25 år efter: Tamilerne er en integrationssucces

Tamilerne har på grund af religion og kastesystemet altid arbejdet hårdt. For status er altafgørende for befolkningsgruppen fra Sri Lanka. I morgen fylder Tamil-sagen 25 år, og tamilerne er i dag en af de bedst integrerede grupper i Danmark

Mariyaseelan Mariyathas er en mand, det er svært at få fat på. Han er taxavognmand, har været det i 17 år og er efter eget udsagn ”afhængig af sit arbejde”. Så man må væbne sig med tålmodighed for at få et kort interview med ham. Han tager nemlig gerne en ekstra tur i taxaen, selvom det egentlig er fyraften:

”Jeg kan godt lide at arbejde og har altid kunnet lide det. Arbejde og status betyder i det hele taget meget for alle tamiler. Vi er opdraget hjemmefra til, at man skal forsørge sig selv,” siger Mariyaseelan Mariyathas, som er katolik, bor i Nyborg på Fyn og har sit eget vognmandsfirma med fire ansatte.

Som en af tamilerne i Danmark er han i disse dage også ufrivilligt i fokus, da det i morgen er 25 år, siden højesteretsdommer Mogens Hornslet afleverede sin 6000 sider lange rapport om Tamil-sagen til daværende statsminister Poul Schlüter (K), der få timer senere opgav at regere videre.

Men tiden efter Tamil-sagen har været én lang succeshistorie, hvis man ser på tamilerne i Danmark som helhed. Religiøst er de fleste hinduer og et mindretal katolikker. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at personer fra Sri Lanka, hvorfra de fleste tamiler kommer, er blandt dem med højest beskæftigelse af alle fra ikke-vestlige lande. Endnu bedre ser det ud, hvis man udelukkende ser på efterkommerne. Mandlige efterkommere fra Sri Lanka er den gruppe, hvor færrest er uden uddannelse eller beskæftigelse. Også kvindelige efterkommere ligger i toppen på dette punkt. Personer fra Sri Lanka er også en af de grupper, der scorer højest af alle i folkeskolens afgangsprøver. I forhold til kriminalitet er srilankanerne også et mønstereksempel blandt de ikke-vestlige lande.

Den vellykkede integration af tamiler kan forklares med befolkningsgruppens arbejdsmoral og ønske om at få succes. Det vurderer lektor Srirajan Sugathevan, som har beskæftiget sig med tamilernes integration i Danmark og forsker ved Via University College.

”Første generation af tamiler tog imod ufaglært arbejde som blandt andet rengørings- og slagteriarbejde, og tamiler er i det hele taget et arbejdsomt folk. Det kan skyldes, at status og hierarki betyder meget for tamiler,” siger Srirajan Sugathevan om tamilerne, hvoraf mange af de cirka 12.000 i Danmark bor i Herning, som sammen med andre vestjyske kommuner tog imod en stor del af tamilerne, da de kom til Danmark i begyndelsen af 1980’erne på grund af borgerkrigen i Sri Lanka. Ifølge Srirajan Sugathevan er det store fokus på anseelse og anerkendelse dog ikke problemfrit.

”Det betyder, at der er stor konkurrence imellem tamiler, fordi økonomisk og uddannelsesmæssig succes anses for meget vigtigt. Når det kommer til uddannelse og arbejdsmarkedet, oplever jeg derfor, at der er et stort forventningspres for de tamilske børn og unge. Hvis man ikke har en høj uddannelse, så bliver der set ned på én,” siger Srirajan Sugathevan.

Undersøgelser har vist, at også efterkommere af hinduistiske tamiler i Danmark respekterer kastesystemet, hvor man rangordener tamiler efter arbejdsmæssig status.

Kastesystemet gælder eksempelvis i forhold til indgåelse af ægteskab, hvor man ikke må gifte sig nedad i hierarkiet. I visse tilfælde gælder det også den anden vej rundt.

”Det overraskede mig, at mellem 10 og 25 procent i nogen grad stadig går op i kastesystemet, selvom de er født og opvokset i Danmark. Det har sine problematiske sider, fordi man aldrig kan skifte til en højere kaste, end den man er født ind i,” siger Srirajan Sugathevan med henvisning til en spørgeskemaundersøgelse blandt tamiler, der blev lavet i 2016.

Selvom kastesystemet officielt er afskaffet – også i Sri Lanka – spiller det stadig en vis rolle i mange tamilers selvforståelse. For nogen har det betydning for, hvem man bør gifte sig med, for andre er det mere som en del af en selvidentitet, der kobler én til en bestemt familiehistorie og tilknytning til Sri Lanka, siger lektor Marianne Qvortrup Fibiger, som forsker i hinduisme ved Aarhus Universitet og som har beskæftiget sig med tamiler i Danmark.

”Den ældre generation ser det gerne efterlevet i arrangerede ægteskaber, mens unge prøver at bløde kastesystemets rolle op. De ser hellere, at for eksempel et ækvivalerende (tilsvarende, red.) uddannelsesniveau bliver en ny måde at finde ægteskabspartnere på og så selvfølgelig, at man passer sammen på alle andre måder også,” siger Marianne Qvortrup Fibiger.

Hun genkender Srirajan Sugathevans vurdering af, at tamiler i Danmark i høj grad kerer sig om deres status.

”At have en bestemt arbejdsetik ligger implicit i den tamilske kultur og hinduistiske religionsform. At efterleve sin etik og levevis i forhold til den position, man har i samfundet, er helt essentielt. Det at klare sig godt materielt og ud fra de muligheder, gud har givet én, ses som en måde at efterleve sin religion på. Derfor udfører man også gerne et urent arbejde og tager job på et slagteri, selvom det måske kan vurderes som urent inden for hinduismen,” siger Marianne Qvortrup Fibiger.

Hun vurderer ikke, at tamilerne er blevet negativt påvirket af Tamil-sagen.

”Tamil-sagen er i virkeligheden et godt billede på, hvordan tamilerne på alle mulige måder forsøger at tilpasse sig. De vil meget nødig ses som en gruppe, der skal tages hensyn til og taler derfor heller ikke om det. De vil hellere være en del af samfundet og synes også, at det er helt rimeligt, at der stilles krav til folk,” siger Marianne Qvortrup Fibiger.