Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Adoptivforældre skal rumme deres børns drømme om den biologiske familie

”Den gode adoption handler i høj grad om adoptivforældrenes kompetencer. De skal have føling med barnet og anerkende, hvis barnet har behov for at bevare relationer til den biologiske familie og andre omsorgspersoner fra hjemlandet. De skal udvise en åbenhed over for den kultur, barnet kommer fra, og fremfor alt er det vigtigt med en følelsesmæssig åbenhed, så der skabes et klima, hvor der kan tales om at være adopteret og andre følelsesmæssige ting," siger lektor Inger Glavind Bo, der har udarbejdet rapporten "Åbenhed i adoption og betydningerne heraf". Foto: NIMA STOCK

Den gode adoption handler om forældrenes kompetencer. De skal have føling med barnet og anerkende, hvis barnet har behov for at bevare relationer til deres oprindelige familie, siger lektor Inger Glavind Bo, der er en af forskerne bag en ny rapport om betydningen af åbenhed i adoptioner

Biniam på 15 år blev hentet af sin danske adoptivmor på et børnehjem i Afrika for 10 år siden. Hans biologiske forældre var døde, og hans bedsteforældre havde ikke mulighed for at tage sig af ham. Selvom adoptionsbureauet frarådede det, arrangerede hans danske adoptivmor i forbindelse med adoptionen et besøg hos de biologiske bedsteforældre. I dag bliver Biniam glad, når han ser en video, hvor han sidder på sin bedstefars skød. Biniams adoptivmor sørger også for, at han skriver breve og opretholder kontakten med sin biologiske familie på Facebook.

”Jeg er bare rigtig glad for, at de lever,” siger Biniam, der er blevet interviewet i en ny rapport om adoption.

Det er helt afgørende for mange adopterede, at der er fuld åbenhed om adoptionen, og at de kan holde kontakt til hjemlandet og den biologiske familie, hvis det er muligt. Først og fremmest er det vigtigt med en følelsesmæssig kontakt mellem adoptivforældre og børn, så børnene for eksempel åbent kan tale om deres drømme om de biologiske forældre. Samtidig er det vigtigt for mange af de internationalt adopterede, at de kan bevare en slags national dobbeltidentitet ved for eksempel at beholde en del af deres udenlandske navn.

Det er konklusionen i den ny rapport ”Åbenhed i adoption og betydningerne heraf”, der er udarbejdet af lektor Inger Glavind Bo fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet. Rapporten bygger på interviews med 39 adopterede mellem 7 og 60 år og er den første undersøgelse af betydningen af åbenhed i adoption herhjemme.

”Det er en særlig udfordring at være forældre til et adopteret børn. Forældrene skal ikke bare synes, at det er dejligt at få et barn, der fuldender deres familie. De skal have blik for det særlige barn og barnets kultur og oprindelsesland. De skal kunne tage højde for barnets kulturelle baggrund og de omsorgssvigt, som barnet har været udsat for. Samtidig skal forældrene også kunne rumme barnets drømme om den biologiske familie,” siger Inger Glavind Bo.

Det skønnes, at der er mindst 25.000 internationalt adopterede i Danmark. I takt med udviklingen i fertilitetsbehandling og stigende kritik af internationale adoptioner, er antallet af adopterede faldet. I 2005 blev 586 udenlandske adoptivbørn hentet til Danmark. I 2015 var tallet faldet til 97.

I mange år var normen, at det adopterede barn fik afskåret kontakten til den biologiske familie og hjemlandet. I de tilfælde, hvor det drejede sig om adopterede danske børn, var det ikke usædvanligt, at adoptionen blev holdt hemmelig for barnet.

Lukkethed blev betragtet som den bedste betingelse for en god tilknytning mellem adoptivforældre og barn. Samtidig kunne lukketheden også begrundes i, at det var en beskyttelse af de ugifte kvinder, der havde bortadopteret et barn på grund af graviditet.

Efter mange år med lukkede adoptioner, sættes der nu spørgsmålstegn ved, om det er i orden at afskære børn fra deres oprindelige rødder. Hjerteskærende historier som for eksempel filmen ”Adoptionen Pris” om fem-årige Masho, der blev bortadopteret af fattige etiopiske forældre til en familie i Holbæk, og senere blev sendt på et dansk børnehjem, har rejst kritik af den internationale adoptionsindustri.

