Prøv avisen

27-årige Julie er ordblind: Jeg følte mig dum og uden fremtid

Julie Kirkemann Riisby sidder i midten til et kursus om hjælpemidler for ordblinde hos Dysleksi Ungdom. – Privatfoto.

Julie Kirkemann Riisbys møde med en studievejleder fik hende til at tvivle på sin fremtid. Hun er ikke den eneste ordblinde, der oplever fordomme, viser ny undersøgelse

De karn væe fåvirene ad væe orblen.

Hvordan var det at læse den forrige sætning? Var det forvirrende? Gik det langsommere end normalt?

Sætningen er et forsøg på at illustrere, hvordan ordblinde som 27-årige Julie Kirkemann Riisby oplever at læse.

For Julie Kirkemann Risbys hjerne opfatter sprog anderledes end de fleste andre. Hun kan sagtens se bogstaver og ord. Men når hun skal læse, bruger hun højre hjernehalvdel, der er visuel. Hun opfatter derfor verden i billeder.

Den venstre hjernehalvdel, der står for det sproglige, bruger hun mindre end dem, der ikke er ordblinde. Det betyder, at hun har svært ved at koble det, hun læser, med hvordan det lyder. Og derfor tager det længere tid og er sværere for hende at læse og skrive.

Man ved ikke præcis, hvor mange danskere, der har dysleksi, altså er ordblinde. Men i den nationale ordblindetest fra 2015 var det cirka to i hver folkeskoleklasse, der havde en grad af ordblindhed.

I anledning af, at det i denne uge er International Ordblindeuge, har nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder (Nota) udgivet en undersøgelse, der viser, at mange ordblinde møder fordomme fra deres omgivelser om, at de er uintelligente og ikke kan tage en boglig uddannelse. 62 procent af de adspurgte oplever fordomme om, at ordblindhed giver færre uddannelsesmuligheder, mens 59 procent af de adspurgte oplever fordomme om, at ordblindhed er relateret til lavere intelligens.

Men en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2018 viser, at ordblinde elever, der har modtaget støtte på ungdomsuddannelserne, klarer sig lige så godt eller bedre end elever, der ikke modtager støtte – og har samme sandsynlighed for at starte på en videregående uddannelse.

Julie Kirkemann Riisby er en af de ordblinde, der har oplevet fordomme. Især én episode fra folkeskolen gjorde indtryk på hende.

Hun gik i syvende klasse og skulle til studievejleder for første gang. Hun har vidst, at hun ville være dyrlæge, siden hun var 10 år.

Derfor glædede hun sig. For nu ville hun endelig finde ud af, hvordan hun kunne opnå sin drøm, når nu hun var ordblind og havde behov for hjælpemidler.

”Skulle du ikke have en plan b?,” sagde studievejlederen.

Han mente ikke, at Julie Kirkemann Riisby skulle regne med at blive dyrlæge. Ikke når hun var ordblind.

Hun fortalte ham, om andre ordblinde der var blevet akademikere. Men studievejlederens nedadvendte mundvige forblev, hvor de var.

”Det er jo ikke sikkert, at du kan, Julie.”

Julie Kirkemann Riisby gik slukøret fra vejlederen, og da hun kom hjem til sin mor, begyndte tårerne at trille. For hun følte sig dum og uden en fremtid.

”Sikke noget sludder, selvfølgelig kan du blive dyrlæge. Det kan bare godt være, du ikke skal gå den direkte vej,” sagde Julie Kirkemann Riisbys mor.

Og sådan blev det. Julie Kirkemann Riisby har først uddannet sig inden for landbrug og er i dag i gang med en dyrlægeuddannelse på Københavns Universitet. Desuden er hun formand for Dysleksi Ungdom – de ordblindes ungdomsforening.

I dag tror Julie Kirkemann Riisby, at studievejlederen sagde, som han gjorde, fordi han ikke havde nok viden om ordblindhed:

”Da ordblindhed betyder, at man har svært ved at læse og skrive, tænkte han nok, at det havde konsekvenser for mine evner til at studere. Det er jo ikke nødvendigvis sandt. For der findes forskellige hjælpemidler, så man kan fungere fint. Oplæsningsprogrammer og dikteringsprogrammer. Man skal bare finde en anden studiestrategi end den gængse.”

Men selvom det ikke er i ond mening, kan det have konsekvenser for personer med ordblindhed, at blive mødt med fordomme, mener Julie Kirkemann Riisby:

”Det kan betyde, at man bliver opgivende. På et eller andet tidspunkt tænker man: Nåh ja, det er jo også mig, der er dum og uduelig, så jeg kan lige så godt opgive.”

Julie Kirkemann Riisby mener, at hendes mor er grunden til, at hun ikke har givet op. Hun er læge og ligesom Julie Kirkemann Riisby ordblind. Moderen har derfor kunnet forstå og opmuntre sin datter.

Ordblindhed er arveligt, og det er dermed normalt, at man som med Julie Kirkemann Riisby ser flere i en familie, der har forskellige grader af ordblindhed.

Støtten har været afgørende for Julie Kirkemann Riisby:

”Havde jeg ikke haft min familie og mit bagland, så var jeg ikke kommet hertil. Jeg var nok ikke engang kommet på gymnasiet.”

I dag er det kun to ud af 70 læreruddannelser, der underviser i, hvordan lærerne skal hjælpe elever med ordblindhed. Det er ikke godt nok, mener Julie Kirkemann Riisby. For det ville hjælpe på fordommene, hvis lærerne rundt omkring i landet vidste mere om ordblindhed.