Æblehaven er kommet på listen over udsatte boligområdet: Jeg bor i en ghetto, men har aldrig låst min dør

Torsdag kom Æblehaven i Roskilde på listen over udsatte boligområder. Det ærgrer bebyggelsens bestyrelsesformand Nimet Karabulut

Nimet Karabulut, formand for bestyrelsen i bebyggelsen Æblehaven i Roskilde.
Nimet Karabulut, formand for bestyrelsen i bebyggelsen Æblehaven i Roskilde. Foto: André V. Larsen.

Antallet af udsatte boligområder falder for tredje år i træk. Det viser torsdagens opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet. I 2021 blev ordet ghetto strøget fra listerne. I stedet taler man i dag om omdannelsesområder, parallelsamfund og udsatte boligområder. Trods faldet er der dog kommet to nye boligområder med på listen. Æblehaven/Rønnebærparken i Roskilde er det ene. Ifølge ministeriet har bebyggelsen over 1000 beboere, 37,8 procent står uden for arbejdsmarkedet, 2,19 procent har fået en dom, og 60,6 procent har grundskolen som uddannelsesgrundlag. Nimet Karabulut, som er bestyrelsesformand for Æblehave-delen, undrer sig lidt over at være tilbage på listen, hvor området også tidligere har figureret.

Nimet Karabulut, du er formand for bestyrelsen i Æblehaven. Hvad siger du til, at I er tilbage på listen?

Det kommer lidt bag på mig. Men egentlig er det okay, for det er også der, man får nogle midler til at lave noget for de mennesker, som er udsatte. Så jeg kan både se minus og plus i, at vi er på listen igen.

Kan du nævne nogle minusser og plusser? 

Det er i hvert fald et minus, at det går ud over vores ry. Der er gjort rigtigt mange gode ting herude, der er kommet flere nye lejligheder og det tredjestørste grønne område i Roskilde bliver anlagt her. Så egentlig er det ærgerligt, hvis folk taler om Æblehaven som et udsat boligområde. 

Hvorfor ender I der igen?

Det ved jeg faktisk ikke. Man måler ikke kun på ballademagere, men også på uddannelse, arbejdsløshed, overførselsindkomst og etnicitet. Og jeg tænker, at når vi er helt færdige med at renovere, og flere nye folk er flyttet ind, så kommer resultatet til at se helt anderledes ud.

Du bor selv i Æblehaven?

Ja, det har jeg gjort i snart ti år. Jeg bor i en ghetto, men jeg har aldrig låst min dør. En gang imellem er der unger, som laver ballade, men der er ikke skyderier om ørerne på os, og det er jo det, mange tror. De tænker måske, at 'wow, er det lille-Texas, vi er kommet ud til?', men det er det ikke. Mine børn, som er store nu, boede her, da de var mindre, og det gik fint. De har alle tre været lommepengejobbere. Det er et system, der gør, at de få lommepenge fra boligforeningen og kommunen for det arbejde, de udfører, hvis nogen skal have delt flyers ud i opgangene, hvis der skal ryddes op efter kulturfestivaler eller hjælpes til i børnehaven. Det er med til at få de unge væk fra gaden.

Hvem bor i Æblehaven?

Vi er rigtigt mange andengenerationsindvandrere, det kan vi ikke løbe fra. Men her er også mange ældre mennesker, og mange der går på arbejde. Jeg synes, vi er en god blanding.

Hvad gør I nu for at komme af listen?

Vi har allerede gang i mange gode tiltag for at få unge ud på den anden side af den port, hvor de ikke skal være. Turning Tabels (organisation, der arbejder med unge i almene boligområder, red.), er kommet herud og er ved at bygge et musikhus, vi har et idrætsbibliotek, hvor børn kan låne bolde, løbehjul og den slags. Der er lektiecafe og økonomirådgivning. Vi har samarbejde med politiet, som er synlig, så man ikke er bange for politiet. Og vi har lavet en event sammen med Roskilde Brandvæsen, hvor folk kan komme med deres børn, så de kan lære, hvad der sker med folk, der får sprængt fingrene af med fyrværkeri. Om et år eller to, tror jeg, er vi væk fra den liste igen.