Prøv avisen

Abort eller ej: Kræftsyge gravide bliver rådgivet vidt forskelligt

31-årige Sofie Simon fandt i 2011 ud af, at hun var alvorligt syg samtidig med, at hun ventede sit andet barn. Foto: Heidi Lundsgaard

Når en gravid får kræft, er lægerne ofte uenige om, hvorvidt hun bør afbryde graviditeten eller ej. En forskrækkelse og følelsesmæssig rutsjetur, lyder reaktionerne, og patientforening kalder på handling

”Du har brystkræft. Hvis du vil behandles, skal du have en abort.”

Sådan lød den barske besked, da 31-årige Sofie Simon i 2011 fandt ud af, at hun var alvorligt syg samtidig med, at hun ventede sit andet barn.

Vil du vide mere? Læs vores tema: Livet med kræft 

Men få dage senere sagde en anden læge, at hun godt kunne behandles uden at afbryde graviditeten. I dag er kræften væk, og sønnen er frisk og rask.

”Den weekend var en vild rutsjebanetur,” siger Sofie Simon.

”Det er et sindssygt valg at blive stillet overfor.”

Mellem 50 og 100 danske kvinder om året får kræft i forbindelse med deres graviditet ifølge et registerstudie fra Kræftens Bekæmpelse. Og ligesom i Sofie Simons tilfælde er både praktiserende, fødsels- og kræftlæger ofte i tvivl om, hvordan de skal gribe behandlingen an.

Det fortæller overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital Skejby, Lone Storgaard, der er tovholder for en arbejdsgruppe med speciale i gravide med kræft.

”Jeg er med jævne mellemrum stødt på, at lægerne tidligere har sagt til patienten, at hendes graviditet ikke er forenelig med behandlingen. Når så hun bliver henvist til os, får hun ofte at vide, at hun sagtens kan være gravid og i behandling på samme tid. Det er jo en stor forskrækkelse at få,” siger hun.

I mange år har lægerne typisk anbefalet en abort eller tidlig igangsættelse af fødslen til gravide med kræft, men ny forskning viser, at kemoterapi ikke skader fosteret efter 12. graviditetsuge. Derfor er flere begyndt at trække i den anden retning.

Et australsk studie viser desuden, at kræftlæger har tendens til at anbefale abort, mens fødselslæger ofte kæmper for at holde barnet i live. Forvirringen hos faggrupperne går igen i Danmark, vurderer Lone Storgaard:

”Som læge ved man måske ikke særlig meget om andre medicinske områder end sit eget felt. Derfor kan man have en misforstået opfattelse af, hvordan behandlingen egentlig bør skrues sammen, og samtidig er det sjældent, at kvinder i den alder har kræft, så man opnår ikke erfaring inden for området.”

Aase Høg er næstformand i Patientforeningen Danmark. Hun kender til flere kræftsyge gravide, som har fået modstridende beskeder fra lægerne. Og det er hårdt for kvinderne, siger hun:

”De her kvinder er meget syge og er måske ikke i stand til selv at sige: ’Jamen hov, den anden dag sagde I jo noget andet’. Derfor mener jeg ikke, det er for meget forlangt, at de får den rette melding fra starten.”

Psykolog hos Kræftens Bekæmpelse, Lise Møller Jørgensen, siger, at det psykisk er et voldsomt pres for kvinderne. På den ene side er de bange for at udskyde kræftbehandlingen og dermed øge risikoen for selv at dø.

”Men på den anden side er det også en kæmpe beslutning at få en abort – især hvis man ikke ønsker det. På den måde kan det være meget angstprovokerende at blive stillet i det dilemma,” siger hun.

For at hjælpe lægerne med at træffe den bedst mulige beslutning udarbejdede foreningen af danske fødselslæger, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, i 2014 en række retningslinjer på området. En af personerne bag var læge Maria Cathrine Schmidt fra Aarhus Universitetshospital Skejby.

”Når man behandler gravide med kræft, må man eksperimentere en lille smule hver gang. Det er man nødt til, når det handler om at optimere både kvindens og barnets udkomme. Før i tiden forsøgte man enten slet ikke med at fortsætte graviditeten, eller man afbrød behandlingen, så moderen døde. Den holdning tager de nye retningslinjer hånd om,” siger hun.

Maria Cathrine Schmidt oplever dog også, at der stadig er forvirring på området i dag, og hun tror, at der kommer til at gå et godt stykke tid, før retningslinjerne for alvor slår igennem:

”Graviditet og kræft er en sjælden fugl, så det er jo ikke noget, der bliver implementeret ligesom en retningslinje for eksempelvis abort, som vi står med mange gange om dagen. Men på sigt tror jeg, at de vil bidrage til, at behandlingsforløbet bliver klarere for patienten fra starten, så de ikke får falske forhåbninger eller tager sorgerne på forskud.”​