Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

24-årsregel bag indvandreres senere bryllup

En omfattende undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at den omdiskuterede 24-årsregel og det såkaldte tilknytningskrav har fået indvandrere og efterkommere til at udskyde ægteskabet. Markant færre gifter sig i dag i en purung alder, end tilfældet var for ni år siden. - Foto: BRUNEL Richard/PHOTOPQR/LA MONTAGNE

Indvandrere og efterkommere i Danmark gifter sig i en sen alder, viser undersøgelse. Det er uvist, om der er færre tvangsægteskaber

Den omdiskuterede 24-årsregel og det såkaldte tilknytningskrav har fået indvandrere og efterkommere til at udskyde ægteskabet. Markant færre gifter sig i dag i en purung alder, end tilfældet var for ni år siden.

Det viser en omfattende undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Ifølge undersøgelsen var 18 procent af alle 18- til 23-årige indvandrere og efterkommere gift i 2000, mens det samme blot gjaldt fem procent i 2008.

- Det er en meget markant udvikling på så få år, fastslår Marie Louise Schultz-Nielsen, en af forskerne bag undersøgelsen.

Forklaringen skal især findes i de strammere regler for familiesammenføring.

I 2000 indførte SR-regeringen det såkaldte tilknytningskrav, så en herboende og en udenlandsk ægtefælles samlede tilknytning til Danmark skal være større end til det andet land for at opnå familiesammenføring her. Og i 2002 indførte VK-regeringen den såkaldte 24-årsregel om, at begge ægtefæller skal være over 24 år for at få familiesammenføring i Danmark.

De to regler alene forklarer ifølge undersøgelsen 60 procent af det fald, der har været i ægteskaberne blandt 18- til 23-årige indvandrere og efterkommere. De resterende 40 procent af faldet skyldes blandt andet, at gruppen med indvandrerbaggrund har tilpasser sig det danske ægteskabsmønster, forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen.

- Så uden 24-årsregel og tilknytningskrav ville vi også have set et fald, men ikke så stort et fald, forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen.

For tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V), som i dag er formand for Folketingets integrationsudvalg, dokumenterer undersøgelsen, at regeringens stramme udlændingepolitik "langt hen ad vejen har været en succes".

- Den har bidraget til en bedre integration på den måde, at mange unge med indvandrerbaggrund i dag tager en uddannelse og kommer i arbejde. Og det ser også ud til, at der er en sammenhæng med, at de gifter sig senere, siger hun.

Hvem de unge med indvandrerbaggrund gifter sig med, når de bliver 24 år eller ældre - om det er en ægtefælle fra Danmark, fra oprindelseslandet eller andre lande - siger undersøgelsen ikke noget om. Ej heller siger den noget om, hvorvidt 24-årsreglen har begrænset antallet af tvangs- og arrangerede ægteskaber, sådan som det var formålet med loven. Det er ærgerligt, mener De Radikales leder, Margrethe Vestager.

- Vi ved ikke noget om, hvad der træder i stedet for det tidlige ægteskab. Om det bare er et udsat arrangeret ægteskab, et udsat tvangsægteskab eller noget andet. Jeg kan godt være alvorligt bange for, at de seneste seks år med den her lovgivning har været en sovepude, hvor man har troet, at 24-årsreglen i sig selv løste problemerne, siger Margrethe Vestager.

christina@kristeligt-dagblad.dk