Prøv avisen

28 boligområder opfylder ghettokriterier

Søndag blev regeringens ghettoliste offentliggjort for tiende år i træk. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Tre områder er strøget fra regeringens liste over ghettoområder. I Fredericia gjorde to beboere forskellen og sendte Korskærparken på listen.

Regeringens liste over ghettoområder er blevet en lille smule kortere siden sidste år.

Tre boligområder er nemlig strøget, mens to nye er kommet på Transport- og Boligministeriets ghettoliste, der dermed tæller 28 boligområder i alt.

I opgørelsen får 15 områder betegnelsen "hård ghetto", da de har været på listen fem år i træk.

I den blødere ende får 40 boligområder et stempel som "udsat område", hvilket er en lille tilbagegang i forhold til 2018, hvor der var tre flere.

Boligminister Kaare Dybvad (S) hæfter sig ved, at der i langt de fleste områder er kommet flere beboere i beskæftigelse.

- Det generelle billede i næsten alle områder er, at der er en meget positiv udvikling i beskæftigelsen i sammenligning med resten af samfundet, siger han.

Ghettolisten har været udskældt fra mange kanter, siden den blev introduceret i 2010 - ikke mindst i de boligområder, der har fået stemplet som "ghetto".

Boligministeren erkender, at han selv er imod brugen af betegnelsen.

- Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det. Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark, siger han.

Ghettolisten har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger.

Områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse og andelen af dømte kriminelle

Også andelen af beboere med ikkevestlig baggrund kan være afgørende.

Det er tilfældet i Korskærparken i Fredericia, der i 2019 er ny på listen.

Her har 50,1 procent af områdets 1962 beboere ikkevestlig baggrund, hvilket betyder, at blot to beboere gjorde forskellen.

Det ærgrer Lars Buch, der bor i Korskærparken og er formand for bestyrelsen i afdeling 307.

- Jeg synes, det er træls, fordi det er fuldstændig malplaceret, siger han.

- Vi har ingen problemer her i området med nogen som helst. At to beboere skal afgøre, at vi skal stå på en ghettoliste, synes jeg er vanvid.

Til gengæld var søndagens ghettoliste en velkommen adventsgave for Birgit Larsen i Hedehusene. Hun er beboerformand for en afdeling i boligområdet Charlotteager, der i 2019 er strøget fra ghettolisten.

- Vi har jo haft hængende over hovedet, at hvis vi fortsat var på ghettolisten, ville vi komme på listen over hårde ghettoer. Det ville betyde, at der virkelig skulle ske noget for at ændre på det, siger hun.

Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder.

I 2018 kom ghettopakken, som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF.

Det nye politiske flertal har dog åbnet for at lempe kravet om at nedbringe andelen af almene boliger.

Boligordfører for Venstre Heidi Bank mener, at den nye ghetto liste viser, at det går den rigtige vej.

- Men samtidig må vi jo også sige, at vi er bekymrede for den politik, som regeringen fører i øjeblikket, hvor man har hævet integrationsydelsen, siger hun.

/ritzau/