Prøv avisen

Adopterede føler sig i stigende grad udsat for diskrimination

Adopterede har følelsen af, at de i højere grad end tidligere bliver udsat for diskrimination. Modelfoto. Foto: Iris/Scanpix

Danske adopterede føler, at de i tiltagende grad bliver udsat for diskrimination. De bliver ikke nødvendigvis opfattet som fuldt ud danske, siger forsker

Inden norske Philip Manshaus i sidste måned blev stoppet under et terrorforsøg mod en moské i Bærum ved Oslo, havde han slået sin adopterede stedsøster, Johanne Zhangjia Ihle-Hansen, ihjel.

Hun var adopteret fra Kina, og mordet på hende har antændt en mere generel debat om racisme og diskrimination mod adopterede i Norge. Flere iagttagere – heriblandt nordmænd, der selv er adopterede – mener, problemet er stigende.

Det samme gør sig gældende for adopterede i Danmark. I hvert fald hvis man spørger Sanne Vindahl Nyvang, næstformand i interesseorganisationen Adoption & Samfund. Hun mener, at grænserne for, hvad der er tilladt at sige til mennesker med en anden hudfarve end majoritetsbefolkningens, er blevet flyttet.

”Den til tider hårde retorik, der bliver brugt af politikere og medier om indvandrere og noget af den lovgivning, der er blevet indført, smitter også af på adopterede,” siger Sanne Vindahl Nyvang.

Hun forklarer, at de hos Adoption & Samfund er bekendte med hændelser blandt børn helt ned til børnehavealderen, men at de især hører om problemer i nattelivet:

”De adopterede unge mænd kan have problemer med at blive lukket ind på barer og diskoteker, og vi hører også fra unge kvinder, der bliver antastet på gaden med seksuelle undertoner på grund af deres hudfarve,” siger Sanne Vindahl Nyvang.

Mira C. Skadegård, der er postdoc ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i diskrimination, er enig i, at problemet er blevet mere udtalt, og at det ofte rammer unge – specielt mænd – i nattelivet. Hun mener, at diskriminationen taler ind i den del af samfundsdebatten, hvor der bliver stillet spørgsmål ved, hvem der er danske – og hvem der ikke er.

”Adopterede er en gruppe, som kan møde modstand i forhold til anerkendelse af deres tilhørsforhold. De kan ikke nødvendigvis få lov til at blive betragtet fuldt ud som danskere. Det er en form for psykisk vold at få at vide, at man ikke hører til her, og det kan have konsekvenser,” siger Mira C. Skadegård.

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, konkluderede i 2017 noget lignende. Her lød det, at ”den oplevede diskrimination kan gå ind og sætte spørgsmålstegn ved deres (de adopteredes, red.) tilhørsforhold – enten til det danske samfund eller til den familie, de er vokset op i”.

Andreas Sabroe blev adopteret fra Colombia i 1991 og har også mærket den stigende tendens. Han tilskriver den især et større fokus på integrationsproblemer og udbredelsen af sociale medier, der har været med til at skærpe tonen over for folk, som ikke har et traditionelt dansk udseende.

”Folk antager ofte, at fordi man er mørk i huden, så har man også en bestemt religion eller kultur,” siger Andreas Sabroe, der i dag er 29 år og lærerstuderende.

Han oplever især problemerne i nattelivet. Her har han sommetider haft svært ved at blive lukket ind, selvom han kan se på de andre, der gerne må komme ind, at det ikke umiddelbart kan skyldes hans påklædning eller promille, at netop han bliver afvist.

”Jeg har også prøvet at få hældt øl ud over mig og fået at vide, at jeg skulle tage at skride hjem til mit eget land. Det slags har jeg prøvet en del gange,” siger Andreas Sabroe.

Fra 1970’erne og frem til 2010 blev der årligt adopteret mellem 400 og 700 børn til Danmark. Siden har tallet været støt faldende, og i 2018 blev der blot adopteret 64 børn til landet.