Prøv avisen

Abort udfordrer danskernes moral

"Det er, som om der er blevet rokket ved selvfølgeligheden omkring abort," siger landssekretæren i Retten Til Liv.

Selvom de fleste danskere er for fri abort, betyder de etiske problemstillinger meget for os, viser en ny undersøgelse om holdninger til abort og moral

At slå et menneske ihjel er forkert, og en abort svarer til at slå et menneske ihjel, selvom mennesket kun er et foster.

Enig eller uenig?

I en ny undersøgelse netop publiceret i tidsskriftet Journal of Medical Ethics har 487 danskere forholdt sig til mindst et ud af fire moral-filosofiske antagelser som den ovenfor samt en række scenarier for, hvornår det er acceptabelt for en kvinde at få en provokeret abort.

18 procent af svarpersonerne er enten meget enige eller enige i ovenstående udsagn, mens 59 procent er enten meget uenige eller uenige. Den resterende del er hverken enige eller uenige eller har ikke svaret.

I en undersøgelse bragt i Kristeligt Dagblad i 2013 erklærede seks procent af svarpersonerne sig som modstandere af den fri abort.

På den baggrund finder landssekretær i Retten Til Liv, Ellen Højlund Wibe, det positivt, at næsten en femtedel i den nye undersøgelse sidestiller en abort med drab på et menneske.

”Det er, som om der er blevet rokket ved selvfølgeligheden omkring abort. Folk er ved at få øjnene op for, hvad vi egentlig har gang i. Det er jo positivt. På den måde indikerer det også, at der er flere, som forbinder sig med det, end der måske var for nogle årtier siden. Vi er ikke længere der, hvor det er moderne med fri abort,” siger Ellen Højlund Wibe.

Mere end halvdelen af svarpersonerne i den nye undersøgelse har forholdt sig til alle fire udsagn som for eksempel omhandlede, at provokerede aborter er med til at reducere respekten for menneskeliv i det hele taget.

Bag undersøgelsen står Sigurd Wiingaard Uldall, ph.d.-studerende og læge ved Psykiatrisk Center Ballerup.

Han har også spurgt svarpersonerne, om det er i orden at få en abort, hvis man efter 26 uger af en graviditet kan se, at fosteret mangler den ene arm fra lige over albuen.

Det var alle de respondenter, der på baggrund af deres holdninger til de fire udsagn var grupperet som abortmodstandere, imod.

”Resultaterne kan tolkes som, at hver anden dansker former deres meninger til konkrete abortspørgsmål ud fra mere grundlæggende holdninger til moralsk-filosofiske antagelser. Det synes jeg er positivt. Det var imidlertid en overraskelse, at det at have moralfilosofiske holdninger ikke gjorde det lettere for folk at danne sig en mening om, hvorvidt abort i de enkelte skitserede tilfælde skulle tillades eller ej,” siger Sigurd Wiingaard Uldall.

Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler har også studeret undersøgelsens resultater og vurderer, at den understreger den balanceakt, vi danskere optræder med, når det kommer til spørgsmål om provokeret abort.

”Der er i besvarelserne ikke en blind åbenhed over for enhver form for provokeret abort. Selvom de fleste er tilhængere af abortretten, er der også en større skepsis omkring de sene provokerede aborter. Det viser, at der stadig er en sten, der trykker i skoen hos danskerne, på trods af at vi har fri abort. Det befrugtede æg såvel som fostret er ikke ligegyldigt for os. Det har en status, men det udelukker ikke, at vi vil forsvare kvindens ret til fri abort. Og selvom der er et hensyn til kvinden, er der også et hensyn til det liv, der er på vej,” siger Jacob Birkler.