Prøv avisen

600 millioner kager i julen

Så mange pebernødder, brunkager og klejner spiser danskerne hvert år til jul

Det svarer til 110 kager pr. dansker. Skønnet er foretaget på baggrund af oplysninger fra Danmarks største kageproducent Bisca, der årligt sender i alt 450.000.000 pebernødder, brunkager og klejner ud til danske butikker. Ordrerne på julekager skaber ekstra travlhed på fabrikken i november, hvor de fleste bliver bagt. Salget af kager, der ikke relaterer til julen, falder en smule i julesæsonen, men ikke så meget, som salget af julekager stiger.

Overordnet set er der tale om mersalg i julemånederne, siger direktør Leif Bergvall Hansen.

Salget af kager er bare et af flere eksempler på, at danskerne nyder livet lidt ekstra i juletiden, og det kan som bekendt gå ud over folkesundheden. Men Leif Bergvall Hansen mener ikke, at der nødvendigvis er grund til dårlig samvittighed over kagespiseriet.

Hvis man grundlæggende får en alsidig, sund kost, så kan man sagtens klare at spise lidt kager. Jeg tror, at det ligefrem kan være positivt, at vi forkæler hinanden lidt en gang imellem. Særligt hvis det er med til at sikre samvær og hygge med familien.

hall@kristeligt-dagblad.dk