Prøv avisen

Aalborg-rekord i mønsterbrydere

De usagte sociale koder i den akademiske verden skræmmer unge fra arbejderhjem. Aalborg Universitet har taget konsekvensen og arbejder med at skabe en kultur uden universitetssnobberi Foto: Henning Bagger

De usagte sociale koder i den akademiske verden skræmmer unge fra arbejderhjem. Aalborg Universitet har taget konsekvensen og arbejder med at skabe en kultur uden universitetssnobberi

Da arbejdersønnen Preben Sørensen studerede på Aarhus Universitet i slutningen 60erne, følte han sig fremmed og trivedes dårligt rent socialt i den akademiske verden.

Siden har den i dag 65-årige studiechef kæmpet for, at det skal blive lettere for sønner og døtre af tømrere og hjemmehjælpere at klare sig på universitetet. Aalborg Universitet har i dag rekord i mønsterbrydere.

LÆS OGSÅ:Smedens søn har det svært på universitetet

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet viser, at det nordjyske uddannelsessted "kun" har tre gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn, mens Københavns Universitet og Roskilde Universitet har 11 gange så mange studerende fra akademikerhjem som arbejderhjem. Samtidig har de nordjyske universitetsstuderende den korteste studietid. 57 procent af de humanistiske kandidater afslutter for eksempel uddannelsen på normeret tid, hvor det kun gælder 13 procent af de humanistiske studerende på Københavns Universitet.

Aalborg Universitet er det mest effektive universitet i Danmark, samtidig med at vi har flest mønsterbrydere. Der er ikke særlig mange akademikere i Nordjylland, og vi er til for at give områdets unge en universitetsuddannelse. Derfor gør vi meget ud af at skabe en kultur uden det snobberi, der normalt er forbundet med et universitet. For eksempel er det en dyd at tale, så alle kan forstå det. Vores projekter knytter teori og praksis sammen, og de studerende arbejder i faste grupper, så smedens søn fra Dronninglund og overlægesønnen fra Aalborg kommer til arbejde sammen, fortæller Preben Sørensen.

Studiechef Per Christian Andersen fra Syddansk Universitet mener, at resultaterne fra Aalborg viser, at det er vigtigt at arbejde med universitetets kultur. Ikke mindst hvis det skal lykkes at nå regeringens politiske målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have et akademisk eksamensbevis.

Alle skal knække koden, når man går fra en ungdomsuddannelse til universitetet. Men unge fra uddannelsesfremmede hjem støder panden mod uhåndgribelige kulturelle faktorer. De studerende føler måske ikke, at det har klangbund, når de kommer hjem og fortæller om deres uddannelse. I Danmark har man hidtil haft for lidt fokus på den problematik, siger Per Christian Andersen.

På Københavns Universitet anerkender studiechef Claus Nielsen også resultaterne fra Aalborg.

Når Aalborg Universitet har en bredere social rekruttering af studerende, skyldes det, at universitetet ligger i Nordjylland. I en by som København med mange akademikere vil vi aldrig kunne få samme sociale sammensætning. Men vi arbejder på at skabe en kultur, der gør det lettere for børn fra ikke-akademiker hjem at studere ved blandt andet at satse på bedre vejledning. Når vi for eksempel lader studerende selv filme deres dagligdag og vise deres ugeskemaer på nettet, er det med til at fjerne nogle af de misforståelser, der nogle steder er om, at universitetet skulle være snobbet, siger Claus Nielsen.

Liv og Sjæl side 14