Ugens sidste Morgensamling begynder ved en efterhånden velkendt historie:
I løbet af sommeren fik statsminister Mette Frederiksen (S) en næse for sin rolle i minksagen. Hun slap dog – til blå bloks fortrydelse – for yderligere advokatundersøgelse og potentiel rigsretssag.
Alligevel bliver der pludselig snakket om rigsretssag igen. Hvordan kan det være?
For at finde svaret, skal man have fat i Nye Borgerlige. Med støtte fra personer, der også havde ønsket at se Mette Frederiksen for en rigsret, har partiet nemlig hyret et advokatfirma, som i går præsenterede sin juridiske vurdering af minksagen. Det skete på baggrund af Minkkommissionens rapport, og udmeldingen var ganske klar: Mette Frederiksen handlede groft uagtsomt, og var hun blevet stillet for en rigsret i minksagen, ville det have ført til domfældelse, lød vurderingen. Det samme gælder i øvrigt tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S), der gik af som følge af sagen.
Ifølge TV 2's politiske redaktør, Hans Redder, vil advokaternes konklusion ikke få betydning nu og her, men snarere blive brugt som politisk våben i den forestående valgkamp. Imens siger Socialdemokratiet, at man ikke godtager advokatvurderingen som en uvildig undersøgelse.
Udmeldingen kom for øvrigt på samme dag, som Fødevareministeriet gav advarsel til yderligere tre embedsmænd i minksagen.
Israel vil bryde med palæstinenserne
En anden opsigtsvækkende udmelding kom i går fra Israels premierminister, Yair Lapid. Til FN's årlige generalforsamling sagde han, at Israel nu går ind for en tostatsløsning med palæstinenserne. Det vil ske på den betingelse, at freden på begge sider af grænsen er sikret, skriver The Jerusalem Post.
"En aftale med palæstinenserne baseret på to stater for to befolkninger er det rette for Israels sikkerhed, for Israels økonomi og for vores børns fremtid," sagde premierministeren.
Dommer blokerer abortlov en uge efter indførsel
Mennesker, der har svært ved at enes om fælles grund at stå på, er også et tema i morgenens næste historie. Her har en dommer i Indianapolis i går blokeret det abortforbud, der i sidste uge trådte i kraft i den amerikanske delstat.
Da den amerikanske Højesteret i juni omstødte "Roe v. Wade" – den historiske abortafgørelse, der siden 1973 har beskyttet amerikaneres ret til at modtage abort – var Indianapolis ellers den første delstat til at vedtage en stramning af abortlovgivningen.
Blokeringen skyldes, at abortklinikker har indvendt, at forbuddet strider mod delstatens forfatning. Dén siger nemlig, at adgangen til medicinsk behandling skal beskyttes, skriver nyhedsbureauet AP.
Kirken går ind i italiensk valgkamp
Fra en politisk kampplads i USA skal vi til én i Italien. Denne weekend går italienerne til valgurnerne for at vælge landets kommende premierminister, og her spiller kirken en særlig rolle – dog på en ganske anden måde end tidligere.
Halvdelen af italienerne oplever nemlig ikke, at de er repræsenteret af de politiske partier. Så på grund af en generelt faldende valgdeltagelse er katolske organisationer gået ind i kampen for at undgå, at sofavælgerne bliver Italiens største parti.
Hvordan kirken forsøger at mobilisere de katolske vælgere – og hvordan klima er kommet på dagsordenen – kan man blive klogere på i dagens avis.
Opfordring til at lukke kirker for vinteren
Vi bliver i kirkeregi – dog det danske. Kulden og mørket nærmer sig, men meget tyder på, at der den forestående vinter skal spinkes og spares på energien. Den seneste tid har både offentlige institutioner, butikker og kulturtilbud – senest kunstmuseet Aros og Storebæltsbroen – annonceret, at man vil skrue ned for lys og varme for at spare.
Også i Folkekirken er der bevågenhed om energiforbruget. Derfor har Kirkeministeriet for nyligt sendt en opfordring ud til landets sogne med spareråd til vinterhalvåret. Men måske skal der tages mere drastiske midler i brug, siger folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent, Poul Klenz Larsen, til Kristeligt Dagblad:
"Man bør overveje, om en stor del af kirkerne skal lukkes det næste halve år," siger han om idéen, der møder opbakning fra både folkekirkekolleger og biskop.
Men spørgsmålet er, om det egentlig kan betale sig?
Tænketank: Flere fattige børn i Danmark end tal afspejler
At spare er formentlig allerede en del af hverdagen for de 56.500 børn, der anslås at leve under grænsen for relativ fattigdom i Danmark. Men spørger man tænketanken Kraka, undervurderer Danmark antallet af fattige børn. Ifølge ny rapport, som Politiken i dag kan berette om, bør der derfor medregnes i hvert fald 15.600 flere børn, når man taler om danske børn i fattigdom.
Tænketanken har nemlig udviklet et nyt fattigdomsmål, som udvider fattigdomsbegrebet til også at gælde familier med sociale udfordringer som misbrug, kriminalitet og psykisk sygdom. På den måde kan man holde børnene på grænsen til økonomisk fattigdom for øje.
Forslaget vækker opsigt hos interesseorganisationer, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) endnu ikke har etableret en officiel børnefattigdomsgrænse, sådan som hun forpligtede sig til efter sidste folketingsvalg.
Foregangskvinder indtager menneskeretsposter
Således er vi nået til ugens sidste Morgensamling-historie, der konstaterer, at det i går tilsyneladende var en god dag at være kvinde, som beskæftiger sig med menneskerettigheder. I både Europa og Saudi-Arabien blev to kvinder i går tildelt lederstillinger i instanser, der beskæftiger sig med menneskerettigheder.
Ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er præsidenten nu den irske dommer Síofra O'Leary, skriver The Irish Times. Og i Saudi-Arabien hedder lederen af landets menneskerettighedskommission ifølge Reuters nu Hala al-Tuwaijri.
Begge indtager deres respektive poster som den første kvinde nogensinde.