Årskarakterer favoriserer piger i gymnasiet

Piger får bedre årskarakterer end drenge, men til eksamen halveres forskellen, viser en analyse fra den liberale tænketank Cepos

”Alle elever har deres egen strategi til at komme igennem gymnasiet, men der er en del drenge, der i det daglige er mindre dygtige end pigerne til at være gode gymnasieelever i den betydning, at de møder til tiden og afleverer til tiden.”
”Alle elever har deres egen strategi til at komme igennem gymnasiet, men der er en del drenge, der i det daglige er mindre dygtige end pigerne til at være gode gymnasieelever i den betydning, at de møder til tiden og afleverer til tiden.”. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

Når unge på de gymnasiale uddannelser til sommer skal gå til halvt så mange eksaminer som i tider uden corona, vil det betyde, at eleverne samlet set vil få højere karakterer på deres eksamensbeviser. Det vil også betyde, at pigers forspring i forhold til drenge vil blive større.

Ifølge en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos er der nemlig betydelig forskel på, hvordan elever bedømmes i årskarakter og til eksamen. Tallene peger i retning af, at især piger, elever med anden etnisk baggrund end dansk og elever på gymnasier med få fagligt stærke elever får højere årskarakterer, end de er i stand til at opnå ved den skriftlige eksamen, som er mere objektiv i den forstand, at elevens køn eller etniske herkomst ikke kan spille ind i vurderingen.

”Jeg kan godt være bekymret for, om der sker en fair og lige vurdering af eleverne ved årskaraktererne, når de afviger så meget fra de skriftlige eksamenskarakterer. Og når halvdelen af eksaminerne aflyses og erstattes af årskarakterer, får det ekstra betydning i år,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos.

Helt præcist får piger gennemsnitligt 0,97 eller næsten én hel karakter mere end drengene i årskarakter. Men til eksamen mere end halveres denne forskel til 0,43.

Elever med anden etnisk baggrund får ikke generelt de højeste karakterer, men de scorer 1,08 karakter bedre i årskarakter end til skriftlig eksamen, mens elever af dansk oprindelse kun scorer 0,74 karakter bedre. Der ser således ud til at være nogle grupper, som mødes med mere velvilje fra deres læreres side, end de kan leve op til.

”Der lader til at være stor forskel på, hvilke forventninger der udtrykkes i årskarakteren, og hvad eleven formår at præstere til eksamen. Det rejser spørgsmålet, om den mådem, vi bedømmer på, er den bedste til at sikre, at de bedst kvalificerede kommer ind på de videregående uddannelser,” siger Karsten Bo Larsen, som påpeger, at på videregående uddannelser gives der ikke årskarakterer.

Hos nogle gymnasielærere er der en opfattelse af, at eksamenskarakterer er mere objektive, men samtidig peger mange lærere på, at årskarakterer giver et bredere billede af en elevs kompetencer, end det øjebliksbillede, en eksamen er, forklarer Sarah Richardt Schoop, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og hovedforfatter til evalueringsrapporten ”Karaktergivning i gymnasiet” fra 2016.

”Grundlæggende mener lærerne, at der er brug for begge blikke. Karaktergivningen bedømmer noget forskelligt, selvom det er de samme faglige mål, der bedømmes efter i årskarakteren og eksamenskarakteren,” siger Sarah Richardt Schoop.

Hun oplyser, at EVA’s rapport ikke har undersøgt forskelle i forhold til køn og etnicitet, men at forskellene mellem den enkelte elevs års- og eksamenskarakterer generelt ikke er så store, at det peger på et problem.

”Der er en lille gruppe på ni procent af eleverne, der klarer sig markant bedre til eksamen, end de gør i årets løb, og en gruppe på syv procent, som får en meget bedre årskarakter. Men det generelle billede er, at der sjældent er mere end en enkelt karakters forskel, og det betragter vi blot som en naturlig variation,” siger hun.

Tanja Miller er docent ved professionshøjskolen UC Nordjylland og forfatter til en ph.d.-afhandling om karaktergivning på de gymnasiale uddannelser. Hun mener ikke, der er nogen grund til at tro, at eksamenskarakterer er mere retvisende for, hvad eleven ved og kan, end årskarakterer.

”Eksamen er kun en stikprøve, der undersøger en lille del af alt det, eleven skal kunne,” siger Tanja Miller, som tilføjer, at formålet med karakterer ud over at bedømme også er at opdrage til gode arbejdsvaner:

”Alle elever har deres egen strategi til at komme igennem gymnasiet, men der er en del drenge, der i det daglige er mindre dygtige end pigerne til at være gode gymnasieelever i den betydning, at de møder til tiden og afleverer til tiden,”