Prøv avisen

250 lærere efteruddannes i mindfulness

"Ligesom der er en ambition om, at alle skolebørn skal have idræt for at lære at bevæge sig, mener vi, at samfundet vil have gavn af, at alle børn introduceres til meditation og mindfulness," siger lederen af Dansk Center for Mindfulness Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix/modelfoto

Ligesom alle skolebørn skal have idræt og bevægelse, skal alle også stifte bekendtskab med meditation, mener centerchef under Aarhus Universitet. Ifølge Religionslærerforeningens formand er der tale om buddhistisk forkyndelse forklædt som pædagogik

I de kommende år vil tusindvis af danske skoleelever stifte bekendtskab med et engelsk undervisningsmateriale ved navn ”.b” Navnet udtales på engelsk dot-be, og punktummet står for, at man skal stoppe op, mens b’et betyder, at man skal genfinde værdien i bare at være.

”Vi er blevet så dygtige til hele tiden at ville blive alt muligt, men i jagten på dét glemmer vi værdien af bare at trække vejret og se på, at det regner,” siger Lone Overby Fjorback, overlæge, ph.d. og centerchef ved Dansk Center for Mindfulness, som hører under Aarhus Universitet, og som til januar indleder et efteruddannelsforløb for 250 danske folkeskolelærere. De skal både lære at meditere og at undervise deres elever efter det omtalte materiale, som har til formål at reducere stress, angst og depression blandt eleverne ved hjælp af mindfulness-teknikker.

”Ligesom der er en ambition om, at alle skolebørn skal have idræt for at lære at bevæge sig, mener vi, at samfundet vil have gavn af, at alle børn introduceres til meditation og mindfulness. Det er et forløb, som lærerne typisk vil kunne lægge i de timer, der er afsat til understøttende undervisning, for det handler om at lære at lære, at bruge sin opmærksomhed rigtigt og om at skabe et godt miljø, hvor alle er inkluderet og konflikter bliver håndteret,” siger Lone Overby Fjorback.

Hun henviser til, at britisk forskning peger på, at mindfulness-træning er lige så effektivt til at forebygge stress, angst og depression som antidepressiv medicin.

De 250 lærere rekrutteres med 50 fra hver af de fem regioner, og ifølge centerchefen er der allerede 30, der har meldt sig i Region Midtjylland, mens hun ikke har overblik over de øvrige. Lærernes arbejdspladser skal dække dem ind tidsmæssigt, men selve uddannelsen er betalt. Når dette har været muligt, skyldes det, at Dansk Center for Mindfulness sidste år fik bevilget 12,5 millioner kroner fra satspuljemidlerne til projektet ud fra et politisk ønske om at skabe en stressfri hverdag for børn og unge.

Selvom mindfulness i Storbritannien er en fuldt anerkendt behandlingsform, er metoden også genstand for kritik. Til Kristeligt Dagblad har såvel psykologiprofessor Svend Brinkmann som stressforsker Einar Baldursson, begge Aalborg Universitet, tidligere advaret om, at mindfulness kan ses som en ”tilpasningsideologi til problematiske ydre omstændigheder”.

Også formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er stærkt skeptisk over for at sætte meditation og mindfulness på skoleskemaet. I et debatindlæg på fagbladet Folkeskolens blog har han for nylig omtalt projektet som ”forkyndelse forklædt som pædagogik”, idet han henviser til teknikkens udspring i den buddhistiske tro:

”Betyder de nye vinde, at vi nu også skal til at gå til fredagbøn i moskeen og gudstjeneste i kirken som en del af skolens undervisning? Næppe – men hvorfor egentlig ikke? Islam og kristendom kan vel være lige så godt som buddhisme. Og her vil der uden tvivl også kunne skabes evidens for såvel bønnens som velsignelsens healende virkning på stress, angst og depression.”

Forelagt John Rydahls kritik erkender Lone Overby Fjorback, at meditation er et buddhistisk begreb, og at mindfulness har rødder i buddhismen, men hun afviser alligevel, at der skulle være et forkyndende element i såvel efteruddannelsen i mindfulnessbaseret stressreduktion som skoleundervisningen med materialet ”.b”.

”Jeg ved godt, at mange ruller med øjnene, når der bliver talt om mindfulness. Mange ved ikke, at det er en videnskabeligt dokumenteret behandlingsform, som blev godkendt af den britiske sundhedsstyrelse i 2009,” siger hun og uddyber:

”Jeg mener godt, man kan tale om, hvordan man er venlig, og hvordan man er til stede i nuet, uden at det er buddhistisk forkyndelse. Det er elementer, som indgår i alle religioner og må ses som det, man på engelsk kalder common humanity, altså almenmenneskelige kvaliteter. Så kan man selvfølgelig diskutere, om al vores fokus på sundhed og helbred er blevet en religion i sig selv. Men tanken er ikke, at alle børn skal meditere, ligesom vi heller ikke som samfund kræver, at de skal gå til sport. Vi tilbyder bare en introduktion, så kan de selv tage stilling derfra.”