I 1960’erne mente mange i hippiebevægelsen, at psykedeliske stoffer som LSD og ekstrakter fra svampe kunne give en guddommelig indsigt i tilværelsen. Men det viste sig hurtigt, at stoffernes uhyggelige bagside var psykoser og selvmord. Efter at videnskaben i de følgende årtier bandlyste LSD og svampe, undersøger forskere både herhjemme og internationalt nu, om psykedeliske stoffer kan bruges i behandlingen af lidelser som depression, angst, OCD, hovedpine og afhængighed.
Den danske hjerneforsker David Erritzøe har sammen med førende forskere på Imperial College i London undersøgt effekten af psykedeliske stoffer de seneste 10 år. Han er med i et forskerhold, der afprøver effekten af stoffet psilocybin, som findes i svampen spids nøgenhat, og det plantebaserede stof DMT, der findes i ayahuasca-drikken, som anvendes af nogle indianerstammer i Sydamerika.
Herhjemme er et hold forskere fra Neurocentret på Rigshospitalet ved at undersøge, hvilken effekt psilocybin har på hjernen ved at afprøve stoffet på danskere, der stiller sig til rådighed som forsøgspersoner.
”Forskningen inden for psykedeliske stoffer var i mange år helt lukket helt ned, men i dag er forskningen relativt langt, og internationalt eksisterer der en række kliniske forsøg. Målet med undersøgelserne på Rigshospitalet er basalvidenskabeligt blandt andet at kortlægge, hvilke receptorer og dele af hjernen stoffet påvirker, og hvor meget af stoffet der skal til for at få den rette virkning. Det er en forudsætning for senere at kunne bruge psilocybin i behandling,” siger leder af neurobiologisk forskningsenhed på Rigshospitalet, professor Gitte Moos Knudsen.
David Erritzøe fra Imperial College peger på, at selvom der stadig er tale om små studier, så går forskningen hurtigere end forventet.
”Normalt behandles depression med et lægemiddel gennem måneder og år. I behandlingen giver vi ganske få doser, hvor stoffet virker nogle timer. Det er en behandling, hvor der sættes gang i nogle psykologiske og neuropsykologiske processer i hjernen, som forbedrer tilstanden for en del af patienterne. Psykedeliske stoffer vil ikke kunne erstatte den etablerede behandling, men kan udgøre en ekstra palette af muligheder inden for behandlingssystemet,” siger David Erritzøe.
Det psykedeliske stof LSD blev tidligere afprøvet blandt flere hundrede personer i et meget kontroversielt forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne. Mange af deltagerne modtog ikke terapi efterfølgende og fik voldsomme traumatiske følgevirkninger, der i nogle tilfælde medførte, at de tog deres eget liv.
David Erritzøe forklarer, at forskningen er nået langt siden de primitive forsøg på Frederiksberg Hospital. Forsøgsdeltagerne på Imperial College bliver grundigt screenet og mentalt forberedt, inden de får psilocybin, og undervejs i sessionen er de overvåget af specialtrænet personale.
”Mennesker med depression eller afhængighed kan miste fornemmelsen af at være forbundet til mennesker omkring dem. I vores forsøg har vi erfaret, at de psykedeliske stoffer i små doser kan være med til at genetablere åbenheden over for verden og følelsen af at være forbundet med andre mennesker,” siger David Erritzøe.
Han forklarer, at de psykedeliske stoffer tilsyneladende kan bryde nogle mønstre i den måde, hjernen hos en deprimeret person fungerer på.
Poul Videbech, der er overlæge og professor ved Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning på Glostrup Hospital, er mere kritisk over for de nutidige forsøg.
”Det er ikke ufarligt at tage psykedeliske stoffer. Patienterne kan få voldsomme bivirkninger såsom psykoser, som kan forekomme lang tid efter og kan være svære at kontrollere. Derudover er det svært at lave forsøg med psykedeliske stoffer, der lever op til de krav, vi normalt har til psykiatriske forsøg. Når det er sagt, så kan forsøgene være med til at ændre præmissen for behandling af depression. Og hvis de resultater, de opnår i England, er gode og lever op til de krav, vi har her i landet, kan jeg ikke afvise, at det er noget, vi kunne finde på at benytte os af,” siger han.