76 adoptivbørn fra Chile kom hertil. ”Mistanke om ulovlig adfærd” afbrød kort efter formidlingen

Tusindvis af chilenske børn er blevet stjålet og bortadopteret til Vesten og muligvis også til Danmark. Størstedelen af adoptionerne her til landet skete kort før, at samarbejdet blev afbrudt på grund af ”mistanke om ulovlig adfærd”

Claudia Alejandra Svane blev adopteret fra Chile i 1978. I dag er hun en blandt flere chilenske adopterede, der mistænker, at deres adoptioner var ulovlige. Ifølge hendes biologiske ophav blev hun løjet død og stjålet. Foto: Johanne Teglgård Olsen
Claudia Alejandra Svane blev adopteret fra Chile i 1978. I dag er hun en blandt flere chilenske adopterede, der mistænker, at deres adoptioner var ulovlige. Ifølge hendes biologiske ophav blev hun løjet død og stjålet. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Denne artikel er en del af serien "De forsvundne chilenske børn". Få en mail hver gang, der udkommer en ny artikel i serien, ved at skrive dig op her.

En kold decemberdag i 1978 ankom toårige Claudia Alejandra Svane og fire andre børn som de første adopterede chilenere til Danmark. Hendes adoptivforældre havde fået fortalt, at hun var født uden for ægteskab og var blevet opgivet. Af samme grund fik hun og adoptivfamilien et chok, da de godt 25 år senere fandt frem til hendes biologiske mor, som fortalte, at hun aldrig havde opgivet datteren til adoption. Datteren var i stedet blevet løjet død og stjålet af læger efter en harmløs infektion.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min biologiske mor fortalte mig sandheden, og at jeg blev stjålet. Hun havde familiemedlemmer, der var med hende på hospitalet dengang, som gengav samme historie,” siger Claudia Alejandra Svane, der i dag er 45 år og bor i Brande i Midtjylland.

Som Kristeligt Dagblad kan beskrive i dagens avis, er Claudia Alejandra Svane langtfra den eneste adopterede fra Chile til Danmark, der har oplevet mistænkelige forhold ved sin adoption. Flere er i dag overbeviste om, at deres formidling beroede på et bedrag.

Kildernes vidnesbyrd understøttes af en chilensk kommission, der entydigt har fastslået, at børn systematisk forsvandt fra landet med henblik på bortadoption i sidste halvdel af det 20. århundrede. Af samme grund gennemgår Ankestyrelsen netop nu en række adoptionssager fra Chile på grund af mistanke om fusk og ulovligheder i formidlingen.

Og mistanken er formentligt på sin plads. En aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har foretaget i adoptionsformidlingen fra Chile til Danmark, viser således, at 76 af de i alt 111 herboende chilenske adoptivbørn på bare fire år blev godkendt til bortadoption, kort før formidlingen suspenderedes på grund af ”mistanke om ulovlig adfærd”.

Adoptionsformidlingen fra Chile til Danmark tog fart i 1978, hvor det daværende adoptionsbureau AC Børnehjælp etablerede et samarbejde med det statsejede børnehjem Casa Nacional del Niño i hovedstaden Santiago. I løbet af de første fire år godkendte børnehjemmet årligt knap 20 bortadoptioner til Danmark, men herefter indstilledes samarbejdet pludseligt.

Ifølge en mail, som Ankestyrelsen har sendt til Social- og Indenrigsministeriet, suspenderede børnehjemmet sine aktiviteter ”på baggrund af mistanke om ulovlig adfærd”. En mistanke, som Civilretsdirektoratet, der i sin tid førte tilsyn med danske adoptioner, ifølge Ankestyrelsen ikke ”reagerede på”. Således tyder intet eksempelvis på, at danske par, der havde modtaget adoptivbørn fra Chile, blev kontaktet i kølvandet på suspenderingen i 1982.

