Hvad er klokken, sådan helt præcist? Er mit ur et minut foran eller bagud i forhold til den rigtige tid? Og hvilken autoritet skal jeg gå til for at være sikker på tiden?
Der var engang, hvor det indlysende svar på dette spørgsmål var Frøken Klokken. En hurtig opringning på telefonen, og så havde man en stemme i røret, der for eksempel sagde:
”Seksten syvogtredive og tyve,” hvorefter der lød et dut, som indikerede, at akkurat dér oprandt det annoncerede klokkeslæt.
Frøken Klokken blev i 1939 indført af Københavns Telefon Aktie Selskab efter svensk forbillede. Selskabet fik alligevel fire millioner henvendelser om året om, hvad klokken var, og så man kunne lige så godt tilbyde det som et fast nummer, man kunne ringe til. En ung telefonistinde, Anna Edith Sommer-Jensen, indtalte i et lydstudie alle døgnets klokkeslæt, som så døgnet rundt kunne afspilles for alle, der ringede. I 1970 blev teknologien opdateret, og en ny Frøken Klokken, radiospeakeren Marianne Germer, indtalte påny klokkeslættene.
I sin storhedstid fik Frøken Klokken 20.000 opkald i døgnet, men det er efterhånden længe siden, og i en alder af 82 år går Frøken Klokken på tirsdag på pension.
Det vil sige, at man ikke længere ved et opkald på telefonnummeret 70 10 11 55 kan høre Marianne Germers stemme, og spørgsmålet er, hvilken tidsregnings-autoritet vi så skal vende os til.
Svaret lyder på godt dansk UTC, coordinated universal time, og er et globalt system, som består af 400 højpræcise atom-ure, som er koordineret med hinanden og med Jordens rotation, og som digitale enheder over hele verden også er tilpasset.
Derfor kan vi være nogenlunde sikre på, at det klokkeslæt, vi ser på computerens eller mobiltelefonens skærm, er korrekt. Vores telefoner kan ikke modtage signalerne, mens de er slukket, og derfor har de også en måde at fastholde både tid og dato på. Inde i telefonen er en chip, som slår hvert sekund med den gennemsnitlige tid, som atomurene slår med, så selv uden strøm holder telefonen styr på tiden.
Mobiltelefonens tid kan dog godt afvige nogle sekunder. Den helt præcise tidsangivelse er nemlig en kompliceret affære. Det hænger blandt andet sammen med, at Jordens rotation faktisk ikke giver os et døgn på præcis 24 timer, men kun 23 timer, 59 minutter og 59,9994657 sekunder.
UTC-systemet går helt tilbage til 1960 og koordinerer også opdelingen af Jorden i forskellige tidszoner samt skift mellem normaltid og sommertid. Siden 1960 er der sket omkring 6000 tilpasninger af tiden til systemet, som Frøken Klokken faktisk allerede i 1993 blev tilpasset.
Når telefonen fortæller os klokken, allerede før vi har ringet op, er det indlysende, at Frøken Klokkens dage længe har været talte, men hun har holdt godt ud. Og trods sin køligt-korrekte stemmeføring har Frøken Klokken i årenes løb rørt mange hjerter og påvirket sproget. I 2015 udgav forfatteren Gitte Broeng ligefrem en hel roman med titlen ”Frøken Klokken”, som fortalte om de kaotiske omstændigheder omkring Anna Edith Sommer-Jensens indtaling, som foregik i Stockholm i 1938.
I 1986 indgik kærlighedssangen ”Frøken Klokken” i komikergruppen Linie 3’s show ”3 mænd klædt af til skindet”. Og titlen på året mest solgte musik-single i Danmark i 1990 havde ikke været den samme uden Frøken Klokken. Det var nemlig kendingsmelodien fra børne-tv-programmet ”Bubbers Badekar”, hvis titel, ”Sytten-nul-dut”, refererede til sendetidspunktet på TV 2, men hvor duttet fører tilbage til Frøken Klokken.