Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Adopterede skal støttes med rådgivning

Især i 1970'erne og 80'erne kom der mange adoptivbørn til Danmark. Først de senere år er der kommet en større opmærksomhed på de negative følger af adoption. I dag skal alle adoptivforældre på obligatorisk kursus, ligesom voksne adopterede skal tilbydes samtaler. Foto fra børnehjem i Senegals hovedstad Dakar. Foto: Georges Gobet/Ritzau Scanpix

Psykologsamtaler hjælper voksne adopterede til at forstå sig selv. Minister vil gøre forsøgsordning permanent. Flere tør tale om, at de føler sig anderledes.

Det kan være svært at vokse op uden at kende sine biologiske forældre. "Hvorfor blev jeg bortadopteret, og ville mit liv have været lettere, hvis de i stedet havde beholdt mig?"

Adopterede kæmper oftere end andre med psykiske problemer, og derfor vil børne- og socialminister Mai Mercado (K) gøre en forsøgsordning med psykologsamtaler til voksne adopterede permanent.

Målet er, at alle adopterede over 18 år får tilbuddet.

- Vi kan se, at der er væsentligt flere voksne adopterede, der har ondt i livet end andre, og vi skal have øje for, at det ikke er ukompliceret at være adoptivbarn – det gælder også for de børn, der har kærlige og omsorgsfulde adoptivforældre, siger Mai Mercado.

Adoption af udenlandske børn tog for alvor fart i 1970'erne, og i de følgende årtier kom der årligt 400 til 700 børn til Danmark.

Langt de fleste vokser op i ressourcestærke familier og klarer sig godt. Men undersøgelser viser, at der også er en bagside. Eksempelvis dokumenterede danske forskere i 2015, at adoptivbørn har en fordoblet risiko for at få en behandlingskrævende psykisk lidelse eller en adfærdsforstyrrelse.

Den og andre undersøgelser er medvirkende til, at Ankestyrelsen under Socialministeriet i 2016-17 gennemførte et forsøgsprojekt med rådgivning.

En evaluering viser, at de 256 deltagere har haft gavn af samtalerne, og at mange for første gang oplevede at få hjælp.

På "Adoptionslinjen" i foreningen Adoption og Samfund har rådgiver Maria Meena Andersen erfaret det samme. Hun siger, at det er en lettelse for mange, når de opdager, at de ikke er alene.

- De fleste henvender sig, fordi de gerne vil dele deres tanker med en anden. De tumler med, om de udfordringer, de har, skyldes, at de blev bortadopteret. Om det er det svigt, eller noget helt andet, siger Maria Meena Andersen.

Hun er selv adopteret fra Indien, og ligesom andre har hun mærket, at det ikke kun er i barndommen og teenageårene, at ens livssituation adskiller sig fra flertallets.

Følelsen tager man med i voksenlivet, for eksempel kan det være svært at knytte til sig en kæreste. Andre oplever, at tilknytningen mangler, når de får deres første barn.

Derfor er det positivt, at samtalerne henvender sig til voksne, og at de lægger sig oveni i de tilbud, der i forvejen gives til børn og unge.

I det hele taget oplever hun, at der er kommet en større åbenhed om at være adopteret, og de vanskeligheder, som det kan give.

- Flere tør fortælle, at de føler sig anderledes, og at de har svært ved at identificere sig med omgivelserne. Når de så får at vide, at det er helt almindelige at have det sådan, så bliver de lettede, siger Maria Meena Andersen.

Inden ordningen gøres permanent, skal børne- og socialminister Mai Mercado forhandle med de øvrige partier i Folketinget.

På forhånd kan hun regne med opbakning fra Dansk Folkeparti:

- Jeg er meget positiv over for, at adopterede skal have hjælp, så de kan håndtere deres situation og tale med andre om den, siger Karina Adsbøl, der er medlem af social-, indenrigs- og børneudvalget.

/ritzau/