”Prygl eller eftersidning?”.
Før 1967 var det ofte valget for elever, der havde lavet ballade i skolen. Som oftest tog man den første mulighed, for kom man hjem med en seddel om eftersidning til forældrene, resulterede det formentlig alligevel i en rask lussing eller det, der var værre.
Men for 50 år siden, den 1. august 1967, var det slut. Afskaffelsen af revselsesretten – det såkaldte spanskrørs-cirkulære – trådte i kraft, og herefter var det forbudt for lærere at afstraffe eleverne korporligt. Siden da er sanktionsmulighederne kun gået i en blidere retning, og i dag er rollerne faktisk byttet helt om, fortæller Keld Grinder-Hansen der er skolehistoriker og tidligere chef for Dansk Skolemuseum.
”Når vi snakker om fysisk kontakt i skolen i dag, så er det nærmest gået den modsatte vej. Det er mere almindeligt, at læreren oplever fysiske overgreb. Det så vi ikke før i tiden,” siger han.
Sidste år var antallet af påbud fra Arbejdstilsynet i sager om fysisk vold mod lærere rekordhøj. Besøg på 347 skoler udløste 74 reaktioner, herunder 45 påbud og to strakspåbud, på grund af voldelige hændelser mod lærerne i skolerne, og for indeværende år tegner sig den samme tendens. Det kalder på en diskussion om, hvad der fra skole- og lærermæssigt hold kan gøres for at afhjælpe problemet, mener Dorte Lange, næstformand hos Danmarks Lærerforening.
”Konkret må man se på, hvad det er for nogle vilkår, lærerne har i forhold til at kunne løfte opgaven. Det skyldes jo også, at der er kommet mere undervisning og færre lærere. Jeg tror ikke, at man kan sanktionere sig ud af det her, men det er klart, at hvis der er elever i klasserne, der har en meget udadreagerende adfærd, så er man nødt til at se på, om der skal laves et andet tilbud til dem,” siger Dorte Lange.
I dag er lærerens sanktionsmuligheder over for elever, der opfører sig aggressivt eller på anden måde udviser uanstændig optræden, begrænset til eftersidninger, at smide dem ud af klassen eller midlertidigt bortvise dem fra skolen. Det er i højere grad blevet lærerens eget ansvar at skabe respekt, fortæller Keld Grinder-Hansen.
”Nu kan man sætte eleverne uden for døren og give dem eftersidning, men de kommer jo bare bagud i forhold til resten af klassen. Man satte ikke andre sanktioner i stedet for revselsesretten. Derfor er det op til læreren selv at forme en naturlig autoritet,” siger han.
Dermed ikke sagt, at vi skal tilbage til en skole som den i Hans Scherfigs roman ”Det forsømte forår”, hvor den berygtede matematiklærer kaldet Aben afstraffer sine elever i tide og utide.Det er derimod klare regler og rammer samt en skarp dialog med forældrene og mere støtte til de pågældende elever, der kan være med til at mindske volden mod lærerne, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef hos Via University College og specialiserer sig i folkeskolen.
”Mange af de situationer, vi ser eskalere, skyldes omstændigheder, hvor traditionelle sanktioner som det at sende børnene hjem eller eftersidning ikke hjælper. Der er et basalt behov for regler og rammer og eventuelt støttepersoner med specialpædagogiske kompetencer. Elever, der slår, er jo typisk presset til en adfærd, som man ikke tidligere har set,” siger han.
Grundlæggende er det den samme følelse, som lærerne stod med, da de stadig havde lov til at afstraffe eleverne fysisk.
”Det var jo gennemskueligt en udpræget afmagt, de følte,” siger Keld Grinder-Hansen.
Den fuldstændige afskaffelse af revselsesretten, forældres ret til korporligt at afstraffe egne børn, blev først vedtaget i 1997.