Da Betina Tønder, kulturkonsulent i Aalborg Kommune, læste om, at projektet om at udvide Nyborg Slot for 350 millioner kroner kort før jul blev kendt ulovligt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, tænkte hun: ”Puha!”, fortæller hun.
Årsagen til, at afgørelsen påvirkede hende, er, at hun har været tovholder på et projekt, som et stykke hen ad vejen ligner Nyborg Slot-projektet og gik ud på at udvide det gamle slot Aalborghus med nye bygninger, åbne slotshaven for byens borgere og samle byens arkiv og Nordjyllands Historiske Museum på matriklen. Projektet har været under planlægning siden 2016, indtil Aalborg Byråd dog i oktober 2020 besluttede, at det ”skrinlægges”.
Såvel Betina Tønder som Aalborgs kulturrådmand, Mads Duedahl (V), understreger, at denne beslutning intet havde med Nyborg Slot at gøre, selvom inspirationen til Aalborghus-projektet blandt andet var hentet i Nyborg.
”Det var mit politiske hjertebarn, men jeg formåede ikke at få byrådet med på ideen. Det var dyrt, for det er kompliceret at arbejde med fredede bygninger, så man valgte i stedet at investere i det eksisterende museum,” siger Mads Duedahl.
Han understreger, at Aalborg-projektet, modsat Nyborg, aldrig nåede til at rive bygninger ned eller opføre noget som helst. Og han betoner, at der i projektet lå en ”plan B”, som gik ud på at købe sig ind i nabohuse, hvis fredningsmyndighederne havde sagt nej til at rive ned og bygge nyt lige op ad slottet. Rådmanden vil gerne slå fast, at hensigten ikke var at skæmme den gamle bygning, men at vække en historie til live om Danmarks første skatteinddrivelsesslot og om Grevens Fejde i 1500-tallet.
”Udgangspunktet var, at jeg så, at staten, som ejer Aalborghus, havde sat slottet på listen over historiske bygninger, som var sat til salg. Det forargede mig som kulturrådmand, at man ville sælge ud af en af Aalborgs historisk vigtigste bygninger. Tanken var ikke at gøre Aalborghus til et tivoli, men bevare dets sjæl og bruge det til at fortælle en af byens vigtige, men næsten glemte historier,” siger Mads Duedahl.
Ifølge Frederik Siemssen, formand for foreningen Kultur og Arv, er Aalborghus sammen med Nyborg Slot eksempler på, at der mange steder i landet tænkes tanker om at bygge nyt for at skabe fortællinger om fortidens spændende byggerier, men hvor man samtidig har brug for at dispensere fra lovens bestemmelser om kulturarvsbeskyttelse for at kabalen kan gå op. Ofte er den lokale kommune meget interesseret, og ofte er store fonde pengetanke som Realdania en vigtig spiller. Nogle projekter forbliver skrivebordsprojekter, men en del bliver også gennemført.
”Som jeg læste Aalborghus-projektet, var man på vej til at gøre præcis det samme som med Nyborg Slot. Man ville gerne fortælle en historie, men havde ikke plads nok at gøre det på. Derfor samarbejdede man med Slots- og Kulturstyrelsen om at omgå bygnings- og fortidsmindefredningen, så man kunne anlægge nye bygninger, der skulle ligne to bygninger, som man mente at have historisk belæg for engang havde været på stedet,” siger Frederik Siemssen, hvis forening kæmper for, at fredningsbestemmelser ikke bliver bøjet på denne måde, og som spillede en hovedrolle i at få standset Nyborg-byggeriet.
”Udgangspunktet i disse sager er som regel, at man hævder, at man bygger med belæg i det gamle, der var engang. Men man bygger i andre formater, og uanset hvordan man vender og drejer det, er det jo nye bygninger,” siger Frederik Siemssen, som mener, at der må være andre måder at skabe fortællingen om gamle slotte end med beton og nye mursten.
Det er der også, understreger Thomas Bloch Ravn, direktør for Den Gamle By i Aarhus og fortaler for, at fortællinger og anden formidling er mindst lige så vigtigt som at bevare de gamle bygninger og genstande.
Han opstiller tre forskellige modeller for at genskabe fortidens slotte og andre mindeværdige bygninger.
For det første kan man skabe fortællingen i mursten som projekterne i Nyborg og Aalborg.
For det andet kan man skabe fortællingen i glas omkring de gamle mursten. Stjerneeksemplet er Koldinghus, som er genopbygget, men på en måde, så enhver kan se, hvad der er nyt, og hvad der er ruinen af det gamle slot, spanierne kom til at brænde af i 1808. Og skulle nogen engang i fremtiden være utilfredse med Inger og Johannes Exners renovering, der stod færdig i 1990’erne, kan det hele forholdsvis let føres tilbage til det, det var, ulig projekterne på Nyborg Slot og Aalborghus.
For det tredje kan man skabe fortællingerne digitalt og lade fantasien gøre resten af byggearbejdet. Et eksempel på dette er ifølge Thomas Bloch Ravn Vordingborg Slot, som har fået genskabt og fyldt voldgravene og er blevet til Danmarks Borgcenter, men uden at det helt store nybyggeri er opført omkring ruinerne. I stedet er der et nyt formidlingsrum under jorden, og hvordan stedet så ud i senmiddelalderen, ser man bedst i den virtuelle rekonstruktion, som iPad-guiden viser.
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi rundt omkring i landet ser forskellige løsninger på, hvordan vi formidler viden om et slots fortid. Det vigtige er, at vi først sikrer os grundig dokumentation for, hvordan stedet i udgangspunktet ser ud, at det eksisterende bliver grundigt restaureret, og at alt er reversibelt, altså at det kan føres tilbage igen,” siger Thomas Bloch Ravn.