26 dommere, 31 asylpar og en sørgmodig snedker. Rigsretssagen mod Inger Støjberg er i gang

Rigsretten har taget hul på sagen mod tidligere minister Inger Støjberg. Alene sagsforløbet vil tage flere retsdage at lægge frem

Inger Støjberg har taget plads på første dag af rigsretssagen, der kører i Eigtveds Pakhus i København.
Inger Støjberg har taget plads på første dag af rigsretssagen, der kører i Eigtveds Pakhus i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

”Er det med horn og trefork? Ellers bliver jeg meget skuffet.”

På vej ud til pause fra det første møde i rigsretssagen passerer tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg pressebordene, hvor en halv snes journalister har lyttet til de første dele af anklagernes meget lange og detaljerede sagsfremstilling. Her får den anklagede øje på Politikens satiretegner Roald Als og fremsætter sit lønlige håb om at blive udstyret med dæmoniske træk i hans skitser til morgendagens avis.

Tidligere har tegneren ladet hende stå med kagerulle, nihalet pisk eller morgenstjerne, så måske lader han sig provokere til noget nyt.

Rigsretten skal nu ikke tage stilling til, om Inger Støjberg kan lignes med den onde selv. Derimod skal den afgøre, om hendes lilla spadseredragt i overført betydning skal udskiftes med en stribet fangedragt, om hun slipper med en bøde, eller måske kan gå ud som frikendt, når retten forventeligt inden jul og efter 38 retsmøder afgør den komplicerede sag.

På førstedagen var det anklagernes, advokat Jon Lauritzen og advokat Anne Birgitte Gammeljord, tur til minutiøst at gennemgå sagen. Forelæggelse, som det hedder på rigsretsk. Det vil fortsætte tre dage endnu, og forsvarerne kan også give deres version af forløbet, før Inger Støjberg på femtedagen skal give sin forklaring til retten. Hendes krav er frifindelse.

Adskillelsen af mindreårige

Anne Birgitte Gammeljord indledte forhandlingen tidligere i dag med at oplæse anklageskriftet og redegøre for lovgrundlaget for sagen, som handler om adskillelsen af mindreårige ægtefæller og samboende på danske asylcentre i 2016.

I januar det år kunne flere medier berette om, at piger under 18 år boede sammen med ældre mænd på asylcentrene, og det fik den daværende minister til den 10. februar at udsende sin meget omtalte pressemeddelelse om, at alle par, hvor den ene eller begge ægtefæller var mindreårige skulle skilles ad – uden undtagelse. Om de havde børn, om parforholdet var indgået frivilligt eller om der var lille aldersforskel mellem de to, var uden betydning. Alle skulle skilles ad.

Der var bare et problem ved en sådan undtagelsesfri instruks. Den ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som garanterer retten til et familieliv. Ligesom juristerne ikek kunne forene den med forvaltningsrettens regler i Danmark.

Da dagens møde var forbi, fortalte Inger Støjberg, at det var listen over berørte par, der havde gjort størst indtryk på hende. Dog ikke det med gråden, besvimelserne og selvmordsforsøgene. Derimod var det, at flere af pigerne var blevet gjort gravide, inden de var 15 år, og inden de kom hertil.
Da dagens møde var forbi, fortalte Inger Støjberg, at det var listen over berørte par, der havde gjort størst indtryk på hende. Dog ikke det med gråden, besvimelserne og selvmordsforsøgene. Derimod var det, at flere af pigerne var blevet gjort gravide, inden de var 15 år, og inden de kom hertil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alt det har allerede været endevendt i den instrukskommission, som i december fremlagde sin første delrapport, og som fik et flertal i Folketinget til at beslutte rigsretssagen mod Inger Støjberg for at have misligholdt sit ansvar som minister.

Men kan og skal hun dømmes for det? Det skal de 26 dommere, som torsdag indtog pladserne i det midlertidige retslokale i Eigtveds Pakhus på Asiatisk Plads i København.

Halvdelen er politisk udpegede

13 af dommerne er højesteretsdommere, og 13 politisk udpegede af partierne, og som vælges for seks år ad gangen.

