Prøv avisen

400 års posthistorie lakker mod enden

Litteraturforsker John Christian Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, mener, at den nye postaftale er ”noget nær dødsstødet” for det postomdelte papirbrev. Foto: Aage Sørensen

Engang var der syv daglige postudbringninger i hovedstaden, nu er vi nede på fem dage om ugen. Ifølge forskere tager den nye postaftale livet af brevet

Den nye postaftale, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet indgik i går morges, indebærer, at Post Danmark på en række områder forringer sin service over for borgerne.

Brevene kan være op til fem dage undervejs, A-brevet og lørdagsudbringning afskaffes, og omadressering koster ekstra. Men samtidig betyder aftalen, at den landsdækkende udbringning og det danske postvæsen overlever frem til sin 395-årsfødselsdag i 2019. Om den engang så hæder-kronede etat også opnår at fylde 400 år i 2024, er langtfra sikkert.

Sådan lyder vurderingen fra Otto Kjærgaard, mangeårig redaktør af Posthistorisk Tidsskrift, som betegner gårsdagens aftale som det posthistorisk ”mest sørgelige, der er sket”, siden Christian IV oprettede det danske postvæsen i 1624.

”Det er kulminationen på flere års udvikling af Post Danmark fra etat til en virksomhed, der skal tjene penge. Udbringningen er nu så dyr og så dårlig, at det at sende et almindeligt brev ikke længere er en daglig-dags ting, men vil rangere på linje med at handle med antikviteter,” siger Otto Kjærgaard.

At meget er sket for dansk postudbringning bliver sat i relief, når posthistorikeren fortæller, at der i 1800-tallets København var op til syv postudbringninger om dagen, og at der eksisterer et klagebrev fra den tid, hvor en kunde klager til postvæsenet over, at der skulle gå halvanden time fra et brev blev afsendt, og til han modtog det.

”Dengang undrede han sig over, hvad postbudet havde fået al den tid til at gå med. Det kunne man også spørge om i dag, hvis vi skal vente op til fem dage,” siger Otto Kjærgaard.

Det skal retfærdigvis siges, at der også helt tilbage i postvæsenets barndom i 1600-tallet snildt kunne gå fem dage, når et brev skulle bringes ud i landet. Og i 1870’erne var det kun i de store byer, breve blev bragt ud flere gange dagligt. Længere ude i landet var der aflæggersteder, hvor postbudet lagde brevene, og så måtte borgerne selv hente dem der, fordi postbudet ikke kom ud til deres bopæl. Den situation kan meget vel vende tilbage, vurderer Otto Kjærgaard.

Litteraturforsker John Christian Jørgensen, professor emeritus ved Københavns Universitet, mener, at den nye postaftale er ”noget nær dødsstødet” for det postomdelte papirbrev.

”Det værste er ikke, at det bliver dyrt at få et brev ud. Men hvis ikke det kan garanteres, hvornår brevet kommer frem, vil det være meget svært at bruge til at sende hilsener til fødselsdage og andre fester. Hvis breve kommer for sent, vil de signalere, at afsenderen er ligeglad med modtageren, og brevet skulle gerne signalere det modsatte,” siger John Christian Jørgensen.

Han har forsket i danske forfatteres breve. Han betegner brevet som den mest udbredte og en af de vigtigste litterære genrer i dansk litteraturhistorie. Men i sin nuværende form er dets epoke ved at rinde ud.

”Forfatterbrevet dør ikke, for forfattere vil blot fremover aflevere deres computer-harddiske til Det Kongelige Bibliotek. Men noget vil gå tabt. Den fysiske genstand. Det papir, som man kan dufte, og som man kan se, at brevskriveren har fældet sine tårer på,” forklarer han.

Men selvom det skrevne og postomdelte brevs funktion og formål vil snævre ind, er det for tidligt at skrive dets gravskrift, vurderer retoriker og kommunikationsekspert Anne Katrine Lund, der skrevet en ph.d.-afhandling om brevskrivning.

”Mit gæt er, at denne postaftale udrydder den sidste rest af borgere og virksomheder, der vil anvende brevet som udvekslingsmedie for oplysninger. Men tilbage bliver noget, som det vil være svært at drive forretning på, men som fortsat vil have værdi for mange. Breve vil blive set som økologi over for fastfood. De breve, som vil bestå, vil være dem, hvor brevskriveren virkelig har gjort sig umage for at skrive noget personligt, og i den sammenhæng er fem dages levering slet intet problem,” siger hun.

Ifølge Anne Katrine Lund har det håndskrevne, postomdelte brev fortsat en status som noget ganske særligt, og både unge og gamle holder meget af det - selvom statistikken nådesløst oplyser, at vi kun sender et brev to gange årligt i gennemsnit.

”Villy Sørensen har skrevet en historie om et postbud, der får stjålet sin taske, hvilke får alle til at være overbevist om, at tasken indeholdt netop det brev, de gik og ventede på. Tusinder af breve i den slunkne sæk. Måske sender vi ikke så mange breve, men mange har drømmen om at modtage det brev, som virkelig viser, at nogen vil os noget og har sendt os et stykke af sig selv. Den dag, brevet bliver erklæret dødt, forestiller jeg mig, at der vil komme en bølge af støtte til brevet,” siger hun. Men der er en grænse, tilføjer hun:

”Den dag, det koster 50 kroner at sende et almindeligt brev, er det bare slut.”