”Heldigvis hører vi om en større åbenhed i dag end tidligere. Flere af de adoptivfamilier, vi har talt med, har prioriteret, at deres børn kunne rejse tilbage hjemlandet. Samtidig kan vi i vores interview med nogle af de ældre adopterede se, at de lukkede adoptioner har haft store menneskelige omkostninger,” siger Inger Glavind Bo.

Hun henviser til 50-årige Grethe, der først som 13-årig fik at vide, at hun var adopteret. Den viden kom som et chok, og hun mistede tilliden til sine adoptivforældre. Senere tog hun kontakt til sin biologiske familie, og samværet med dem har haft stor betydning. Det samme gør sig gældende for Jane, der først fandt ud af, at hun var adopteret, da hun og hendes broder var i færd med at rydde op i moderens dødsbo. Hun blev chokeret, men besluttede senere at opsøge sin biologiske familie. Og i modsætning til Grethe udløste mødet med den biologiske familie også glæde og taknemmelighed over, at hun i sin tid var blevet bortadopteret. For hun fandt ud af, at hendes halvsøskende havde haft en opvækst med misrøgt og overgreb.

Selvom mange adopterede har oplevet en tidlig barndom præget af omsorgssvigt, viser rapporten, at drømme og fantasier om den biologiske mor er stærk hos nogle af børnene. Især i de tilfælde, hvor der opstår problemer i forholdet til adoptivfamilien. Et eksempel er Cecilie, der i dag er i tyverne og er adopteret fra Sydamerika. Som helt lille blev hun sammen med sin broder efterladt alene af moderen, der stak af. Cecilie blev adopteret af et dansk ægtepar. Hendes adoptivfar var syg, og familien havde økonomiske problemer. Cecilie oplevede et barndomshjem præget af manglende overskud og skæld ud, og som barn drømte hun tit om, at hendes mor i Sydamerika ville komme og hente hende.

”Hvis der er problemer i adoptivfamilien, så er der hos nogle af de unge, jeg har interviewet, et håb om, at der kunne være en bedre relation til de biologiske forældre. Hvis der har været konflikter og den følelsesmæssige åbenhed ikke har fungeret, så kan adoptivbarnet have en utopisk forestilling om, at der er en anden relation, som kunne have været bedre uanset, at barnet måske kommer fra meget dårlige vilkår. Jeg interviewede en familie, hvor datteren fra Etiopien trivedes godt. Alligevel fortalte moderen, at datteren, når der var kurrer på tråden, kunne finde på at sige: ’Så vil jeg til Etiopien og være prinsesse’. Selv der, hvor familierne fungerer godt og er åbne rent følelsesmæssigt, så har barnet, når der opstår konflikter, mulighed for at drømme sig væk og tænke på de biologiske forældre,” fortæller Inger Glavind Bo.

Hun understreger, at rapporten ikke giver nogen facitliste på den gode adoption:

”Den gode adoption handler i høj grad om adoptivforældrenes kompetencer. De skal have føling med barnet og anerkende, hvis barnet har behov for at bevare relationer til den biologiske familie og andre omsorgspersoner fra hjemlandet. De skal udvise en åbenhed over for den kultur, barnet kommer fra, og fremfor alt er det vigtigt med en følelsesmæssig åbenhed, så der skabes et klima, hvor der kan tales om at være adopteret og andre følelsesmæssige ting. De skal også have blik for de identitetskonflikter, der kan opstå i teenageårene og ruste børnene til at møde den racisme, som nogle adopterede møder som teenagere.”

Rapporten blev bestilt som en udløber af den politiske aftale om et nyt adoptionssystem i 2014, og børne- og socialminister Mai Mercado (K) understreger på baggrund af rapporten betydningen af, at adopterede får mulighed for at kende deres egen adoptionshistorie og biologiske rødder.

”Men firkantede regler er ikke vejen frem. Rapporten understreger, at adopterede og deres familier er meget forskellige og har forskellige behov også, når det gælder de adopteredes behov for at kende deres egen historie. Jeg bider også mærke i, hvor vigtigt det ifølge rapporten er for den adopterede, at forældrene er åbne for at tale om de følelser og tanker, man som adopteret kan have om sin baggrund, og at forældrene kan rumme dem,” skriver Mai Mercado i en mail.