Takket være Danmarks Radio har en omtalt sag om påstået chikane mod et lesbisk par i Mariager endelig nået sin afslutning. Sådan lyder det både fra statsadvokaten i Viborg og forsvarsadvokaten til Carsten Anhøj, som i halvandet år har været sigtet for chikane.
For nylig rejste et dokumentarprogram på DR stærk tvivl om de beskyldninger, som det lesbiske par var kommet med mod Carsten Anhøj. For eksempel kom det frem, at kvinden bag anmeldelsen havde set et foto af den sigtede på nettet, før hun deltog i en såkaldt foto-konfrontation hos politiet.
Og netop dette blev afgørende for sagens afslutning, siger statsadvokaten i Viborg Jan Reckendorff, som i dag besluttede ikke at rejse en straffesag mod Carsten Anhøj.
”I forbindelse med dokumentaren kom der nye oplysninger frem, som har haft afgørende betydning. Det vigtigste var, at vi fik oplyst, at anmelderen på det tidspunkt, hun udpegede mistænkte til foto-konfrontationen, allerede kendte hans navn og havde set billeder af ham før. Dette har sået tilstrækkelig tvivl om, hvorvidt den mistænkte var skyldig."
Ifølge Jan Reckendorff kommer politiet ikke til at se mere på sagen om chikane mod det lesbiske par eller lede efter en ny gerningsmand, medmindre der skulle dukke nye oplysninger op i sagen.
Carsten Anhøjs forsvarer Kåre Pihlmann mener heller ikke, der kan herske tvivl om, at DR-dokumentaren har fået stor betydning for sagen.
”Den skabte voldsom opmærksomhed omkring sagen og gjorde, at statsadvokaten fik øjnene op for, hvor problematisk anklagen var. Sigtelsen er efterhånden halvandet år gammel, og hvis ikke det var for DR, så er jeg alvorligt bekymret for, at sagen stadig ville køre.”
Ifølge Kåre Pihlmann vil Carsten Anhøj nu søge erstatning hos Anklagemyndigheden, men da sagens karakter er unik, kan advokaten endnu ikke sige, hvad kravet kommer til at lyde på. Men det skal ikke være gratis at hænge en mand ud i halvandet år, siger han.
"Mariager er et lille samfund, hvor alle kender alle, og hvor alle har vidst, hvem sigtelsen var rettet imod. Så det seneste halvandet år har været kolossalt svært for ham og for hans familie.”
Efter sagen begyndte i 2014 har omtalen i medierne været stor, og der er blandt andet blevet arrangeret fakkeloptog i Mariager til støtte for det lesbiske år.
Overordnet mener Kåre Pihlmann ikke, håndteringen af sagen har været optimal.
”For det første har det taget for lang tid - det skal ikke tage halvandet år at finde ud af, om en mand har råbt i en have eller ej. For det andet er det et problem, at man ikke på et tidligt tidspunkt i sagen har spurgt, om der virkelig var noget, der indikererede, at det var sket en forbrydelse, og at det var den mistænkte, der havde gjort det - det gør man normalt i denne slags sager," siger han og tilføjer, at det særligt er kritisk, at statsadvokaten i Viborg - efter klager fra anmelderen Tulle Krøyer - valgte at omgøre politiets beslutning om at droppe sagen sidste sommer.
”Man burde have haft hår på brystet og sagt, at der ikke var nogen sag. Men det lader til, at man har haft for stor berøringsangst med hensyn til sagen. Efter min opfattelse har man været bange for at ikke at tage en anmeldelse om hadforbrydelser alvorligt og derfor slækket på beviskravene. Og det har Carsten Anhøj så betalt prisen for.”
Også statsadvokat Jan Reckendorff erkender, at sagen har taget for lang tid.
”Sidste sommer mente vi stadig, der var grund til at gå videre med sagen, da der havde været en person i parrets have. Og vi har siden været igennem mange forskellige efterforskningsskridt som dna- og computerundersøgelser og en del afhøringer. Det er sandt, sagen har været i gang i meget lang tid. Men sådan er det med sager, hvor man vurderer, at der ikke bare er tale om hærværk eller ulovlig indtrængen, men om et særligt motiv og en hadforbrydelse.”
Selvom en væsentlig del af processen har det været i orden, og der har været gode grunde til, at det har taget tid, så er der ifølge Jan Reckendorff perioder, hvor processen kunne være "speedet op".
”Der har været perioder, hvor sagen har ligget stille. Det er ikke hensigtsmæssigt, men har været led i en prioritering af arbejdsopgaver. Men det er sandt, at det har været et langt forløb.”