går til valg med mantraet ”for fremtiden skal det kunne betale sig at arbejde,” ønsker dog samtidig at sætte et endnu udefineret loft over en anden ydelse, nemlig kontanthjælpen.
”Alt for mange har en alt for lille gevinst ved at arbejde end ved at lade være,” sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Ritzau på et pressemøde i går.