Prøv avisen

Åh, der er så dejligt derinde på midten

"Hvis statsministeren vil være børnenes statsminister, også for de børn, hvis forældre har valgt at sende deres børn i friskole (..) Ja, så er Venstre klar," sagde Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, til Folketingets åbningsdebat. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Folketingets åbningsdebat blev der sendt længselsfulde blik hen over midten, både fra højre og venstre, i hvert fald fra partierne tættest på midten. Fra fløjene var der færre frierier

”Arme Arne”, klima, Nordsøolie, minimumsnormeringer i daginstitutioner, velfærd, udlændingestramninger, friskoler, uddannelser og arveafgift på virksomheder.

Det var en reprise af valgkampens temaer, da Folketinget i går tog hul på den politiske sæson med sin traditionsrige åbningsdebat. I en ligeså tradionel munter stemning, hvor der blev krydset ideologiske klinger på kryds og tværs, men også udsendt følere og frierier i en bred strøm. Især til og fra partierne tættest på midten.

Jakob Ellemann-Jensen talte for første gang som Venstres formand og lagde for med debattens første og største nyhed, nemlig at Venstre nu tilslutter sig målet om, at Danmark i 2030 skal have reduceret udslippet af drivhusgasser med 70 procent.

Måske var det mest opsigtsvækkende, at det havde taget Venstre så længe at nå frem til den konklusion. I hvert fald borede en del af Ellemann-Jensens kolleger i det spørgsmål. Blandt andet ville SF’s folketingsmedlem Signe Munk gerne vide, hvad han mente med, at der skulle være tale om en ”ægte” grøn omstilling. Man kunne vel næppe forestille sig en uægte omstilling.

Det var Jakob Ellemann-Jensen helt enig i og pointerede, at verden ikke ville blive et bedre sted, hvis man bare flytter klimabelastende produktion til andre lande. Et synspunkt, som andre borgerlige ordførere lagde samme vægt på.

Dermed kom debatten til at kredse om de midler, der skal til for at nå det ambitiøse klimamål. Kan man for eksempel annullere CO2-kvoter? Det er ikke den vej, partierne til venstre for midten vil gå, mens de borgerlige partier ikke har så mange betænkeligheder på det område.

Debatten blev som nævnt præget af frierier både fra højre og venstre. Venstre og De Konservative havde for eksempel travlt med at appellere til De Radikales Morten Østergaard om at holde regeringen fast på en økonomisk ansvarlig linje og holde fast i de forlig, der allerede blev indgået inden valget mellem den tidligere regering og De Radikale. Eksempelvis på skatteområdet.

Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh var ikke så imponeret over De Radikale og spurgte kritisk ind til, hvad det var for nye arbejdsudbudsreformer, De Radikale gerne ville måles på.

Et andet centralt tema var tidlig tilbagetrækning for nedslidte, hvor Socialdemokratiet og ordførerne fra venstrefløjen udfordrede især Dansk Folkeparti til at forpligte sig til at gennemføre en ny ordning, ud over den seniorpensionsordning, der allerede er flertal for. Kristian Thulesen Dahl forklarede, at han helt tilbage i 2006 havde argumenteret for, at mennesker, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og er nedslidte, skulle have mulighed for at gå på pension, men allerede dengang fik han at vide, at en sådan ordning ikke kunne indrettes på en retfærdig måde. Derfor venter han fortsat på, at Socialdemokratiet spiller ud med et forslag, der kan redde en tidlig tilbagetrækning for den meget omtalte, nedslidte bryggeriarbejder Arne.

Thulesen Dahl nævnte også, at der faktisk fortsat eksisterer en efterlønsordning, og hvordan vil efterlønsmodtagere blive stillet, hvis man indfører en ret til tidlig folkepension for visse grupper af nedslidte? Det fik han ikke rigtig svar på.

Selv gjorde han meget ud af udlændingepolitikken, hvor han beskyldte regeringen for allerede at have gennemført 10 lempelser, og hvis det fortsætter i samme tempo, vil man nå op på 136 lempelser inden næste valg, havde han regnet sig frem til.

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund tog også fat på udlændingetemaet, hvor hun nævnte, at den radikale folketingspolitiker Ida Auken forleden havde følt sig som spedalsk, da en muslimsk imam havde nægtet at give hende hånden. Derfor ville Pernille Vermund gerne have svar på, om De Radikale med rødder i højskolebevægelsen mener, at mere islam i samfundet giver mere frihed eller mindre frihed, mere eller mindre demokrati.

Morten Østergaard svarede, at den slags spørgsmål kunne forklare, hvorfor så mange vælgere havde følt sig skræmt i valgkampen. Hvis man skal diskutere noget så grundlæggende i vestlig kultur som retten til at tro på, hvad man vil eller gå klædt, som man vil, er det i strid med alle danske værdier, lød svaret. Han var imod ekstremisme af enhver slags.

For partierne til venstre for midten var uddannelse det vigtige emne, og flere ordførere udfrittede Socialdemokratiets ordfører Jesper Petersen om, hvorfor regeringen ikke i sit finanslovsforslag havde afsat penge til at afskaffe det hårdt kritiserede uddannelsesloft, som begrænser muligheden for at tage mere end en videregående uddannelse.

Jesper Petersen afviste kritikken med, at der ikke er råd til det hele på en gang, men hvis støttepartierne vil være med til at finde finansiering, kan man godt kigge på muligheden for at afskaffe uddannelsesloftet.

Jo, debatten kom vidt omkring, og ved redaktionens slutning fortsatte den. Formentlig til et godt stykke ud på aftenen.