Prøv avisen

300.000 pensionister har en skrøbelig økonomi

Deres økonomi er ofte præget af, at de ikke har nogle økonomiske reserver. Man kan godt leve af folkepensionen og boligydelsen, men problemerne opstår, hvis der sker noget uforudset, for eksempel hvis tænderne skal repareres, eller hvis køleskabet bryder sammen, siger Claus Blendstrup, konsulent i Ældre Sagen. Foto: Carsten Andreasen/ritzau

Knap en tredjedel af alle danske folkepensionister har ikke nogen privat pensionsopsparing, og uforudsete udgifter kan derfor ramme hårdt

Mens det i England og Tyskland skaber debat, at en gruppe af meget fattige ældre fryser om vinteren, fordi de ikke har råd til at varme deres boliger op, er egentlig fattigdom stort set afskaffet blandt de godt en million danske folkepensionister.

Alligevel lever en stor gruppe på 300.000 ældre en yderst beskeden tilværelse, fordi de kun modtager folkepension og arbejdsmarkedets tillægspension, ATP. Det oplever blandt andre konsulent i Ældre Sagen Claus Blendstrup, som får mange henvendelser fra medlemmer, der kun har folkepensionen at leve af.

”Deres økonomi er ofte præget af, at de ikke har nogle økonomiske reserver. Man kan godt leve af folkepensionen og boligydelsen, men problemerne opstår, hvis der sker noget uforudset, for eksempel hvis tænderne skal repareres, eller hvis køleskabet bryder sammen,” siger Claus Blendstrup.

Han henviser til, at 180.000 danskere over 65 år eller 17 procent af folkepensionisterne i dag modtager fuld ældrecheck. Det betyder, at de ikke må tjene mere end 20.100 kroner ekstra om året som enlige og 39.800 kroner som par udover folkepension. Desuden må modtagere af ældrecheck ikke have en likvid formue på mere end 84.300 kroner.

”De pensionister, der modtager den fulde ældrecheck, er den gruppe, der er dårligst stillet rent økonomisk. De holder sig lige over den forrige regerings fattigdomsgrænse på grund af boligydelsen. Deres levefod afhænger i høj grad af deres husleje, og hvilke forventninger de har haft. Vi hører for eksempel om ældre, der er blevet afskediget kort tid før pensionen, og som derfor er væsentligt dårligere stillet, end de havde regnet med. Der er givetvis også pensionister, som føler, de lever udmærket, selvom de ikke har privat pensionsopsparing,” siger Claus Blendstrup og påpeger, at pensionister i Danmark dog generelt er bedre stillet end ældre i mange andre europæiske lande.

En ny analyse fra EU’s analysekontor, Eurostat, viser eksempelvis, at mens 17 procent af pensionisterne i Tyskland og England er i risiko for at ende i reel fattigdom, gælder det samme kun for otte procent af de danske ældre over 65 år.

”Selvom flere i fremtiden har privat pensionsopsparing, viser analyser fra ATP, at der stadig vil være en gruppe på mellem 15 og 20 procent, som ikke har en privat pension ud over folkepensionen. De vil nok i virkeligheden komme til at føle sig fattigere i fremtiden, end de gør i dag, fordi der bliver flere og flere med en privat pensionsopsparing. Vi vil få en meget stor mellemgruppe af pensionister, der oplever en fremgang i pensionsudbetalinger i forhold til dagens pensionister. Til gengæld bliver der ikke mange flere af de mest velstående pensionister,” siger Claus Blendstrup.

Seniorforsker Anna Amilon fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har undersøgt de dårligst stillede pensionisters vilkår. Undersøgelsen konkluderer, at det er indvandrere og flygtninge uden ret til fuld folkepension, der oplever egentlig fattigdom i alderdommen.

De ringest stillede danske ældre med fuld folkepension har mulighed for at få boligsikring, ældrecheck, varmehjælp og forskellige personlige tillæg, og de kan derfor ikke betegnes som fattige målt i forhold til den tidligere regerings fattigdomsgrænse. Den betyder, at en enlig har under 9100 kroner, og at et ægtepar har under 13.800 kroner om måneden til at dække alle udgifter efter skat.

”Der er en gruppe ældre, som ikke har meget at leve af, men uligheden i indkomster er mindre i ældregruppen end i andre aldersgrupper. Men selvfølgelig har pensionister, som kun modtager folkepension, det ikke supergodt økonomisk, og de kan godt mangle hverdagsluksus og være økonomisk udfordrede,” siger Anna Amilon.