Prøv avisen

RU-formand: Vi skal holde fast i, at det er dansk at engagere sig i verden

Øresundsbroen er ifølge Victor Boysen, formand for Radikal Ungdom, et symbol på, at Danmark binder sig sammen med verden for at fremme handel og kulturel udveksling og for at skabe nye idéer, der både kan komme os selv og andre lande til gavn. Foto: Leif Tuxen

Danskhed er ifølge Victor Boysen, formand for Radikal Ungdom, defineret af mangfoldighed, næstekærlighed og internationalt udsyn. Selvom tidsånden ikke er i det internationale samarbejdes favør, mener han, at de danske politikere bør søge endnu mere indflydelse i verden for at udvikle og forbedre vores kultur

Fra havnen i Dragør på Amager har man god udsigt til Øresundsbroen. Den 16 år gamle forbindelse mellem Danmark og Sverige knejser over sundet og forsvinder i horisonten, som den støder til Skåne.

Og det er netop udsigten til Øresundsbroen, der er grunden til, at vi befinder os på Dragør Havn. For formanden for Radikal Ungdom, Victor Boysen, er broen nemlig symbol på internationalt udsyn, som han mener kendetegner det at være dansk.

”Det er danskhed for mig, at vi engagerer os i verden. Vi lukker os ikke inde bag den danske grænse, tværtimod udforsker vi verden og forsøger at gøre vores stemme gældende uden for landet.”

Victor Boysen mener, at Øresundsbroen repræsenterer et dansk ønske om at være større, end den danske landegrænse tilsiger. Han bliver stolt af Danmark, når landet kommer på verdenskortet for at have udrettet noget, og når det bliver anerkendt af eksempelvis Barack Obama, der tidligere har sagt, at ”Denmark is punching above its weight” (Danmark slår hårdere end dets størrelse tilskriver, red.)

I praksis er Øresundsbroen dog også repræsentant for et særligt skandinavisk fællesskab; man kan bo i Malmø, men arbejde i København, og det er let at handle med hinanden på tværs af de skandinaviske landegrænser. Victor Boysen, der selv har en kæreste fra Norge, mener, at Danmark har så meget til fælles med de andre skandinaviske lande, at det "ville være dumt ikke at prøve at gøre tingene sammen."

Victor Boysen meldte sig i sin tid ind i Radikal Ungdom, fordi han godt kunne lide Det Radikale Venstres tilgang til politik og delte mange af partiets mærkesager, heriblandt ønsket om øget samarbejde i verden og i EU.

Med grænsekontrol ved de danske grænser, en spirende nationalisme i Europa, Brexit og det danske nej til folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet erkender Victor Boysen dog, at tidsånden ikke just er i hans favør.

”Metaforisk kan man sige, at det for tiden er mere populært at rive broer ned end at bygge dem,” siger han og fortsætter:
 
”Det internationale udsyn i Danmark er truet af nationalisme og populistiske politikere, der ønsker at Danmark skal melde sig ud af EU og af flygtningekonvention. Af folk, som vil lukke grænsen og sende flygtninge tilbage til de såkaldte nærområder. Dansk Folkeparti og resten af højrefløjen udfordrer min opfattelse af danskhed ved at indføre grænsekontrol og være så hårde i retorikken over for flygtninge. For mig er danskhed også at have næstekærlighed med dem, der ikke er fra Danmark,” fortæller Victor Boysen.

Han mener ikke, at øget indvandring kan true den danske kultur, men at flygtninge og indvandrere kan være med til at udvikle og forandre den til det bedre.

”I stedet for at gå så højt op i at beskytte dansk kultur og identitet, burde politikerne bekymre sig om at udvikle kulturen og danskheden ved at søge endnu mere indflydelse i verden. Som formand for Radikal Ungdom prøver jeg hver dag at kæmpe for, at vi får det internationale udsyn og troen på EU tilbage.”

Video: Victor Boysen fortæller om det bedste og det værste ved Danmark


Men er Brexit, resultatet af den danske folkeafstemning og hele diskussionen om EU som social union ikke et tegn på, at EU må reformere sig, hvis opbakningen til det europæiske projekt skal genvindes?

”Jeg tror også på forandringer og på et bedre EU. Det kan godt blive mindre bureaukratisk og mere demokratisk. Men grundlæggende tror jeg, at der er brug for mere EU, ikke mindre. Jeg kan ikke se et bedre alternativ til at løse de grænseoverskridende udfordringer, vi står overfor,” forklarer den selverklærede glødende europæer. 

Victor Boysen er vokset op i velhaverkvarteret Charlottenlund med sine forældre, der begge er musikere. I dag bor han i Københavns Nordvest-kvarter tæt på det almene boligbyggeri Mjølnerparken. Det er meget sundt at opleve et andet miljø end det, man er vokset op i, begrunder han.

Han mener, at netop mangfoldighed også er med til at kendetegne det at være dansk. Danskhed varierer over tid, men også af hvem, man spørger. Den kultur, der for eksempel trives i det københavnske Nordvest-kvarter med små kebabrestauranter, autoværksteder og kvinder med hovedtørklæder, er også dansk.

Derfor er Bertel Haarders danskhedskanon i Victor Boysens optik fin som diskussionsredskab, men uhensigtsmæssig som facitliste over hvad, der er dansk og hvad, der ikke er.

”Dansk Folkeparti prøver at koge danskhed ned til, hvor mange frikadeller man spiser, hvornår man sidst har hørt det nye album med Birthe Kjær, eller hvor mange gange om året, man går i kirke. Men det er ikke danskhed for mig. Jeg ville ønske, der var større forståelse for, at det at være dansk ikke kan sættes på formel."

Victor Boysen trives i ungdomspolitik. Her kan man drømme, tænke stort og være visionær uden at skulle skele til meningsmålinger og de afgørende 90 mandater. Netop derfor svarer ungdomsformanden ”helst ikke”, når han bliver spurgt, om han kunne finde på at stille op til Folketinget.

Hvis han alligevel skulle gå ind i politik som folkevalgt, skulle det være for at ændre den måde, politikerne på Christiansborg tænker og taler politik på. Og mens han alligevel sad der, er han ikke i tvivl om, hvad han ville bruge sine imaginære 90 mandater på:

”Jeg ville sætte udviklingsbistanden op til en procent af BNI, fordi jeg vil et Danmark, der engagerer sig i verden. Det vil give færre flygtningestrømme på lang sigt, hvis vi formår at stabilisere lande som Somalia og Libyen. Det er altså i alles interesse – både danskernes, dansk erhvervsliv og de potentielle flygtninge, der bor i de uroprægede lande. Ingen synes det er sjovt at flygte fra hus og hjem.”

Video: Victor Boysen fortæller om sit syn på danskhed

177046909
177047386
"Når jeg er i lufthavnen i Istanbul og ser en butik, der sælger LEGO, eller når jeg er i New York og kører på 'Copenhagen Lanes' med min cykel, bliver jeg stolt af Danmark. Vi er en lille nation, men vi kan sagtens sætte ting på verdenskortet og skabe forandring," fortæller Victor Boysen til journalist Amalie Pil Sørensen. Foto: Leif Tuxen
Victor Boysen mener, at det internationale udsyn i Danmark er truet af de politikere, der har indført grænsekontrol. Han siger, at grænsekontrollen er et klokkeklart eksempel på, at hans udlægning af danskheden er truet, da den strider imod troen på, at verden sammen kan udrette mere, end den enkelte stat kan alene. Foto: Leif Tuxen