Prøv avisen
Tiggerne

Fra København til Bukarest: 30 timer med bus tilbage til fattigdommen

Busturen fra København til Bukarest tager 30 timer og kræver udholdenhed. Flere af bussens passagerer har taget rejsen adskillige gange. Foto: Jens Welding Øllgaard

Kristeligt Dagblad tog bussen til Bukarest for at møde nogle af de rumænere og romaer, som har skabt voldsom debat i Danmark den seneste tid. Der er dem, der rejser fra Rumæniens såkaldte tiggerlandsbyer til Europa for at skabe et nyt liv. Og så er der dem, der er født ind i en fattigdom, de aldrig bliver i stand til at forlade

Det er først på aftenen, og en kølig vind blæser ild i gløderne på cigaretterne i hænderne på de passagerer, der venter på busserne ved Københavns Hovedbanegård. Busser, som går til og fra blandt andet Aarhus, Stockholm, Malmø og Bukarest.

En gruppe på omkring 30 mennesker venter på den bus, der skal tage dem tilbage gennem Europa til Rumænien. En række af dem sidder op ad et hegn med furede ansigter under kasketter og cigaretter mellem læderbrune fingre. Passagererne i bussen er en blanding af rumænere og romaer, og her er det tydeligt, hvordan romaerne skiller sig ud i deres mere slidte og nærmest lurvede påklædning.

Mange rumænere og romaer tilbringer nogle måneder i Danmark for så at rejse tilbage til deres hjemland og den fattigdom, de flygtede fra. Nogle leder efter fast arbejde, andre håber på en bedre tilværelse end i hjemlandet. Nogle har arbejde, nogle lever af at sælge metalrester og samle pant, mens andre spiller gademusik eller tigger. De er udskældt af flere danske politikere og får ingen hjælp fra det sociale system i Danmark.

En af bussens passagerer er 68-årige Covaciu, som de seneste tre uger har boet på gaden og på herberg i København.

”Jeg samler pant og leder efter et arbejde. Et rigtigt arbejde,” forklarer han.

Han sidder lænet op ad muren på en tankstation med begge hænder hvilende på knæene og et ur om begge håndled. Han kom til Danmark for at tjene penge til sine to døtre og fire børnebørn i Rumænien, fortæller han. Den pension, han får i Rumænien, er slet ikke nok til at forsørge familien, og når han om godt 30 timer når tilbage til sin hjemby i det nordlige Rumænien, har han ikke råd til at besøge sin familie i Bukarest.

Andre læser lige nu