Der skal synges mere med spædbørn, for det hjælper dem med at kunne tilknytte sig og udvikle sprog. Der skal synges mere i skolen, for det styrker elevernes indlæringsevne. Der skal synges mere i fritids- og foreningslivet, for det styrker de lokale fællesskaber. Og der skal synges mere af den største musik med de bedste kor, for det skaber store kunstneriske oplevelser.
Takket være en ny støtte på fem millioner kroner fra Ole Kirk’s fond, fem millioner kroner fra Det Obelske familiefond og i alt syv millioner kroner fra finansloven for 2021 og 2022 er 16 nye sangkraftcentre nu på vej med det formål at forbinde kommuner, musikskoler, kirker, erhvervsliv og det lokale musikliv om at udvikle sang og sangglæde og især blandt børn og unge.
De 16 sangkraftcentre slutter sig til de oprindelige ni, som Sangens Hus etablerede i 2012. Siden har der i projektet Sangkraft’25 været arbejdet målrettet på frem mod 2025 at blive landsdækkende ved at udvide til i alt 25 kraftcentre.
”At vi har fået denne nye bevilling ser jeg som et kæmpe skulderklap til det arbejde, de eksisterende kraftcentre har udført, og det betyder, at vi nu kan sige, at vi har et landsdækkende netværk,” siger Christian Alstrup, direktør i Sangens Hus i Herning.
Lise Juliussen, projektleder for Sangkraft’25, føjer hertil, at selvom der skal samarbejdes på landsplan, griber hvert lokalområde sangarbejdet forskelligt an, både før og efter at de er blevet et sangkraftcenter.
”Der synges i kor, til fællessangsarrangementer, i daginstitutioner, i skolen og på plejehjemmene. Vi bakker op om de eksisterende aktiviteter, man har i forvejen, og sangkraftcenteret fylder op med noget mere alt efter hvilke kræfter, der er i lokalområdet,” siger hun.
En af de lokale organisatorer er Tina Gaarden Geertsen, der er lokal projektleder i Hjørring Kommune og meget optaget af at brede sangen ud til både de alleryngste og de allerældste.
”Vores ambition her nordenfjords er at styrke både det brede og det elitære. Vi har i forvejen nogle rigtig gode kor, men det, vi kan bruge et sangkraftcenter til, er blandt andet at få de mindste børn med. Jeg arbejder selv som sundhedsplejerske og ved, hvor værdifuld sang er for udviklingen hos spædbørn og videre i vuggestue, dagpleje og børnehave. Og desværre er morgensangen i skolen gledet ud flere steder, så der kan være god brug for at arbejde med at få den tilbage igen, ligesom vi kan bruge sang til at skabe fællesskaber og øge livskvaliteten blandt de gamle på plejehjemmet og blandt kræft- eller KOL-patienter,” siger Tina Gaarden Geertsen.
I Kalundborg står Teresemarie Lisiux, organist ved Nyvangskirken og leder af Vestsjællands Kammerkor, i spidsen for Sangkraft. Hun håber at projektet kan medvirke til, at de forskellige kors og andre musikalske aktørers arbejde bliver bedre koordineret. Hun håber også at kunne sætte et arbejde i gang med mere sang og musik i de lokale folkeskoler, der lider under mangel på pædagogisk personale med de rette kvalifikationer. Hun planlægger også samarbejde med socialpsykiatrien og den lokale demenspleje.
”Sang kan gøre en stor forskel i forhold til både krop og sind. Sang hjælper os til at mærke os selv og hinanden, Sang bringer vejrtrækningen ned i et roligt leje og virker afstressende, så det er lige, hvad mange mennesker har brug for i en travl hverdag,” siger Teresemarie Lisiux.
Netop det aspekt, at sang kan gøre gavn på mange forskellige måder, er kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) hovedbegrundelse for, at hendes ministerium og partierne bag finansloven har valgt at støtte:
”Sang – og kultur i bredere forstand – er med til at danne os, skabe fællesskaber og give os oplevelser, der udvikler os som mennesker. Jeg er utrolig glad for, at Sangkraftcentrene nu udbredes, så endnu flere børn og unge får mulighed for at tage del i sangen. For mig er det afgørende, at der er et rigt kulturtilbud i hele landet, og det er sangkraftcentrene med til at sikre.”