Prøv avisen

Abortmodstandere griber til aktivisme med aktion i Aarhus

I 2015 hængte organisationen "Retten til Liv" valgplakater som denne op i Aarhus. Natten til lørdag satte de klistermærke op rundt omkring i samme by.

Det er svært at få abort på dagsordenen ad traditionelle veje, mener anti-abortforening, der derfor i weekenden stod bag aktion med det formål at ”skabe røre”. Men abortdebatten får plads, mener jordemoderformand

I al hemmelighed plastrede anti-abortforeningen Retten til Liv natten til lørdag 20.000 klistermærker op i Aarhus med et budskab mod abort. Klistermærkerne er en tegning af et foster med en taleboble og forskellige udsagn. For eksempel:

”Pssst! Efter 3 uger begynder mit hjerte at banke!”

Aktionen var en del af foreningens såkaldte ”Hviskebarnskampagne” og var indtil lørdag hemmelig. Organiseringen af den var foregået via mund til mund-kommunikation og gennem en hemmelig Facebook-gruppe.

Ifølge Ellen Højlund Wibe, der er Retten til Livs landssekretær, var der to formål med at holde aktionen hemmelig. Dels ønskede man at undgå aktivistiske modstandere, dels skulle kampagnen ”provokere” og ”skabe røre”, som det hedder i dens vision.

”Vi tænkte, at det simpelthen ville være mere effektfuldt, hvis folk stod op lørdag morgen og så de mange klistermærker uden at have læst en masse om det i medierne på forhånd. Selvfølgelig handlede det også om, at vi gerne ville have fred og undgå, at debatten blev afsporet på forhånd. Men mest af alt var det på grund af effekten,” siger hun.

Foreningen forsøger at nå længere ud med opsigtsvækkende kampagner som denne, fordi den oplever, at det er svært at få abort på dagsordenen ad traditionelle veje, tilføjer landssekretæren. Hun og andre medlemmer skriver for eksempel jævnligt debatindlæg til aviserne, men de bliver afvist gang på gang, siger hun.

Samtidig har foreningen i forbindelse med lignende kampagner oplevet, at modstandere har forsøgt at bremse anti-abortbudskaberne. En reklamefilm fra foreningen blev i 2013 fjernet fra Nordisk Films Biografer efter klager.

To år senere organiserede modstandere sig på Facebook for at få fjernet de plakater, foreningen hængte op i forbindelse med folketingsvalget i 2015. Og den såkaldte korsmark – med 16.000 kors på en østjysk mark til at markere det årlige antal provokede aborter i Danmark – blev udsat for hærværk i 2013.

Disse eksempler vidner om, at foreningen sandsynligvis har ret i, at abortdebatten har svære vilkår, mener professor ved Aalborg Universitet i København Frederik Stjernfelt. Han er medforfatter til værket ”MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark” og mener, at eksemplerne med modstanden mod Retten til Livs tidligere kampagner spiller ind i en global tendens, der især kommer til udtryk på nogle amerikanske universiteter.

”Der findes nogle emner, hvor særlige grupper føler sig så moralsk overbeviste om, at deres eget synspunkt er det rigtige, at de ikke nøjes med at tage kampen op ved hjælp af argumenter, men hvor de også føler sig berettigede til at forsøge at lukke munden på deres modstandere. Det gælder emner som køn, islamisme, Israel-Palæstina og abort,” siger han.

Frederik Stjernfelt vurderer, at abortdebatten får denne karakter, fordi abort er et kompromisløst emne. Man kan ikke mødes på halvvejen i spørgsmålet. Samtidig spiller det ind, at religion ofte bliver en del af debatten.

”Det gør, at det bliver et højspændt emne, der ofte ender med at være i strid med ytringsfrihedens karakter. Ytringsfrihed handler om at værne om modstanderes ret til at sige, hvad de vil,” siger han.

Lillian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, kan derimod ikke se noget ytringsfrihedsproblem i debatten om abort i Danmark.

”Jegtror, at abort har den genklang i den offentlige debat, som passer til delingen af abortmodstandernes synspunkt. Der er ikke særligt mange af dem, og derfor tager vi ikke debatten hele tiden. Jeg oplever, at debatten af og til dukker op, så i mine øjne er det en fejlagtig opfattelse, når de siger, at man ikke kan tage debatten ad traditionelle veje,” siger hun.