Prøv avisen

6000 år gamle familiemønstre er aflejret i sproget

Birgit Anette Rasmusen er professor i indoeuropæisk ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet "Individual, kin and family in prehistoric Europe – what words can tell". Foto: Leif Tuxen

Mens vores arv fra antikken og den jødisk-kristne kultur er velkendt og velbeskrevet, er der for lidt opmærksomhed på, at vi deler en langt ældre indoeuropæisk arv med halvdelen af Jordens befolkning, påpeger forsker, som er på vej med en bog om, hvad sprogforskning kan fortælle os om familie- og slægtskabets ældste historie

Hvordan kan det være, at en lang række sprog fra gammel tid har haft langt flere ord til rådighed til at beskrive en gift kvindes relation til ægtemandens bror, søster og øvrige familie, end der er ord til at beskrive mandens tilsvarende relationer til konens familie? Og hvordan kan det være, at der på tværs af de samme sprog findes tilsvarende vidnesbyrd om en særlig relation imellem drengebørn og deres morbrødre og tanter, som ikke var den samme for pigebørn eller for drengebørn og deres farbrødre?

Ifølge Birgit Anette Rasmussen, professor i indoeuropæisk ved Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet ”Individual, kin and family in prehistoric Europe – what words can tell”, kan et stikord til at løse gåden være det engelske ord for at ægte nogen, to wed, som indgår i wedding – bryllup – men egentlig betyder at føre.

Når lignende sproglige iagttagelser kombineres med, at dna-prøver har vist, at mennesker har blandet arveanlæg over store afstande tusindvis af år tilbage i tiden, og at strontium-analyser har vist, at bronzealderkvinder som Egtvedpigen og Skrydstruppigen for over 3000 år siden blev ført langvejs fra for at ægte en dansk mand, fortæller det om en urgammel kultur.

”Hvis man kigger på ordforrådet for de ord, som har med familie at gøre, i de ældste indoeuropæiske sprog, så passer det som hånd i handske til, at det indoeuropæiske samfund må have været dels patriarkalsk, dels patrilokale, det vil sige, at kvinden kom udefra og blev ført til sin mands familie for at bo hos den, ligesom man stadig kender det i Indien,” forklarer Birgit Anette Rasmussen.

Andre læser lige nu