Venstrefløjen var fremmedfjendsk
Bertel Haarder (V), MF, tidligere MEP (1994-2001) og Europaminister (2001-2003)
Hvad var din holdning til EF, da et flertal af danskerne stemte ja til at blive medlem af EF i 1972?
"Jeg var ung højskolelærer på Askov Højskole og var rundt i landet og agiterede for et ja. På højskolen var jeg stort set den eneste, der var tilhænger af et ja. Sådan var det med højskolerne, præsterne, lærerne og de intellektuelle på universiteterne. Alle dem, der i dag er tilhængere, var dengang modstandere, mens alle dem på højrefløjen, der i dag er modstandere, dengang var tilhængere."
"Der var en forfærdelig annonce, som advarede mod al den fremmede arbejdskraft, som kunne komme til Danmark, fordi de var imod arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed. Dengang rejste der sig den samme fremmedfjendskhed på venstrefløjen, som vi i dag ser på højrefløjen."
"Det var en helt oplagt dansk interesse at få udstrakt frihandlen. EF var også et fredsprojekt, og det spillede en stor rolle, at vi skulle binde os til hinanden, så krig ikke blev mulig."
Hvordan har dit syn på EU ændret sig?
"Jeg var i 1970’erne modstander af en fælles mønt. Det var de fleste økonomer, og jeg kunne ikke se, hvordan så vidt forskellige lande med forskellige inflationsrater kunne have en fælles mønt. Det havde jeg sådan set ret i, og det kan alle se det problematiske i i dag. Men lige præcis for Danmark, var det en kæmpe fordel og en redning, da vi sømmede kronen fast til d-marken og senere euroen. Det er blevet krumtappen i dansk økonomisk politik, hvor den faste kronekurs er kølen i skibet."
Det gik galt i 1992 – og jeg har stemt nej lige siden
Pia Kjærsgaard (DF), medlem af Folketinget
Hvad var din holdning til EF, da et flertal af danskerne stemte ja til at blive medlem af EF i 1972?
"Dengang syntes jeg, at det var en god idé, og jeg stemte ja. Der var primært et handelssamarbejde, man stemte om, og det er en fornuftig idé, men det er gået langt videre i dag. Det kunne jeg i hvert fald ikke forudse."
Hvordan har dit syn på EU ændret sig i dag?
"Det er blevet en forfærdelig mastodont, som blander sig i alt fra barsel til børnepenge, minimumsskatter og fælles forsvar. Der er ingen grænser. Jeg synes, det er gået langt over grænsen af, hvad vi skal acceptere som nationalstat."
Hvad er det for et EU, du drømmer om?
"Jeg ser slet ikke noget EU. Nogle siger, at vi skal tilbage til det gamle EF, men det kan ikke lade sig gøre. Enten er man med, som man er i dag, eller også er man ikke med. Det er for sent at komme tilbage til EF. Vi må bare konstatere, at den ene gang efter den anden, sker der ting, som er helt urimelige."
Hvornår gik det galt?
"Det gjorde det i 1992 ved Maastricht-traktaten. Der kom den overnationale bygning på, så det blev en politisk union. Der begyndte man at få fælles regler for stort set alt. Det gjorde, at jeg begyndte at stemme nej, og det har jeg gjort lige siden."
Vi må gøre tingene sammen med hinanden
Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet (2004-nu)
Hvad var din holdning til EF, da et flertal af danskerne stemte ja til at blive medlem i 1972?
"I 1972 stemte jeg nej med liv og sjæl og gik med i store demonstrationer. Det var klassiske modstandsargumenter. Vi frygtede, at Danmark ville blive spist og underlagt et meget større system, som var styret af neokapitalismen. Det ville være på dens betingelser, og Danmark ville miste sine egne betingelser."
Hvordan har dit syn på EU ændret sig i dag?
"Hvis man vil have indflydelse på den politiske udvikling i Europa og måske også globalt, er vi nødt til at gøre det sammen med hinanden. Der findes ingen anden indflydelse end medindflydelse. Hvis vi i et lille land som Danmark puljer vores suverænitet, får vi faktisk noget at skulle have sagt."
"I løbet af 1980’erne kom jeg til at lave international miljøpolitik, hvor jeg mødte folk, der spurgte, hvorfor vi på den grønne venstrefløj ikke ville være med. Jeg kunne mærke, at der skete noget destabiliserende for min position. I starten af 1980'erne spurgte Greenpeace Holland, hvorfor vi ikke støttede EF. Jeg holdt en tale om kapitalens dominans og profitratens faldende tendenser. De spurgte, om de samme problemer ikke gjaldt i Danmark. Det måtte jeg indrømme. Så spurgte de, hvorfor jeg så ikke ville være med der, hvor det foregik. Det var en af de første gange, hvor jeg begyndte at sige, at det, vi sagde i SF, ikke kunne holde."
Det har aldrig været vigtigere at være med
Asger Baunsbak-Jensen (R), tidligere medlem af Folketinget
Hvad var din holdning til EF, da det danske folk stemte ja til et blive medlem i 1972?
"I 1960’erne var jeg noget forbeholden. Min betænkelighed var, at Danmark ville blive frataget selvstændighed på en række områder, når EF skulle til at bestemme."
"I 1972 ændrede jeg mening, fordi vi kunne komme til at øge en demokratisk indflydelse på udviklingen i EF. Demokratiet blev meget styrket ved de nye lande, der kom med. Jeg fulgte meget med i, hvad der skete i Storbritannien. Det var et gammelt, demokratisk samfund, som jeg lå på linje med, og det var begrundelsen for, at jeg skiftede mening, at de gik med."
Hvordan har dit syn på EU ændret sig i dag?
"Jeg er blevet mere europæisk orienteret og mere glad for EU. Efterhånden som man ser, hvad der sker i Østeuropa og nu sker i Italien, så er det vigtigt, at de stærke demokratier slår igennem. Dermed mener jeg, at det er vigtigere for os at være med i EU nu, end det var for 50 år siden."
Modstandere af EU vil sige, at det ikke er vores opgave at influere, hvordan man skal føre demokrati i Østeuropa eller Italien.
"Det er jeg ikke enig i. Det, at man fik de østeuropæiske lande med, er klart besværligt, fordi de har en helt anden struktur og har ikke deres demokratiske forankring på samme måde som Danmark. Men hvis vi går ud af det, vil vi efterlade Europa i kaos."