Da de trådte ind i lokalet, rejste både forsvarere, anklagere, tiltalte, presse og tilhørere sig op i respekt for den høje rigsret, helt efter bogen. Men da det gentog sig efter den første kaffepause, lod retsformand Thomas Rørdam forstå, at så høj er retten altså heller ikke. Nu kunne de godt vente med at rejse sig igen, til dommerne var klar til at afsige deres dom.

Det kommer som nævnt til at tage sin tid.

Anne Birgitte Gammeljord forklarede udførligt, hvad de skulle forholde sig til. Blandt andet: Er det rigtigt, at adskillelsen af asylpar var i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Er kravene til konkret og individuel partshøring, sagsoplysning og begrundede afgørelser blevet tilsidesat?

Blev der med pressemeddelelsen den 10. februar 2016 udstedt en instruks til Udlændingestyrelsen om at skille samboende, mindreårige par? Var instruksen iværksat af Inger Støjberg?

Og havde ministeren egentlig forsæt til at begå noget ulovligt? Anne Birgitte Gammeljord beklagede, hvis ”det kunne virke lidt tørt”, men ikke desto mindre måtte hun rundt om de forvaltningsretlige uskrevne grundsætninger.

Det blev også til en lille forelæsning om det med forsæt, der kan gradbøjes. Og lidt kød og blod kom der på det, da anklageren fortalte historien om den sørgmodige snedker. Hans hustru var ham angiveligt utro, og da han havde tændt sin pibe, smed han tændstikken over skulderen og sagde ”ske, hvad der vil”, inden han gik ud af huset, som nedbrændte. Han blev dømt for brandstiftelse og lykkedes altså ikke med at undslå sig med uagtsomhed.

De tekniske detaljer om direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og ”domus eventualis”, den laveste grad af forsæt, fik nu hverken Inger Støjberg eller dommerne til at blive fjerne i blikket. De fulgte intenst med på de skærme, som alle i lokalet, bortset fra tilhørere og presse, havde adgang til.

Så meget desto mere gjorde de det, da anklager og advokat Jon Lauritzen tog over for at gennemgå sagens ufatteligt mange bilag. Alle blev de slået op på skærmene, mens tilhørerne måtte nøjes med at høre de relevante passager læst op. Lidt som når man i gamle dage måtte nøjes med at høre en fodboldkamp refereret i radioen.

Barnebrude på asylcentre

Jon Lauritzen indledte sin forelæggelse med at fortælle om, hvordan asylpar var blevet indkvarteret på asylcentre før 2016.

Folketingets ombudsmand havde kritiseret den måde, uledsagede flygtningebørn blev behandlet på, og den 25. januar skrev medierne om, at såkaldte barnebrude boede på danske asylcentre.

Derfra var resten historie. Endeløse e-mails og telefonsamtaler mellem Udlændingestyrelsen, udlændingeministerens pressemedarbejdere og rådgiver, departementets jurister og medarbejdere i andre ministerier.

Med en patos, der muligvis kunne gøre oplæseren i radioen af fortidens fiskerinoteringer jaloux, gennemgik anklageren kampen mellem jurister på den ene side og minister og hendes pressemedarbejdere på den anden om den instruks, der skulle lade par med børn, lille aldersforskel og frivilligt indgåede forhold kunne blive boende sammen på asylcentrene.

Men pressemeddelelsen endte med at blive undtagelsesfri, og det lykkedes ikke at få nogen anden instruks frem til embedsværket.

Efter frokostpausen blev der refereret til de mennesker, det hele drejede sig om. De 31 par, man havde talt sig frem til på asylcentrene. Som Røde Kors havde fortalt var flere af dem præget af krigstraumer, havde børn og var ulykkelige over udsigten til at blive skilt ad.

Meget gråd, besvimelser og selvmordsforsøg, lød de bekymrede beretninger.

Da dagens møde var forbi, fortalte Inger Støjberg, at det var listen over berørte par, der havde gjort størst indtryk på hende. Dog ikke det med gråden, besvimelserne og selvmordsforsøgene. Derimod var det, at flere af pigerne var blevet gjort gravide, inden de var 15 år, og inden de kom hertil.

Og fortrydelser? Dem er der stadig ikke mange af.

Forude venter 37 retsdage.