Mens de mest velstående danskere er blevet rigere de seneste 10 år, så er antallet af danskere, som tjener så lidt, at det kan være svært at få råd til basale fornødenheder som husleje, mad og tøj, også vokset markant siden 2016. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 254.000 danskere svarende til 4,5 procent af befolkningen i 2017 havde så lav indkomst, at de kunne betegnes som relativt fattige ifølge Danmarks Statistiks fattigdomsindikator. Det er en stigning på 12 procent svarende til 27.500 personer i forhold til året før. Den såkaldte fattigdomsindikator er udarbejdet af Danmarks Statistik i forbindelse med FN’s bæredygtighedsmål. Den svarer ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til, at en familie med to voksne og to børn har en årsindtægt på 253.000 kroner efter skat, mens en enlig har 120.000 kroner til rådighed om året efter skat.
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, ser tallene som et udtryk for en markant vækst i fattigdom. Han hæfter sig ved, at den største stigning ses blandt personer under 20 år, hvor antallet af relativt fattige er steget med 12.000 personer.
”Det er indikation på, at børnefattigdommen er steget kraftigt. Der er blevet 27.000 flere fattige, og det svarer til indbyggertallet i en mindre provinsby. Tallene er desværre forventelige, og den største enkeltstående forklaring er det såkaldte kontanthjælpsloft, der trådte i kraft i 2016. Det er designet til at ramme børnefamilier. Udviklingen er katastrofal, for vi ved fra forskning, at bare et år i fattigdom har mærkbare konsekvenser for børn senere i deres liv,” siger Lars Andersen.
Informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær mener også, at tallene er udtryk for, at udviklingen i Danmark går den forkerte vej.
”Men jeg er desværre ikke overrasket. Vi kan år for år se, at der bliver flere, der søger om julehjælp og ferielejre. Det er en lovgivningsbestemt fattigdom, som blandt andet er resultat af kontanthjælpsloftet. I bund og grund er Danmark midt i et opsving og har et arbejdsmarked, hvor man taler om flaskehalse. Vi havde en udvikling før 2016, hvor der blev færre fattige, men udviklingen går nu den modsatte vej, og det skader sammenhængskraften i samfundet. Samtidig tyder intet på, at de lavere ydelser får de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere i arbejde,” siger Lars Lydholm. Han efterlyser flere socialpolitiske initiativer, som kan hjælpe den gruppe i job.
Vicedirektør og cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen afviser til gengæld, at en lav indkomst i et enkelt år berettiger brugen af ordet fattigdom. Han mener, at ordet lavindkomst er mere dækkende.
”Heldigvis er det sådan, at halvdelen er ude af lavindkomstgruppen efter et år, og knap tre ud af fire er ude efter to år, så der er en meget betydelig mobilitet i gruppen,” siger Mads Lundby Hansen. Han henviser til, at den tidligere regering vedtog en fattigdomsgrænse, der forudsatte en lav indkomst i tre år i træk.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er enig i, at der er en stor vandring ud og ind i gruppen af danskere med meget lave indtægter.
”Men uanset om fattigdom varer et år eller tre år, så bider den på de borgere, der er ramt. Det er klart, at fattigdom over tre år har større betydning. Men væksten i antallet af etårsfattige viser, at udviklingen går den forkerte vej i forhold til FN’s bæredygtighedsmål om at afskaffe fattigdom, som også gælder Danmark,” lyder det fra Jann Sjursen.