Prøv avisen

Adoptioner ramt af økonomisk kaos

De danske adoptionsorganisationer er kommet i modvind, og foreningen Adoption og Samfund, der repræsenterer adoptivforældre i Danmark, mener nu, at formidlingen af adoptivbørn skal overlades til staten. På billedet er det et barn på et russisk børnehjem, der venter på at blive adopteret. – Foto: .

AC Børnehjælp får særdeles skarp kritik i ny tilsynsrapport. Forældre på venteliste har tabt tålmodigheden. Lad staten formidle børnene, lyder opfordringen

Par på venteliste til et adoptivbarn har mistet tålmodigheden med de organisationer, der formidler børnene. Gebyrerne er efterhånden så høje, at det kun er de mest velhavende, som har råd.

Det kan koste mellem 100.000 og 200.000 kroner at adoptere et barn. For en almindelig familie kan det være svært at klare, og derfor står vi i en situation, hvor adoption er blevet for de rige, siger Jens Damkjær, der er formand for Adoption og Samfund.

Foreningen repræsenterer adoptivforældre i Danmark, herunder par som står på venteliste. Og de har grund til bekymring, for landets største formidler af adoptivbørn, AC Børnehjælp, får i en ny tilsynsrapport fra Ankestyrelsen skarp kritik.

LÆS OGSÅ: Jeg har manglet nogen at spejle mig i

Eksempelvis fremgår det, at bureauet gennem syv måneder sidste år slet ikke bogførte sine udgifter. Det kalder Ankestyrelsen yderst kritisabelt, helt uacceptabelt og i strid med almindelige gældende principper for forsvarlig økonomistyring, skriver Politiken.

Den manglende bogføring er også blevet udnyttet kriminelt. Således har en medarbejder begået underslæb for 460.000 kroner af penge bevilget til hjælpeprojekter for børn og familier i nogle af AC Børnehjælps samarbejdslande.

For at dække hullet i kassen har AC Børnehjælp siden oktober sidste år sendt hele fire ekstra regninger ud til de 400 par, som står på ventelisten. Den seneste på 15.000 kroner kom i august i år.

Det er en stressfaktor, når man hele tiden bliver opkrævet ekstra penge og dermed ikke ved, hvad adoptionen kommer til at koste. Det er uacceptabelt, siger Jens Damkjær.

Ankestyrelsens kritik kommer oven på en række andre sager, som har sat de formidlende bureauer i et dårligt lys. Tidligere i år gav styrelsen eksempelvis det andet af bureauerne, DanAdopt, ordre til øjeblikkeligt at afbryde samarbejdet med et børnehjem i Etiopien, fordi et tv-program havde vist, at en biologisk mor var blevet lokket til at give sine to yngste børn bort.

Siden er kvalitetskravene til bureauerne steget, og det har ifølge Adoption og Samfund betydet, at det er blevet meget svært overhovedet at formidle børn. Blandt andet skal der i dag være større sikkerhed for, at børnene er frigivet til adoption.Det er selvfølgelig positivt, men det betyder også, at formidlingen af adoptivbørn er blevet meget svær og i nogen situationer helt umulig. Det er trist, fordi der sidder så mange børn på børnehjemmene i Afrika, som har brug for adoptivforældre, siger Jens Damkjær.

Derfor har Adoption og Samfund i et høringssvar til en arbejdsgruppe, der er nedsat for at undersøge adoptionssystemet, bedt politikerne overveje, om det i fremtiden skal være staten, der formidler adoptioner. Det kendes fra andre lande.

På den måde kunne vi sikre, at formidlingen bliver både juridisk og etisk korrekt, siger Jens Damkjær.

Socialordfører for Social-demokraterne, Maja Panduro, mener, at tilsynet med de formidlende organisationer skal strammes. Men så længe arbejdsgruppen er i gang, er det for tidligt at sige, om staten skal overtage formidlingen, siger hun.