Sygeplejersker landet over strejker fra midnat fredag. Konflikten er blevet udløst, da flertallet i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forslag om overenskomst.
Flere end 5000 sygeplejersker ansat i regioner og kommuner nedlægger arbejdet.
Det medfører både udskudte operationer og en svækket hjemmepleje.
Få her et overblik over konfliktens betydning for sygeplejersker og patienter:
* Hvorfor strejker sygeplejerskerne?
De strejker, fordi 66,7 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har stemt imod forligsinstitutionens forslag til en ny overenskomst.
Det er særligt lønnen, sygeplejerskerne vil have ændret. Fagforeningen ønsker et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som ifølge dem fastholder kvindedominerede fag i bunden af det offentlige lønhierarki.
* Hvor længe varer strejken?
Strejkens varighed afhænger af, om og hvornår arbejdsgiverne går sygeplejerskerne i møde med ændringsforslag eller politikerne skærer igennem med et lovindgreb.
Der er ifølge arbejdsmarkedsforsker og lektor Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet ingen fast ramme for varigheden.
- Det er svært at vurdere, hvor lang tid konflikten varer i den coronakontekst, vi har nu.
Sygeplejerskerne kan strejke længe. Fagforbundet har i alt 504 millioner kroner i strejkekassen, mens kun ti procent af medlemmerne nu er udtaget til strejke.
Pengekassen rækker til mindst otte uger, har DR Nyheder beregnet. I 2008 - sidste gang sygeplejerskerne strejkede - varede det i syv uger.
* Hvad betyder det for patienter?
De strejkende sygeplejersker er ansat i 12 kommuner og på 26 hospitaler på tværs af regionerne. Derfor vil strejken påvirke dem, der er afhængige af sygeplejerskernes arbejde på både hospitaler og i hjemmeplejen.
Kun ikkeakutte, planlagte operationer og behandlinger udskydes.
Al covid-19 behandling samt kræft-, børne- og psykiatriområdet er fredet.
Et nødberedskab er indsat til at klare livsnødvendige opgaver på de strejkeramte områder.
Fra kommune til kommune er det forskelligt, hvordan konflikten påvirker borgerne. I Fredericia vil al sygepleje på seniorområdet blive påvirket. I Aarhus vil også sundhedsplejen og hjemmebesøg hos småbørnsforældre rammes.
Berørte patienter har fortsat deres patientrettigheder. Derfor skal man kunne blive overført til et privat sygehus, hvis det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage. Eller hvis en planlagt operation udskydes.
* Hvad betyder det for sygeplejerskerne?
De sygeplejersker, som er udtaget, skal hverken arbejde eller møde op på deres arbejdsplads. De kan som udgangspunkt ikke holde ferie under konflikten.
De har ikke krav på løn under strejke. Men Dansk Sygeplejeråds strejkekasse giver dem det, der svarer til en normal løn.
Varsler arbejdsgiverne lockout, overgår strejkeunderstøttelsen til, at de strejkende medlemmer kan søge om lockoutlån.
* Hvad kan der komme ud af konflikten?
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen vil konflikten højst sandsynligt blive afsluttet med et lovindgreb fra Christiansborg.
Et sådant lovindgreb har før taget udgangspunkt i det mæglingsforslag, parterne er blevet enige om - hvis et sådant har været fremsat, fortæller hun.
- Men et lovindgreb kan også indeholde andre elementer.
I dette tilfælde er parterne enige om at oprette en lønkomité, der skal se nærmere på lønstrukturen i den offentlige sektor.
- Men jeg tror dog, det er usandsynligt, at man vil få indfriet kravet om et ekstraordinært lønloft, siger hun.
Det vil nemlig skabe incitament for andre faggrupper, som har en lignende lønstruktur, til på samme måde at gå til Christiansborg og bede om lønforhøjelse.
/ritzau/