Det er aktuelt. Det er både et udbredt problem i såvel Danmark som det øvrige Europa. Og så er det et smukt bogstavrim. Ordet er ”hvidvask”, og det er netop kåret til årets ord i 2018.
Kåringen af årets danske ord er en fast tilbagevendende begivenhed, som i år fandt sted i samarbejde mellem Dansk Sprognævn og radioprogrammet ”Klog på Sprog” på DR P1. Ud fra en bruttoliste på omkring 500 ord udvalgte programmets jury forholdsvis hurtigt 12 kandidater, som alle fortæller en historie om året der gik og den herskende tidsånd, og som skulle konkurrere med hinanden.
Hvidvask var et af i alt tre kandidatord, som fortæller om et år med mange økonomiske uregelmæssigheder, som ikke nødvendigvis bliver begået af småfuskere, men af mennesker ansat i velrenommerede banker, Socialstyrelsen eller andre ”habitbanditter”, som sammen med det ret velkendte ”svindel” blev slået ud i konkurrencen afgørende fase.
”Der er masser af musik og rytme i ’hvidvask’, og så siger det noget om, hvilket tøj svindlere går i,” erklærede jurymedlemmet Alex Ahrendtsen, kulturordfører fra Dansk Folkeparti, som ligesom de fire andre i juryen, Enhedslistens ligestillings- og integrationsordfører Johanne Schmidt Nielsen, redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen, direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier og DR-programmets vært, Adrian Hughes, havde haft ”hvidvask” som sin personlige favorit.
Der var også kandidatord, som afspejlede andre aktuelle debatter, men som nok delte vandene mere inden for juryen af rent politiske grunde. Johanne Schmidt Nielsen ville gerne have nogle af de ord med, som udgår fra klimaforandringerne og deres følger. Det var ordene ”afbrændingsforbud”, ”løvfaldssommer” og ”plantekød”, hvoraf sidstnævnte klarede sig bedst med en tredjeplads efter ”hvidvask” og ”bandithabit”.
De ord var ikke højest på listen for Alex Ahrendtsen. Hans smag gik mere i retning af ordene ”identitetspolitik” og ”krænkelseskultur”, som sammen med ”samtykke” fortæller om tidens debatter om vores køns- og racemæssige selvforståelse og kodeks for omgang med hinanden.
”Det er vigtige ord, fordi det betegner noget, som underminerer vores demokrati og den frie forskning på universiteterne,” mente Ahrendtsen, men Johanne Schmidt Nielsen var lodret uenig;
”Jeg synes, identitetspolitik er et alt for uklart begreb. Og krænkelseskultur er meget træls, fordi det rummer en latterliggørelse af noget vigtigt. Debatten bliver til: ’Hvad, må man ikke sige bøsse og klæde sig ud som indianer?’ Det er som om debatten handler mere om at blive krænket over, at man ikke må krænke, end om at diskutere, at der er sexisme, racisme og homofobi i vores samfund.”
Konkurrencens sidste to kandidater var ordene ”borgerforslag”, som Henrik Lorentzen havde nomineret, som er blevet brugt meget flittigt af danskerne og medierne, og som har været med til at bringe to andre aktuelt omdiskuterede begreber i spil, ”maskeringsforbud” og ”drengeomskæring” I sidste ende fandt juryen dog ikke selve ordet prægnant og velklingende nok.
Det samme gjaldt for ordet ”udflytning”, som illustrerer virkeligheden for en del medarbejdere i private virksomheder og i høj grad i offentlige råd, nævn og styrelser, som rykke fra større til lidt mindre. For eksempel står Dansk Sprognævn foran en udflytning til Bogense, hvilket har udløst kritik fra Sabine Kirchmeier, som efterfølgende har sagt sin stilling op. I kåringen af årets ord blev ”udflytning” imidlertid hurtigt flyttet ud af kandidatfeltet.