Flere skolebørn får angst, og der mangler både systematik og ressourcer i kommunerne til at håndtere problemet. Men faktisk kan mange børn hjælpes ud af angsten af deres egne forældre, viser ny dansk forskning.
Programmet ”Få styr på angsten” er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet og går ud på, at forældrene til de angstramte børn får et kort kursus a to workshops, holdt af psykologer, går hjem med en manual og behandler deres børn selv hen over 10 uger.
Programmet begyndte i 2018, er nu udbredt til i alt 15 danske kommuner, og resultaterne er lovende. Ifølge Sonja Breinholst, leder af Center for Angst og lektor i psykologi, Københavns Universitet, vil 60 ud af 100 behandlede børn have oplevet bedring efter de 10 uger, mens 40 procent vil være nogenlunde samme sted, som da de begyndte.
”Det viser jo, at vi med meget få midler kan hjælpe en hel del af dem, der ellers ville være blevet fastholdt i angsten,” siger hun.
I de mest ressourcestærke familier sætter forældrene ofte massivt ind, når angsten viser sig hos børnene, men mange familier står stadig magtesløse. ”Få styr på angsten” er et såkaldt ”tidlig indsats”-program og blev udviklet efter efterspørgsel fra kommunerne, fortæller Sonja Breinholst.
”Der er få børn, som får rigtig meget hjælp, og der er rigtig mange børn, der ikke får nogen hjælp. Vi har et velfærdssystem med gratis hjælp i kommunerne via PPR-rådgivningerne (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, red.), men nu ser vi så mange angste børn, at der ikke længere er hænder nok i kommunalt regi til at behandle dem. På et tidspunkt knækker kurven i forhold til, hvor mange børn man kan hjælpe. Konceptet her er, at hvis bare forældrene vidste det, vi professionelle ved, når de første tegn på angst viser sig, så kan forældre faktisk behandle deres barn mindst lige så godt som en psykolog. Og det frigør nogle ressourcer, så de familier, der er hårdere ramt, kan få hjælpen,” siger hun.
Barnet har det svært med vikar
En vigtig del består i, at forældrene behandler sig selv, siger Sonja Breinholst.
”Uhensigtsmæssig forældreadfærd har en stor del af skylden for, at angsten hos børn vedligeholdes. Det handler om at få stoppet undgåelsen, så barnet kan komme tilbage i de situationer, det har angst for. At man simpelthen hjælper barnet ind i den samme aktivitet, men at man heller ikke hjælper for meget, for hurtigt og for længe.”
Der er et utal af årsager til, at børn bliver angste i dag, understreger hun.
”Men der er helt klart også noget i den måde, man er forældre på i dag, som er med til at vedligeholde angsten, hvis den er der. Forældre i dag vil deres børn rigtig meget. De er utroligt engagerede og involverede i de børn, som for manges vedkommende er positive ønskeprojekter. Problemet er bare, at de naturlige forældrefølelser, der skærmer for børnenes ubehag – det, der på mange andre områder er godt forældreskab – desværre ikke er så godt for et angst barn. Som forælder vil man intuitivt gerne beskytte sit barn, men for at hjælpe sit barn ud af angsten skal man faktisk gå imod det intuitive. Måske har man også som forælder haft en dårlig oplevelse med barnet i forbindelse med angsten, der gør, at man naturligt har lyst til at undgå en lignende situation,” siger Sonja Breinholst.
Hun peger på, at man for en generation eller to siden måske ikke var så interesseret i eller havde den samme tid til at være evigt nærværende over for sine børn – men det vedligeholdt heller ikke angsten.
”Da jeg gik i skole, vidste mine forældre eksempelvis ikke, hvilke timer jeg havde eller hvilken lærer. I dag tjekker forældre timer konstant og får push -beskeder fra Aula, hvis der er den mindste ændring. Når det popper op på Aula, at barnet skal have vikar, kan en forælder næsten nå at forberede barnet aftenen før, ja endda kontakte skolen for at sige: ’Mit barn har det svært med vikar’,” siger hun.
Det er langt fra ens i kommunerne, hvad der tilbydes af hjælp til de børn, der udviser symptomer på angst. Psykiatrifonden har udviklet tilbuddet ”Mind My Mind”, og efter model fra udlandet har man desuden siden 2012 udbredt den såkaldte ”Cool Kids”-metode i Danmark. Begge tilbud er sammen med ”Få styr på angsten” netop evalueret af Videnråd for Forebyggelse i forbindelse med rapporten ”Mental sundhed blandt 0-9-årige”. Alle tre har vist høj effektivitet, men vidensrådet kritiserer også, at der ikke findes en national strategi, så alle børn får et evidensbaseret tilbud om hjælp.