Prøv avisen

78.000 skoleelever går til valg i januar

Søndag sender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skoleelever fra 8., 9. og 10. klasse over hele landet til Skolevalg. Det er et forløb af tre ugers varighed, som afsluttes med valgdag og fest 31. januar. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Elever i de ældste klasser skal til Skolevalg 31. januar. Det er bygget op som et folketingsvalg, hvilket øger unges selvtillid og forståelse, mener forsker.

Store dele af det politiske Danmark holder vejret i spænding over, hvornår statsministeren mon sætter gang i et folketingsvalg.

Men inden det sker, giver Lars Løkke Rasmussen (V) først landets teenagere mulighed for at vurdere, hvem de synes, bør lede landet fremover.

Søndag udskriver han Skolevalg, hvor 78.502 skoleelever er stemmeberettigede. Det er et valg, som Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ser frem til.

- Der er for mange unge mennesker, der mener, at de ikke har noget at bidrage med. Men det har specielt unge mennesker, fordi det er dem, der skal føre samfundet videre, siger hun.

Over tre uger skal elever i 8., 9. og 10. klasse vælge mærkesager og lave kampagner.

Desuden kommer der debatter mellem politiske ungdomspolitikere på de fleste af skolerne, inden det hele afsluttes med valgdag 31. januar.

Arrangøren bag projektet er interesseorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Rådets formand, Kasper Sand Kjær, forventer, at de unge får blod på tanden, når de oplever politik som noget håndgribeligt, konkret og aktivt.

- Skolevalget er et væsentligt bidrag til at styrke den demokratiske opdragelse. Det er helt konkret et spørgsmål om at vise eleverne, at politik er noget, man kan deltage i, og ikke bare noget, man skal være tilskuer til, siger han.

Den udmelding bakker Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, op om.

Han er især glad for, at processen i høj grad minder om folketingsvalg. Når unge sætter deres fødder i stemmeboksen, inden de fylder 18 år, får de både selvtillid og en bedre politisk forståelse, mener han.

- Det afmystificerer valg og viser, at vi ikke behøver at have bestemte holdninger, et vist vidensniveau eller være dygtige til politik og samfundsfag, før vi kan stemme. Nej, vi kan alle stemme, og vi har en pligt til det, siger han.

Ved de to tidligere Skolevalg er blå blok løbet med sejren.

Men i modsætning til folketingsvalg handler Skolevalg ikke om magt og mandater, og valgresultatet er ikke repræsentativt, advarer Kasper Møller Hansen.

- Man kan få et forkert billede af, hvordan den danske ungdom ser ud, fordi der er en tendens til, at de skoler, der har det sværest, ikke har mulighed for at være med.

- Skolevalget er ikke et spørgsmål om, hvem der vinder eller taber. Vi vinder på, at det er demokratisk, siger han.

Valgresultatet bliver sendt torsdag 31. januar klokken 19-20 på Folketingets tv-kanal samt på DUF's Facebookside.

Efterfølgende er der fest på blandt andet Christiansborg.

/ritzau/