Prøv avisen

Adoptivbørn skal sikres lettere kontakt til biologiske forældre

Et af forslagene i en ny rapport om adoption er blandt andet, at børn, som er adopteret fra lande som Kina, Colombia og Etiopien, skal have mulighed for at være i kontakt med den biologiske familie via Facebook eller andre sociale medier. Foto: Thomas Borberg/ritzau

Ny rapport anbefaler større åbenhed i adoptioner, så adoptivbørn får bedre muligheder for at bevare kontakt til oprindelseslandet og den biologiske familie

Børn, der er adopteret fra lande som Kina, Colombia og Etiopien, skal have bedre mulighed for at holde kontakt med den biologiske familie via Facebook og andre sociale medier.

Samtidig bør der oprettes en fond, som kan sikre, at adoptivbørn uanset deres families økonomiske formåen har mulighed for at besøge oprindelseslandet, hvis de ønsker det. Desuden skal myndighederne i barnets oprindelige hjemland sikre, at der er opdaterede oplysninger på forældre og slægtninge, ligesom den biologiske familie løbende skal tilkendegive, om den er interesseret i kontakt.

Og endelig bør den biologiske familie kunne få økonomisk hjælp til at anskaffe en computer, så den på den måde kan opretholde kontakten med det bortadopterede barn.

Sådan lyder tre konkrete forslag i en ny rapport, ”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf”, udarbejdet af lektor Inger Glavind Bo fra Aalborg Universitet og professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet. Rapporten er bestilt af Ankestyrelsen som en udløber af den politiske aftale om et nyt adoptionssystem fra 2014 og er baseret på 39 interviews med adopterede mellem 7 og 60 år.

”Interviewene viser, at det for en del af de adopterede har stor betydning, at der er åbenhed om det oprindelsesland og den familie, barnet kommer fra. Det kan betyde meget, at barnet får mulighed for at se det børnehjem, hvor det voksede op eller – hvis det er muligt – møde den biologiske familie,” siger Inger Glavind Bo, der understreger, at det er vigtigt ikke at presse barnet eller den biologiske familie til at holde kontakt.

Torben Ammitzbøll, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Adoption og Samfund og adoptivfar til en 12-årig pige fra Kina, fortæller, at han støtter idéen om, at det skal være lettere at finde de biologiske forældre.

”Det skal også være lettere at opretholde kontakt til de biologiske forældre. Men vi skal bare passe på, at vi ikke går i den grøft, hvor barnet får to forældre. Jeg tror, det er bedst for barnet at have et sæt forældre for ikke at føle sig rodløs. Det er en fantastisk, hvis der bliver mulighed for at støtte en rejse til oprindelseslandet, for der er ingen tvivl om, at langt de fleste adoptivbørn gerne vil søge det biologiske ophav,” siger Torben Ammitzbøll, der selv rejste til Kina med sin datter sidste år for at besøge det børnehjem, der tog vare på hende som hittebarn.

Lene Myong, der har forsket i adoption og er medlem af den private Tænketanken Adoption, mener som udgangspunkt, at rapportens anbefalinger falder i tråd med den internationale tendens til, at barnet så vidt muligt skal holde kontakt med hjemlandet og den oprindelige familie. Men hun kritiserer samtidig, at politikerne har bestilt en rapport, der udelukkende fokuserer på åbenhed i adoption.

”Rapporten viser, at der er sket et skifte i måden at betragte adoption på. De politiske krav fra adopterede har dog først og fremmest rettet sig mod at få undersøgt omfanget af svindel og identitetsforfalskninger i adoptionssystemet og i det hele taget rejse en mere grundlæggende diskussion om legitimiteten af transnational adoption. Politikernes interesse for åbenhed er et ringe plaster på såret i forhold til de uretfærdigheder, som man fra politisk side ikke ønsker at undersøge nærmere,” siger Lene Myong.