Stifter og direktør i organisationen Chilean Adoptees Worldwide, Alejandro Quezada, der blandt andet hjælper personer adopteret fra Chile med at finde deres biologiske ophav, mener, at vestlige modtagerlande så stort på dokumentationen i adoptionssagerne fra Chile.

”I de sager, jeg har gennemgået fra Casa Nacional del Niño, er dokumenterne ofte selvmodsigende. Fødselsattester virker lavet til lejligheden, og forældre opgøres stort set altid som ukendte. Det er det samme mønster, vi ser i mange lande. Efterspørgslen på børn var så stor, at metoden til, hvordan man fik dem hertil, blev underordnet,” siger han.

Astrid Krag (S) har ikke haft mulighed for at stille op til et interview om sagen, men kalder det i en mail til Kristeligt Dagblad for ”hjerteskærende at tænke på, hvis børn kan være adopteret til Danmark fra Chile som følge af kidnapning eller andet ulovligt, og det skal selvfølgelig undersøges nærmere”.

”Det er vores pligt at hjælpe med at give adoptanterne vished for, hvad der er foregået, så de kan finde ro og afklaring. Ankestyrelsen har igangsat en undersøgelse, som skal kaste lys over fortiden for nogle af de adopterede fra Chile. Det er vigtigt at slå fast, at udgangspunktet for Ankestyrelsens undersøgelse er oplysninger fra Chile om, at der har været ulovlig praksis i adoptionerne. Den ulovlige praksis er foregået i Chile, og de danske adoptivfamilier har adopteret børnene i god tro. Vi skal dog forsøge at komme til bunds i, hvordan formidlingen fra Chile til Danmark er sket. Det skylder vi ikke mindst de børn, der dengang blev adopteret,” skriver hun.

At ansvaret for mulige ulovlige adoptioner primært ligger hos de chilenske myndigheder, køber forperson i Adoptionspolitisk Forum, Yong Sun Gullach, ikke. Hun mener, at Danmark og andre vestlige lande dengang som nu fralægger sig ansvaret.

”Forfalskninger og ulovlige adoptioner har været en udbredt praksis i næsten alle lande, der foretager transnational adoption. Danmark baserer sin adoptionsformidling på et tillidsprincip, om at afgiverlandet har orden i sagerne. Det betyder, man ikke påtager sig et ansvar for at tjekke dokumentationen. I Danmark har man blot haft for øje at få leveret et styk barn. Punktum. Den danske adoptionsformidling kan på den måde sammenlignes med Christian IV, der sætter kikkerten for sit blinde øje og lader som om alting er i den skønneste orden,” siger hun.

AC Børnehjælp er i dag sammenlagt med DanAdopt under navnet DIA – Danish International Adoption. Her er direktør Robert Jonasen tilfreds med, at Ankestyrelsen belyser mistanken om ulovlige forhold ved adoptioner fra Chile.

”Det er altid ubehageligt, når der skabes usikkerhed om en adoption er foregået rigtigt eller ej. Det påvirker både de adopterede børn, adoptivforældrene og de biologiske forældre. Sagerne ligger dog nogle år tilbage, så et eller andet sted bør man se dem med de øjne og den lovgivning, man havde dengang,” siger han.

I forbindelse med Ankestyrelsens arbejde har jurister i DIA gennemgået størstedelen af bureauets adoptionssager fra Chile, og i den forbindelse fastslår direktøren, at ”der ikke er noget på et legalt plan i forhold til dokumentation, der indikerer, at der var noget galt med de danske adoptioner,” men siger Robert Jonasen: ”det udelukker ikke, at der kan være foregået noget i Chile, som vi ikke har kunnet afdække”.

Ankestyrelsen forventer at offentliggøre sin undersøgelse til april.

Denne artikel er en del af serien "De forsvundne chilenske børn". Få en mail hver gang, der udkommer en ny artikel i serien, ved at skrive dig op her.