Flere danskere end nogensinde bliver skilt, og det opløste ægteskab efterlader de fraskilte med følelser af både lettelse, sorg og ærgrelse.

6 ud af 10 siger, at de har fået en bedre livskvalitet efter skilsmissen, og de føler sig lettede. Men samtidig angiver op mod halvdelen, at de er ærgerlige og sorgfulde over bruddet, og hver tredje føler skyld, mens op mod hver femte fortryder, at ægteskabet blev opløst.

Det fremgår af en måling, som analyseinstituttet You-Gov har lavet for Kristeligt Dagblad blandt 812 fraskilte mænd og kvinder mellem 30 og 60 år.

LÆS OGSÅ: Hvad enhver bør vide om skilsmisser

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 15.709 par lod sig skille i 2012, og det er en stigning på otte procent i forhold til året før.

Skilsmisser rummer ambivalente følelser

Uddannelsesleder Søren Marcussen fra den private organisation Center for Familieudvikling peger på, at skilsmisse for de fleste er forbundet med modsatrettede følelser.

"Målingen viser, at der ofte er ambivalente følelser i forbindelse med skilsmisser. At være i et forhold, som ikke fungerer, er værre end at være alene. Og særligt nogle år efter skilsmissen vil mange være kommet til den konklusion. Men der kan fortsat være følelser af sorg og skyld," siger Søren Marcussen.

Psykolog Renée Toft Simonsen, der er en af initiativtagerne til webprojektet delebarn.dk, der rådgiver sammenbragte familier, er ikke overrasket over, at så relativt mange samtidig oplever både bedre livskvalitet og sorg efter skilsmissen:

"Skilsmissen medfører både dyb sorg og lettelse over at komme ud af et forhold, som har været smertefuldt at være i. For mange er det livets projekt nummer et at danne en familie, og når det projekt går i stykker, opleves det af mange som smertefuldt og som en personlig fiasko på linje med et traume," siger Renée Toft Simonsen, der mener, at følelsen af bedre livskvalitet efter skilsmissen opstår på en trist baggrund.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse er familieliv under omlægning

"Den smerte, der findes op til det endelige brud i et ægteskab, kan beskrives, som at man har fået tommelskruer på. Jo nærmere man kommer den situation, hvor ægteskabet ikke lykkes, jo større er smerten. I det øjeblik, man tager beslutningen om at give slip, holder det op med gøre ondt. Ofte kan det være en lettelse at give slip på et ønske, som viste sig at være for svært at realisere," siger Renée Toft Simonsen.

Forfatteren Signe Wenneberg, der er medlem af Det Etiske Råd og forfatter til to bøger om skilsmisse, er ikke overrasket over, at 6 ud af 10 får en bedre livskvalitet efter skilsmissen.

"Jeg har selv interviewet mange fraskilte. Hovedparten siger, at de får det langt bedre. Der er ikke flere skænderier og ikke mere tvivl. Som regel bliver mennesker skilt efter årelange overvejelser og på grund af store spørgsmål som utroskab eller grundlæggende uenigheder. Men der er ikke mange, der kan sige sig fri for at føle sorg og skyld. Det er en del af den protestantiske kontekst, vi kommer fra," siger hun.

Hvad med børnene?

Biskop Elisabeth Dons Christensen fra Ribe Stift finder det forståeligt, at fraskilte oplever større livskvalitet efter opløsningen af et ægteskab, der ikke fungerede.

"Men der er en gruppe, der ikke er blevet spurgt, og det er børnene. Og når en del ærgrer sig og føler skyld, så siger det, at skilsmissen for manges vedkommende ikke var det, de ville. Vi gør for lidt for at bevare ægteskaber. Ud fra den romantiske kærlighedsforståelse har vi troet, at ægteskabet nok går af sig selv. Både kirken, familie og venner og professionelle må være opmærksomme på at støtte par undervejs i ægteskabet," siger Elisabeth Dons Christensen, som efterlyser en langt mere systematisk indsats for at forebygge skilsmisser.